S_FørOgNu_1922-23

K ateket, en Klokker og en Organist og Kantor. — St. Andreas Sogn, under Frue Provsti, udskiltes ved Resolution af 25/n 1895 af St. Johannes Sogn under Navn af St. Johannes søndre Sogn og fik ved Resolution af 24A> 1898 sit nuvæ rende Navn. Det begrænses af Sølvgade, Øster Voldgade, Gyldenløvesgade, Nørre- og Øster-Søgade. ____________ Som sidste Bygning paa højre Side af Østerfarimagsvej laa paa H jørnet af den østlige af „Nørrebros A lléerne“ Gæstgiverstedet „Tre H jo rter“, der var en lang, lav enetages Bygning med Trappe m idt paa Længen; Stalden laa næ rmest H jørnet af Øster Fari- magsvej. Det var re t godt besøgt, et Slags „S lukefter“ for den

K ir k e “. Den er bygget i ren romansk Stil, med Benyttelse af gamle danske Kirkemotiver, paa G ranitsokkel af store røde Munkesten, iblandede med Sten a f lysere Farver, og bestaar af Skib og Kor ud i eet, med lige Afslutning, Sideskib mod Syd ud til Gothersgade med 3 blindingsprydede Spidsgavle, T aarn med kobbertækt, stæ rk t udbuet Pyram idespir ved Sideskibet, sam t et Menighedshus i 2 Stokværk og et lille Ligkapel med Halvtag, hvilke to sidste Bygninger med Forbindelsesbygning indeslutter en lille Gaard ud til Bartholinsgade. Hovedskibet er 144 Fod langt og ca. 30 Fod bredt, Sideskibet 80 Fod langt og 24 Fod bredt og Koret 38 Fod dybt. T aarnet er 102 Fod til Gesimsen og 170 Fod til Fløj­ knappen. Hovedindgangens G ranitportal i Østgavlen har 3 Søjler med

var der meget livligt ved „Tre H jo rter“ lige fra den aarie Morgen­ stund. Prisen var da aldrig under 24 Skilling (50 Øre) og Kl. 1—2 kunde i godt Vejr Kursen stige til 32 Skilling (ca. 66 Øre) pro per­ sona, Kuskene med sorte U ldhatte, sølvknappede Trøjer af livlige lyse Farver og med Pisken i Haanden kaprede paa det ivrigste; og vé den ulykkelige Fam iliefader, som med Mutter, Børn, T jeneste­ pige og Madkurve eller Madposer faldt i Hænderne paa 3 å 4 Kuske, der stim lede om ham og halede i ham hver henimod sin Vogn! Mutter og Børnene, især de sidste, pressede paa for at komme afsted, og Kuskene tingede og sled i de ulykkelige; det var en Forsmag paa den Skærsild, som skulde gennemgaas om Aftenen paa H jem turen fra Bakken. Endelig var Vognen

E fter at den højreS ide af Østerfarimagsvej fra Østerbro til Nørre­ bros Alléerne hermed er beskrevet, skrider vi til at om tale den venstre Side af V-ejen, begyndende a tte r fra Østerbrogade, og nævner da først Holmens K irkegaards skønne Beliggenhed, idet vi henviser til 8. Aargang Side 1, hvor vi grundigt har om talt denne K irkegaard. Vi møder derefter i 1830erne det ubebyggede Glacis med mange hollandske Stubmøller (se B illedet Side 238), som laa paa Terrænet, hvor nu Dronning Louises Børnehospital ligger. Børnehospitalet (se B illedet Side 236), som det alm indelig be­ nævnes, er opført 1877 efter Tegning af A rkitekt, Professor L. Fenger. G rundstenen nedlagdes den 9. Juli 1877 af Dronning Louise i Kong Christian IX’s og Kongehusets Nærværelse

Tilb. Overlæge Halk.

e ses Tømm erhandler K ellerm anns, senere i T eksten beskrevne, store Ejendom (Hj. af V esterfarim agsvej og A lléerne), i Forgrunden er „Nørrebroen“. T ilvenstre over Træerne ses G othersgades M ølle. T idspunktet er 1865.

O m trentlig m idt i B illed et (lid t tilvenstre) ser m an T raktørstedet „Tre H jorter“ (H j. a f Ø sterfarim agsvej og Nørrebro M idt i B illed et ses i B aggrunden Nørrebro A llée r n e ; Stierne tilven stre og tilhøjre er Kærlighedsstii

stoppet saa fuld, som den vel kunde, th i før kørte Bonden ikke, og ofte nøjedes han selv med at sidde paa Forsmækken og Foder­ sækken med Benene dinglende ned imellem Skaglerne. Op til „Tre H jorters“ Rejsestald laa „ A c c is e b o d e n “ (kgl. Con- sumtions Contoir) med det store Skur med Ind- og Udkørselsport i Gavlene, i hvilke hele Vognlæs kunde indkøres og vejes. H erskulde Varer angives og Seddel løses. „Siseboden“ var en ret anselig enetages Bygning med en bred Trappe (se A fbildningen 5. Aar­ gang Side 55), der førte op til en aaben Forhal prydet med Søjler som Raad- og Domhusets paa Nytorv; gennem en Række Luger i Bagvæggen afgjordes Forretningerne imellem Publikum og Betjentene. Tarveligt forspændte Bøndervogne fra Omegnen, ja helt oppe fra Kulsvieregnen, førende Hø, Halm, Tørv, Brændsel, Fedevarer, Æg, Grøntsager etc., holdt i lange Rækker, som kun Fod for Fod avancerede; det var strængt forbudt at bryde ud af Vognrækken, som ofte strak te sig fra Acciseboden helt ud til Nørrebros Runddel, ja stundom endnu længere ud. „Accise­ boden“ solgtes ved Auktion i 1852, da Consumtionen ophørte.

