S_FørOgNu_1922-23

Danskernes •Høvding, Krigernes Fader, Foer over sprængte Skandser i Kampen! Løsnet var: Fremad, Sejr med Gud! Jublende fulgte Krigerne Helten, — Sejrende saa’ han Døden i Øjet! Mægtig med Sejren Aanden fik Vinger— Aldrig skal Danske Glemme hans Navn! C h r i s t i a n J u l i u s de M e z a fødtes i Helsingør 1792 og blev 1810 Sekond- lieutenant i Artille­ riet. Efter at have faaet Udnævnelse som Premierlieutenant ansattes han som Læ­ rer ved Artilleriinsti­ tuttet i Historie og Geografi, en Virksom­ hed, der i Forening med hans fremragende Sprogtalent skaffede ham ind i General­ staben. Senere holdt han paa Universitetet Forelæsninger over Sprogenes Fonetik. Han var desuden en begejstret Musikdyr­ ker, — i det Hele i Egenskab af Militær noget udenfor det almindelige. Ogsaa hans ydre Frem træ ­ den bar Originalite- tens Præg, der tiltog med Aarene og bragte ham i Folkemunde som en aparte Særlin g. Maaske var der en Smule tilsigtet i hans Originalitet, der gav sig særlig tilkende i hans Paaklædning og en gennemført Sirlig­ hed, der ikke syntes helt fri for Affekta­ tion. Men det skal siges til hans Ros, at hans Hjerte var varmt, og at han elskede sit Fædreland. Men in­ gen anede, at der i denne aparte Mand var Stof til en Hær­ fører. I 1821 blev han Kaptejn, blev i 1828 Batterichef, var paa Studierejser, sær­ lig til Frankrig, og i 1847 ansattes han som Formand i en Kom­ mission, der skulde forberede Indførelsen af nye Haandskyde- vaaben. Ved Krigens Udbrud i 1848 ud­

nævntes han til højst- kommanderende Ar­ tilleriofficer, — vist til almindelig Forbau- selse. Men Krigsmi­ nister T s c l i e r n i n g vidste, hvad han gjorde. H a n vidste, at de Meza var den rette Mand. Og Krigs­ begivenhederne bevi­ ste det. Ved Bov, Slesvig, Nybøl og Dybbøl skabte de Meza sig saa anset et Navn, at han i Vaabenstilstandsperi- oden udnævntes til Oberst og Kommandør for en Infanteribri­ gade. Ved Udfaldet fra Fredericia den 6te Juli 1849 udmærkede han sig i saa høj en Grad, at han blev Ge­ neralmajor og Aaret efter hædredes med Dannebrogsordenens Storkors. Og da den 2den slesvigske Krig stod for Døren, var hans Anseelse saa grundfæstet, at man, tiltrods for hans høje Alder af 72 Aar, og tiltrods for hans Le­ gemssvaghed, indstil­ lede ham til den an­ svarsfulde Post som Overgeneral. Efter at han energisk havde tilbagevist General W r a n g e l ’s Opfor­ dring til at rømme Slesvig, ventede den danske Befolkning, at han vilde byde Fjen­ den et haardnakket Forsvar af Danne- virkestillingen, selv om han tidligere hav­ de hævdet, at den om Vinteren vilde være uholdbar. Det virkede derfor som et Torden­ slag, da han efter Fægtningerne ved M i s u n d e og J a g e l besluttede sig til at rømme Stillingen. Han lod afholde et Krigsraad, i hvilket alle, kun med en en­ kelt Undtagelse, gav ham Medhold i Be­ slutningen, der, mili­ tæ rt set, uden rin­ geste Tvivl var rigtig, men som i Øjeblikket vakte dybt Mismod i Danmark og tildels virkede lammende paa Hærens Kampkraft. Krigsministeren lod sig desværre lede af

Kgl. Skuespiller Adolph Marius R osenkilde, t 1882.

D igteren Erik Bøgh, *}■ 1899.

Kgl. Skuespillerinde A gnes Nyrop, f 1903. 43