S_FørOgNu_1922-23

L. C. Borup fra 1883—1903, og endelig J. Jensen fra 1903, som fremdeles beklæder Embedet. Byggearbejdet var im idlertid skredet fremad. Den 1 . Septem­

p italet fra 1863 og senere, og ville slutte vor Omtale af In stitu ­ tionen med en Række Billeder af Hospitalets Overlæger og Di­ rektøren fra 1863 til Dato. Om Hospitalets Be­

ber 1860 holdtes det festlige Rejsegilde, og den næste Sommer var Bygningens Ydre i det væsentlige fæ r­ digt, saaledes som det ses paa B illedet Side 250. I Løbet af de næste 2 Aar blev det indvendige gjort fæ r­ digt, og Bygningen kom da til at rumme ialt 844 Sygepladser, deraf 759 ordinære Sygesenge, 4Officiant- værelser og 44 Celler. I Løbet af Sommeren 1863 var det store Arbejde, som ialt hav­ de kostet IV 2 Million Rdl. tilendebragt. Hospitalsbygningen

styrelse hedder det i det oprindelige Re­ gulativ: „Borgmesteren for M agistratens anden Afdeling har den øver­ ste, afgørende Ledelse af Hospitalets Anlig­ gender. I økonomisk og ad­ m inistrativ Henseen­ de udgør Hospitalet en Enhed, i lægelig Henseende er Hospi­ ta le t delt i 4 Afde­ linger, nemlig 1 k iru r­ gisk, 2 medicinske og 1 Hudsygeafdeling. Patienterne i Epide­ miafdelingen og i Cellebygningen hen­ hører under de re­ spektive Afdelinger. Under Borgmeste­ ren sorterer i side­ ordnet Stilling en Forstander og Hospi­ talets Overlæger. Under Forstanderen henlægges den hele daglige Adm inistra­ tion og Økonomien. Under Overlægerne, der hver har sin Afde­ ling, henlægges ude­ lukkende alt, hvad der vedkommer Syge- behandlingen ogSyge-

stod da, som vi ser den endnu, en lang­ agtig F irkant, der om­ slutter 3 beplantede Gaardsrum. Bygnin­ gens Facade er 3 4 2 7 2 Alen lang, den er holdt i en enkel, alvorlig Stil, som passer godt til Bygningens Be­ stemmelse. Der er an­ vendt meget faa a r­ kitektoniske P rydel­ ser, og de store F la­ der brydes kun af de fremspringende M idt­ og Endepartier. I M idtpartiet findes store Hovedportaler o Kuppel og Spir. Bagved Hovedbygningen ligger Maskinhuset med sin Damp Størstedelen af Hospitalets P er­ sonale blev ansat fra 1 . Septbr. 1863. Den 2 . September blev Hospitalet taget i Øjesyn af Kong Frederik VII, og i de følgende 14 Dage stod det aabent for Besøg af Publikum. Den 19. September blev det tag et i Brug ved Modtagelse af P atienter fra Byen, og Dagen efter overflyt­ tedes de første syge fra Almindelig Hospital. Ved Udgangen af Oktober Maaned var Overflytningen tilende­ bragt, efter a t 450 P atien ter havde forladt den gamle A nstalt og dens Filialer. Den 18. Oktober var Kom­ munehospitalets K irke bleven ind­ viet af Sjællands Biskop, og det store Foretagende var saaledes ført til en lykkelig Ende. Baade af danske og fremmede blev det udtalt, at København nu var i Besiddelse hensigtsmæssige Hospital i Europa. Vi har i det foregaaende frem ført en Række Billeder af Hos­ over dem Kirken med af det smukkeste og mest skorsten, Vaskeribygningen og Lin­ nedmagasinet og endnu længere tilbage to fuldstændig isolerede Huse, det ene bestemt til Optagelse af P atienter med farlige smitsomme Sygdomme, det andet til urolige Sindssyge.

D et Indre af „St. A ndreas Kirken“ paa Ind vielsesdagen 3. Marts 1901.

plejen. For at tilvejebringe den fornødne Enhed i Hospitalets Bestyrelse i lægelig Henseende danne samtlige Overlæger et Lægeraad. Lægeraadet samles regelmæssig en Gang maanedlig

med Borgmesteren og Hospitalets Forstander for at forhandle Hospi­ talets Anliggender“. Fra sin første Begyndelse har der saaledes i det væsentlige væ ret til­ sigtet samme Ledelse af Hospitals­ væsenet som nu, idet der dels op­ rettedes et raadgivende Lægeraad, dels i Spidsen for Adm inistrationen stilledesen ikke-lægekyndig Embeds­ mand. Siden da er Hospitalsvæsenet vokset, og de to Faktorer har ogsaa væ ret undergivet Udviklingens Lov. Lægeraadets Medlemstal er stadig vokset, efterhaanden som nye kom­ munale Hospitaler er kommen til, og Forstanderstillingen er i Tidens Løb, alt eftersom der henlagdes flere Hospitaler under den, foran­ dret først (i 1885) til en Inspektør­ stilling og senere (i 1898) til en D irektørpost med Lønning i Kom­ munens første Lønningsklasse.

Paa den sidste Strækning af den højre Side af Østerfarimags-

A rkitekt Martin Borch, som opførte „St. A ndreas Kirken

vej laa i sin Tid en Fattig- og Forbryderkirkegaard. Paa dennes Plads opførtes 1898—1901 efter Tegning af Professor M a r tin B o rc h paa en af Kommunen skænket Grund „St. A n d r e a s