S_FørOgNu_1922-23

Admiral. Ogsaa Carl Edvard gik i fransk Tjeneste, da den hjem­ lige Virksomhed lcun var ringe i hin Tid, og deltog bl. a. i Sø­ slaget ved Navarino i 1827. To Aar efter vendte han hjem til Danmark, blev Chef for Søkadetkorpset, Medlem af den grund­ lovgivende Forsamling og i 1880 Marineminister og bidrog i denne Stilling til Flaadens gode Udvikling. Som Gesandt virkede han i England fra 1857 til 1860 og var paa det Tidspunkt avanceret til Viceadmiral. I 1864 deltog han i Krigen som Eskadrechef i Østersøen og blev i 1866 paany Marineminister og udnævntes i 1868 til Admiral. Han døde 1893. G u s t a v E d v a r d B r o c k fødtes 1816 og blev allerede i den unge Alder af 27 Aar Højesteretsadvokat, et tilstrækkeligt Bevis paa hans store Begavelse. Brocks Veltalenhed — en Evne, der herhjemme er i sørgeligt Forfald — var beundringsværdig og skaffede ham stort Ry. Som Politiker tilhørte han de National­ liberales Parti, og det faldt derfor i hans Lod at optræde i Skran­

Genstand, da han dette Aar trak sig ud af sin Forretning. H an­ delsstanden skulde, da en Vakance indtraadte, have sin Repræ­ sentant i Landstinget. Man henvendte sig da til Broberg, han modtog Valget, og det var ikke Mangelen paa Arbejdstrang og Dygtighed hos ham, naar han ikke kom til at udrette betydelige Ting paa Rigsdagen, — Grunden maatte udelukkende søges i hine Tiders sørgelige politiske Forhold. Det bør dog erindres, at Broberg længe før Firserne havde havt Plads baade i Landstinget og Folketinget. Han førte Titel af Etatsraad og var i 1874 ble­ ven dekoreret med Dannebrogsordenens Kommandørkors. I 1835 ægtede han Grossererdatteren I d a G o t t s c h a l c k , som døde i 1877. C a r l C h r i s t i a n B u r m e i s t e r fødtes den 7. Januar 1821 i København, hvor hans Fader, en indvandret Mecklenborger, var Restauratør. Efter endt Skolegang arbejdede han som Mekani­ ker i Værkstederne paa den polytekniske Læreanstalt, hvor han vakte selve H. C. Ø r s t e d s Opmærksomhed og kom til at gaa denne tilhaande ved forskellige Eksperimenter. Da han i 1846

ken som Aktor i den celebre Rigsretssag, der førtes mod Mini­ steriet Ørsted. Tiltrods for den glimrende Veltalenhed, Brock ved denne Lejlighed udfoldede, kom Dommen til at lyde paa Frifin­ delse. Gustav Brock døde 1878. C h r i s t i a n A u g u s t B r o b e r g, født 1811, død 1876, en af forrige Aarhundredes højt ansete Handels- mænd, var Søn af Grosserer Chr. Mortensen Broberg, der paa Bør­ sen havde et udmærket Navn. I en Alder af 17 Aar blev den unge Broberg Student og kom straks paa Faderens Kontor, indtil han i 1832 for længere Tid tog Ophold i Messina, hvor han blev Associé i et større Handelshus. I 1835 vendte han hjem til Danmark, op­ toges som Kompagnon i Faderens Firma, Chr. Broberg & Søn, og blev ved Faderens Død i .1852 Fir­ maets Enechef, og han nød alle­ rede den Gang høj Anseelse paa Grund af sin Dannelse og glim­ rende Evner og havde fra 1843 havt Sæde i Grosserersocietetets Komité, i hvilken han fungerede indtil 1863, de senere Aar som Næstformand. Han havde i fire Aar været Borgerrepræsentant, da han i 1849 valgtes til Folketings­ mand, og fra denne Tid deler hans Virksomhed sig i to L in ie r— Storkøbmandens og Politikerens.

