S_FørOgNu_1922-23

en Søn og en D atter, og af a n d et Æ g tesk ab tre Sønner og to D øtre, af hvilke den for H andelen b estem te æ ldste Søn af and et Æ g tesk ab , d er ogsaa siden overtog den, d en gang endnu ku n var fem ten Aar. S a a sn a rt E nken havde fa a e t T id til a t sunde sig lid t e fte r d e tte h a ard e Stød, in d tra f i Ju n i 1795 K jøbenhavns store B rand, hvorved H uset p a a H jø rn et a f B oldhusgade og S tra n ­ den n ed b ræ n d te i den G rad, a t G runden m a a tte ryddes. Nu var d e t a tte r M ette C hristine Sundorphs L ykke, a t hun havde den lig esaa dyg tige og fo rm aaend e som redeb onn e B roder ved sin Side, m en hun fo rtje n e r ikke desto m in dre allig ev el selv at næ vnes form edelst den K ra ft og F a tn in g , hvorm ed h un gjennem - gik A lt, hvad der blev hende b e sk a are t, og hvorved h u n ogsaa op- n aaed e en A lder af næ sten 82 A ar m ed e t je v n t tilfre d s Sind, sk jø n d t hun ikke var fri for leg em lige S vag heder og navnlig i flere A ar var saa godt som blind. — B roderen eied e e t Hus i Ny K ongensgade bag S lo tte t, hvori h an boede m ed sin Fam ilie, og derhen flyttede nu S østeren e fte r Ild eb ra n d en m ed sin Børne­ flok. P aa Slotspladsen, hvor de B ran d lid te fik T illad else til at opføre in te rim istisk e R æ kk er a f T ræ skure, fik B roderen som Tøm ­ m erh a n d le r sn a rt b ygg et e t sa a d a n t for hendes H andel, og af forefundne B reve fra den T id sees, a t disse blev ad resserede til „V elæ dlede Mdm. Sal. Sundorphs, udi B outiquen p a a Slotspladsen næ rm est H olm ensbro“. H un havde im id lertid h a ft, foruden sit Hus, tillig e sine V arer og M eubler assu rerede, nem lig ia lt for 33,600 Rdlr., og p a a disse P o licer fik hun stra x e t Forskud af 6000 R dlr. D et g jald t nu om sn a rest m ulig a t faae H uset opført, h v ilk e t skete saa h u rtig t, a t d e t første B rev d e rfra blev skrevet i O ctober 1796 og um id d elb art d e re fte r blev d et P ak h u s opført fra N yt af, som siden stad ig er b lev et i Sundorphernes Eie, nem lig i A dm iralgaden, og h v o rtil d e t fo rm ed elst G rundens Fug­ tig h e d blev an seet fo rn ø d en t a t nedram m e 64 Pæ le. P a a denne T id havde E nken den Glæde, a t hendes æ ldste D a tte r a f første Æ gtesk ab blev g ift med Sæ besyder F engers Søn, H andelskasserer N. E. Fenger, men a lt d e t næ ste A ar døde han, e fte ra t Æ g te ­ sk a b e t var b lev e t velsig net m ed en D a tte r, og saaledes ram te der E nken a tte r en Sorg og Skuffelse. B em eldte D a tte r blev siden g ift m ed S u k k erraffin ad eu r og G rosserer, B a n k d ire cte u r H. G. C hristensen. D et tid lig ere F irm a blev i 1799 om b y ttet med „M ette C hristin e sal. Sundorphs E nke & Comp.“, h v ilk e t dog senere igjen foran ­ dredes til „Sundorphs E nke & Søn“. Ifølge B roderens R aad op­ h ørte E nken e fte r sin M ands Død a t give sig af m ed „Vexel- og andre resik erlig e F o rre tn in g e r“, og saaledes gik H and elen e fte r­ haand en m ere og m ere tilb a g e til ren B o u tik handcl i Forbindelse m ed de for en U rte k ram h an d e l u u n d g aaelig e Comm issioner. F o r­ u den den ovennæ vnte Søn, nem lig C h r i s t i a n S e v e r i n S u n ­ d o rp h , der var o p k ald t e fte r F ad eren Søren C hristian, v ar der endnu en yngre, som ogsaa b estem tes til D eltagelse i H andelen, da den æ ldre B roder var svagelig. C h ristian Sundorph