S_FørOgNu_1922-23

til St. Croix m ed en C apitain W o r d , m ed hvis B roder han, efte r a t væ re kommen hjem d erfra, associerede sig. D ette Compagni- skab synes im id lertid ikke a t have væ ret re t held ig t og opløstes igjen e fte r tre Aars Forløb. P ay havde h a ft B evilling som Por- celainshandler, men forresten havde de h a ft Comm issioner og H andel saavel p a a P rovinserne som i U dlandet. C om pagniskabet havde C ontoir p a a H jørnet af Boldhusgade og S tran den, hvor den Sundorphske F o rretn in g endnu findes, og e fte r dets Opløsning leiede H ans Bay en Del af Huset, der dengang v ar større end for T iden og havde tre Døre ud imod Bold husgaden, hvoraf den ene blev Indgang til hans B outik. Sam tidig, nem lig 5te April 1771, fik han B evilling til a t hand le m ed alle Slags U rte k ram ­ varer. Yed S lutningen a f næ ste A ar k jøb te han H uset for 7000 Rdl. d. C. og A aret e fte r (1773) g iftede han sig m ed Søsteren til

Mand tilsta a e d e B evilling til a t handle m ed U rte k ram v are r m aa tte gaae over p a a hendes tilkom m ende Mand, id e t hun a ab en t be- kjen d te, a t hun „savnede In d sig t og den re tte B esty relse“, hvor­ for „Næ ringen daglig a fto g “, saa a t „hun an saa e t n y t Æ gteskab for uom gæ ngelig fornødent for h e n d e “. Ansøgningen blev aller- n aad ig st b ev ilg et m ed den B emæ rkning, a t m an gjennem M ag i­ stra te n havde e rfa re t, a t den, som hun agtede a t indlad e sig i Æ g tesk ab med, var en Person, n av nlig Søren Sundorph, som havde læ rt C ontoir-H andling“ ; A nsøgningen lød nem lig kun paa, a t „saa u b estem t hendes V alg endnu var, saa sand sy nligt synes det, a t samme kunde fald e p aa en K jøbm and, der ikke er udi U rte k ræ m m erla u g et“. I S lutn in gen af A aret (1778) fa n d t B ryl­ lu p p et Sted, og fra S ø r e n C h r i s t i a n S u n d o r p h , der saaledes blev E ier af H uset og H andelen, nedstam m er i lige L inie de

Stranden, som d et var 1794, før K øbenhavns Ildsvaade. 414.

Urtekræmm er Sundorphs Hus paa H jørnet af B oldhusgade o g Ved Se Teksten Side

senere Ind eh avere af denne F orretn in g, m edens den oprindelige S tifte r H ans P a y ’s N avn er vedblevet a t conserveres som Fornavn for Sundorph’erne. Søren C hristian Sundorphs N avn var eg en tlig Søren C hristensen; han var bondefødt i N ørresundby ved L im fjorden, hvor hans Fader, id etm ind ste tildels, ernæ rede sig ved Fiskeri, og e fte r Sundby antog h an N avnet Sundorph og forand red e C hristensen til C hristian. E fte ra t han v ar blev et confirm eret, fik han, s a a ­ ledes som d et dengang p aa G rund a f S tav n sb aan d et var nødven­ digt, F ripas af Godseieren til „som ung t M enneske a t forsøge sin L ykke i V erden “ og til „ub eh in d ret a t passere og rep assere“. H an erh o ld t p a a P asset en fo rd elag tig P aateg n in g om, a t han „som en lydig Søn havde g aaet sin gam le F ad er tilh a a n d e “, og a t han „im id lertid v ar voxet i Guds N aade og Vor H erre Jesu C hristi K undskab ved O rdets flittige Hørelse og den hellige N ad­ veres væ rdige B rug“, og derm ed begav han sig i F o ra a re t 1761 i en A lder a f 1772 A ar til K jøbenhavn, hvor d et synes, a t han i forveien havde sik k re t sig en Condition hos B rødrene P e ter og Ole Møller, der p aa H andelens Vegne oftere kom til A alborg og vistnok var af Slæ gten. Disse havde netop A aret forud e ta b lere t

T ømm erhandler og G rosserer A n d r e a s C o l l s t r u p , en B edste­ fader til nuva&rende T ømm erhandler og B orgerrep ræ sentant, Oberst R. C o l ls tr u p . Disse Søskende stamm ede fra F o rstaden til Byen A abenraa, og havde a n ta g e t N avn et „C ollstrup“ e fte r denne. Søsterens Navn var M ette C hristine: hun havde dengang fy ld t tyve Aar og boede hos B roderen, der ligeledes h id til havde væ ret ugift. A t de N ygifte begyndte m eget sm aat, kan m an slu tte deraf, a t de udleiede e n k elte Væ relser i H uset endog m aanedsviis, for største Delen til Normænd og E ngelskmæ nd. D et følgende Aar fik H ans P ay B evilling til a t „brygge V ineddike af R osiner“, hv ilk et B ryggeri han havde i H usets K jelder, og næ ste A ar blev han o ptag et i „K ræm m ercom pagniet“, m en først den 28. Juni 1776 blev han in d sk rev et som v irkelig U rtekræm m er, form odent­ lig fordi h an ik ke havde sta a e t i Lære. E fte r a t Æ g te sk a b et var blevet velsig net m ed to Børn, døde han i 1777, 39 A ar gammel, m edens E nken endnu kun v ar 25 Aar. H avde hun ikk e h a ft den d riftig e og velstaaen de B roder ved sin Side, var H andelen g a ae t istaa, m en selv ved hans M edhjæ lp følte hun, a t d et gik tilb ag e, og allered e næ ste A ar indgav hun derfor en a lleru n d erd an ig st Ansøgning om : a t den hendes afdøde

415