kom hjem fra en længere Uden­ landsfart, paa hvilken han havde arbejdet baade i Berlin, Wien og Paris, gik han i Kompagni med H. H. B a u m g a r t e n , et Kom­ pagniskab, der paa en Maade var bragt i Stand ved H. C. Ørsted. Firmaet forlagde sine Arbejds­ lokaler fra en Bagbygning i Garn- melmønt til de store Værksteder i Overgaden neden Vandet paa Kristianshavn, hvor Navnet Baum­ garten & Burmeister snart fik Klang som et fremragende Ma- skinfirma, der i 1847 forøgede sin Virksomhed med et Jernstø­ beri og i 1860 beskæftigede 450 Mand under 6 Værkførere og paa det Tidspunkt havde produceret ikke mindre end 134 Dampmaski­ ner. 1 1861 udtraadte Baumgar­ ten af Firmaet, og Burmeister var Eneleder, indtil han i 1865 optog den engelskfødte W i l l i a m W a i n som Kompagnon, hvad Virksomhedens rivende Udvikling næsten gjorde nødvendigt. Bestil­ linger paa fuldt færdige Jern­ dampskibe og Maskinerier til mægtige industrielle Foretagender blev hyppigere og hyppigere, og blandt store Arbejder, der be- troedes Firmaet, bør den nye Knip­ pelsbros Anlæggelse 1867—1869

K om ponisten Emil Hartmann, f 1898.

nævnes. Forretningens Arbejdsplads maatte absolut udvides, og fra 1. Juni 1872 forlagdes Skibsbyggeriet til Refshaleøen, hvor der straks anlagdes to Ophalingsbeddinger, som snart maatte for­ øges med flere. Firmaet beskæftigede paa dette Tidspunkt op imod 1000 Mand. Efter Wains Død i 1882 var Burmeister paany Eneleder, og ved Udgangen' af 1890 trak han sig tilbage. Alle­ rede i 1885 hædredes han med Etatsraadstitlen. I 1847 havde han ægtet Mecklenborgerinden J o h a n n e P o h l s , der døde 1894. Burmeister selv døde 11. December 1898. C h r i s t i a n H o l g e r S t o l t e n b e r g , den bekendte Legatstifter, fødtes 14. November 1796 i Omegnen af Bergen. Han forlod tid­ lig sit Hjem, blev Skibsdreng og faldt i engelsk Fangenskab, hvorefter han kom til København og gik i Malerlære. Da han var bleven Svend giftede han sig med sin Mesters Datter, Con- c o r d i a L a n g e , arvede Forretningen og en betydelig Formue. Efter i en Snes Aar at have fortsat Malerprofessionen slog han ind paa forskellige finansielle Foretagender og viste et betydeligt Talent og Fremsyn. De Rigdomme, han vandt, anvendte han til at understøtte Kirkebyggeriet i København, ligesom Diakonisse­ stiftelsen i ham havde en rundhaandet Velgører. Han døde som Etatsraad den 15. April 1877, og for en Del af hans Formue, over Va Million Kroner, oprettedes Legater for Enker og for Døtre af Embedsmænd og Borgere i København.

Efterhaanden kom hans Firma tilat indtageRang som Nor­ dens største Kaffeimportør. Han drev etbetydeligt Rederi, og hans Skibe bragte imponerende Ladninger af Kaffe hjem fra Rio de Janeiro. I 1853 var han Medstifter af L a a n e b a n k e n , og fire Aar se­ nere var han blandt Indbyderne til Oprettelse af P r i v a t b a n k e n , hvis Formand i Bankraadet han var fra Bankens Stiftelse, til han døde. I Direktionsværelset findes et veltruffet Oliemaleri af ham. Det var C. A. Broberg, som ined sit kloge og skarpe Blik anede Fremtidsmulighederne hos den unge Ti e t g e n , hvem han fik indsat som Direktør i Privatbanken, og fra denne Periode stammer det fortrolige Venskab, der forbandt de to fremragende Mænd. Selvfølgelig modtog Broberg i Tidens Løb en Mængde betydningsfulde Tillidshverv, og for at betegne den Plads, han indtog, behøver vi her blot at minde om, at han var et af de virksomste Medlemmer i den Komité, som i 1857 forhandlede med Regeringen om Bistand for den betrængte Handelsstand i den store og farlige Krisetid. I 1874 maatte hans eget Firma gen- nemgaa en rystende Krise, der tilføjede det saa mægtige Tab, at det senere ikke kunde forvindes. Og her skal det paany siges til hans Ros, at han bar dette Tab med en Sjælsstorhed og Re­ signation, der aftvang ham hans Samtids Beundring, som fik sit synlige Udtryk i den Henvendelse, for hvilken han i 1882 blev

21