Hospitalet var en Udvidelse af det siden 1850 i Rigensgade be­ liggende Hospital „for syge Børn“, hvis Lokaler som Følge af den stadig voksende Tilgang længe havde væ ret for smaa. Bygningen var under Tag i Slutningen af 1877, stod derefter til Tørring til langt ind i 1878 og toges omsider i Brug d. 16. Juni 1879. Københavns Kommune havde overdraget til Besty­ relsen et Areal af Fæ stningsterrænet for den af Bestyrelsen selv tilbudte Betaling af 20,000 Kr. Til Kommunens Overdragelse var dog k n y ttet den Betingelse, at, hvis den Overenskomst om Børns Indlæggelse, som straks skal blive om talt, ved Initiativ fra Børne- hospitalets Bestyrelses Side ophæves, skal der yderligere betales til Kommunen 20,000 Kr., og i Tilfæ lde af at Grunden eller Byg­ ningerne benyttes paa anden Maade end til Børnehospital, skal der betales en E rstatning af 40,000 Kr. Den nylig antydede Overenskomst mellem Københavns Kommune og Hospitalets Be­ styrelse angaar det gensidige Forhold med Hensyn til Optagelse i Børnehospitalet af saadanne syge Børn, som ellers skulde ind­ lægges paa Kommunehospitalet, og fastsæ tter, at der paa Børne­ hospitalet altid skal være 32 Pladser til Belæggelse for Kommu-

hjemvendende Kulsvierbonde, som her fik sin sidste københavnske Snaps, før Næsen vendtes hjem efter; stundom var Snapsen saa høj, a t Staldmesteren m aatte hjælpe Bonden til Sæde og give ham Tømme og Pisk i Hænderne; et Hyp underrettede Bæsterne om, at alt var i Orden, saa luntede de ud ad Vejen og naaede ikke sjæ ldent Hjemmet med vor F a’er liggende blideligt slum­ rende bag i Vognen, sovende Københavnerrusen ud. Mest Liv var der dog om Sommeren i „K ildetiden“, de 3—4 Uger der laa paa denne og hin Side af St. Hansdag, i hvilke det var Omegnens, maaske Amtets Bønder tillad t at agere Vognmænd og kapre Gæster til deres forøvrigt meget umagelige to-, tre- eller fire- stolede Fjælevogne uden Fjedre (Se Billedet Side 258); men i Dyrehavstiden toges det ikke saa nøje, og Fordringerne til Bekvem­ melighed var ikke saa store som senere i Aarhundredet. Om Hver­ dagene, naar Begæret efter Plads paa Vognene ikke var saa stort, gik det ganske ordentligt til; Prisen for en Tur til Bakken var da gerne 1 $ = 33 Øre pro persona; Fam ilier som paa en Gang tog flere Sæder, fik vel endog Raoat; men om Søndagen, naar Efter­ spørgslen var større, især den anden og den sidste Dyrehavssøndag

tilsvarende Bueslag sam t to Løver ovenpaa Søjlerne udførte af Billedhugger A. B u n d g a a r d ; paa Langsiden ud mod Kommune­ hospitalet sidder en Andreasmedaillon af K ridtsten udført af Bil­ ledhugger Th. B æ r e n t zen. F ra Forhallen og det hvælvede Taarnrum fører en Stentrappe op til Orgelet over Indgangen og Pulpituret i Sideskibet. Skibet har Krydshvælvinger, hvis bæ­ rende Led staar i røde Mursten; navnlig er Pulpitursiden smukt inddelt med P iller og Søjler, der bæ rer fyldige Buer; Nordsiden, hvorfra K irken faar sit væsentlige Lys gennem 4 Grupper tre ­ delte V induer er hvidtet. Koret er hævet nogle Trin. A lteret har et Maleri, Bespisningen i Ørkenen af J. W il h je lm og to mindre (Fiskedræ tten og Johannes den Døber og Andreas); oven over A lternichen er der en Vinduesrose med et Glasmaleri; paa Korbuen et St. Andreas Billede, m alet af H. O lrik . Ved P rædi­ kestolen et Glasmaleri (Christus og Barnet) og e t forgyldt K ruci­ fiks, G ranitdøbefont med et Relief, Christus og Børnene, udført og skænket af G. C. F re u n d . Ved Kirken, der ejer sig selv og staar under M agistratens P a ­ tron at er ansat en Sognepræst, en residerende Kapellan, en ordin.

257

256