blev op­ ta g e t i L au get i 1812 og g ifted e sig i 1816, men levede kun ti A ar d e refter, og døde i en A lder af 46 A ar a f B rystsyge, hvilken Svagelighed fo rm o den tlig foraarsagede, a t han var af e t mere stille G em yt end den yngre Broder. E t Beviis paa, a t han fo r­ resten var en vel an seet Borger, er det, a t h an var udnæ v nt til M edlem af S tadens F a ttig d ire c tio n ; hans E nke lev er endnu i en Alder af 84 Aar. H ans Død var a tte r en b itte r S k aal a t tømm e for den gam le Moder, som overlevede ham i o tte A ar og til sin Død vedblev at boe i H uset, m edens hun saaledes m ere eller m indre fra 1773 og til 1834 havde h ju lp e t til a t holde d et Hele samm en. — Den o ftnæ v n te yngre Søn, som var den y n g ste af alle Enkens Børn, b a r e fte r H andelens S tifte r N avnet „ H a n s P a y S u n d o r p h “ og var p aa G rund af sit livlige T em peram ent k jen d t i en stø rre Kreds, ligesom h an vistnok endnu lev er i M anges E rindring. Da han var 26 Aar, blev han, samme A ar som den æ ldre B roder gifted e sig, o p tag et i L auget, nem lig i 1816, og fik d e re fte r en A npart i F o rretn in g en , m edens dog Moderen vedblev a t væ re E ier af H uset, og den æ ldre B roder af L ageret og H andelen. H an blev i 1820 g ift m ed en D a tte r af N aboen i Boldhusgaden, K jøbm and K linting, som havde o v e rta g et den fra H olbergs Com edier belcjendte E richsenske T o b ak sh an d e l; da Bro­ deren i 1827 døde, afk jø b te han dennes E nke H andelen, og sam ­ tid ig kjøbte han H uset a f Moderen, hvorved han saaledes blev e n eraad ig over F o rretn in g en og forand red e nu F irm ae t til „H. P. S undorph“ . H an lagde i Sæ rdeleshed Y ind p aa T hehandelen, der vel allerede før hans Tid havde væ ret godt renom m eret, og 416

sig og havde C ontoir i H uset ved S tran den, ved Siden af d e t senere Sundorphske H jørnehus, men havde derhos, id etm in d ste i Førstningen, en „K ram bod“, fo rm o den tlig m ed H ørkram , hvori Søren blev beskæ ftig et. To Aar d e re fte r døde hans F ader, og da Moderen allered e fo rlæ ng st var død, stod han saaledes ene, m edens han dog havde ad sk illig e S læ gtninge i sin H jem stavn. H vad h an havde læ rt i sin Ungdom , var vel ikke sto rt, m en af et B rev af 1764 fra en B roder k an m an see, a t der i A alborg var en sa a k ald et „tydsk Skole“, hvori læ rte s d e tte Sprog sam t „der kleine B u c k h alter“, og hvor E leverne havde b aad e Kost og Logis. Hvorledes d e t siden gik Søren C h ristian Sundorph i de følgende Aar, er ub ek jen d t, m en af e t fo refu n d et Beviis fra 1767 sees det, a t h an dengang la a n te en S nedkersvend 50 Rdl., og af en fo re ­ fu n d e t Opgjørelse fra U dgangen a f 1770 sees h an a t have h a ft et M ellem væ rende, sto rt 54 Rdl. 2 M. 2 Sk., med „Mr. Bla.ch“, og a t han bereg nede samme R en ter for 21lz A ar af 30 Rdl. L id t Penge h a r han a ltsa a faa et m ellem Hæ nder, og lid t T rafik for egen R egning h ar han e fte rh aa n d en begyndt paa. I A ugust 1773 in d ­ gik han e t In teressen tsk ab m ed Nic. H einrich W ism er, som havde B outik i B oldhusgade, e t Hus fra d et Sundorphske e lle r dengang Payske, og i d e tte Hus, som eiedes af W ism er, fik Sundorph Kost og Logis; deres H andel var m ed „Chinesislte, O stindiske og V estindiske V a rer“, id et Sundorph nem lig specielt erh o ld t B evil­ ling til „i store og sm aa P a rtie r a t udsæ lge de fra vore V est­ indiske B ilande komm ende V arer, saasom S ukker, Sirup og Caffe- bø n n er“ . D e tte In teressen tsk ab , der. var b eg yn dt netop sam tid ig med, a t H ans P ay h o ld t B ryllup i N abohuset, hæ vedes i 1778, da H. P ay A aret forud var død og hans „ E fterle v ersk e “ — som hun k ald tes i de officielle D okum enter — havde erh v erv et den oven­ om ta lte B evilling til, a t hendes tilkom m ende Mand m a a tte handle med U rtek ram v arer, ligesom hendes afgangn e Mand havde gjort. En M aaned e fte ra t Søren Chr. Sundorph var bleven gift, tog han B orgerskab, nem lig den 18de Ja n u a r 1779, og i samm e Aar fik han e t „P rivilegium til a t fo rh andle alle Slags T ob akker sam t selv rive og skæ re S n us-T obakker“. H ans H andel ind sk ræ nked e sig ikk e til B outiksliandel, m en han drev ved Siden d e raf F o r­ re tn in g er baad e i d et Store og Sm aa m ed forskjellige Slags V arer, der ikk e h ø rte til U rtek ram , ja h an drev endog til sidst en tem m elig v id tlø ftig V exeltrafik og havde Skibspanter, saa a t form entlig den Sundorphske H and el h v erk en før eller senere h ar h a ft d et Om fang, som i hans T id. Ved det asiatisk e Compagnies A uctioner, d er holdtes flere Gange om A aret, eftersom Skibene kom hjem , var han en fa st K jøber og d et o ftere for saa store Summ er ved en e n k elt Auction som 10, 15 å 17000 Rdl., im edens dog en Del blev k jø b t a f ham pr. Commission. D et v ar n avnlig The, der kjøb tes ved disse A uctioner, m en ogsaa P orcellain, Suk­ ker, Peber, R h ab arber, N anquin, T ø rklæ der o. s. v. Foruden de Forbindelser, som Sundorph havde a rv et gjennem sin Form and Pay i Norge og E ngland, havde han selv om fatten d e B ekjendtskaber i Jylland , navnlig Aalborg, og hans F o rretn in g er stra k te sig desforuden til Sverig, R usland, H olland, Ham borg, Lybeck og Holsten. A t han havde gode F orb ind elser her p aa S ted et, kan m an b lan d t a n d et se af de F o rtegn elser, han, e fte r D atidens Skik, h a r e fte rla d t om, hvo der v ar F add ere ved h vert af hans Børns Daab. B land t disse befindes saaledes: Chr. Jo h a n ­ nes Blachs Enke, F ru A gentinde Joh an ne Blach, og hendes senere Compagnon Erichsen, C onferensraad R ybergs K asserer; G rosserer H. R. Saabye, Axel M. Mørck hos R yberg, B an k k asserer Lacoppi- dan, S uk kerrafinadeur H. Ladiges, G rosserer H ans F riis, U rte ­ kræmm er C. Fr. Fiedler, H ofb ogtrykk er C. T. Schultz, den sven­ ske Consul G rosserer G ustm eier og den preussiske Consul Gros serer Buschy. Som A lting gik allerbedst, in d tra f i F eb ru ar 1794 den sørgelige K a tastro fe m ed C hristiansborgs B rand, som frem k a ld te en hel F o rsty rrelse hos de ligeoverfor Boende, og om tre n t sam tid ig kom Sundorph til Skade ved a t støde sit Skinneben mod en Foustage, h v ilk e t rim eligvis fra først af ik k e blev æ ndset, m en senere u d ­ viklede sig til Rosen og tilsid st blev fa rlig t og nødte ham til a t lig g e ; og saaled es und erskrev han p a a Sengen, endnu D agen før han døde, flere F orretning sbrev e. Hans Død, den 5te October 1794, in d tra f dog u v en tet, da han knap havde n a a e t en A lder af 51 Aar. — H ans Kone stod saaledes nu an den Gang som E nke, men med den F orskjel fra den første Gang, a t nu havde hun, foruden de til F o rretn in g en hørende Folk, der vist saa godt som alle havde Kost og Logis i H uset, a t forsørge a f første Æ g tesk ab