S_FørOgNu_1922-23
kendte Præst, C a r l H o l g e r V is b y e . F r e d e r i k M a d s e n , Folketeatrets glimrende Farcør, en af de største Skue spillere, dansk Scene kunst har ejet, fødtes den 6. Oktober .1834 af jævne Forældre. Faderen var Indeha ver af det i sin Tid berømmelige Traktør sted „Christian F ir t a l “ paa Amagertorv og satte sin Søn i Urmagerlære. Frede rik Madsen glemte aldrig sin gamle Pro fession. Han elskede Ure og var mellem sine Kammerater be standig ved Haanden, naar deres Sejrværker var i Uorden. Først i sit 22de Aar, da han rigtignokprivat havde høstet rigelige Laur bær og talrige Opmun tringer, gav han efter for sin Trang til at komme paa en rigtig Scene og debuterede den 3. Sept. 1856 ved M. V. Bruns Selskab i Haderslev. Tre Vin tre spillede han i Provinsen, men op- traadte til al Lykke om Sommeren paa Alhambra i Køben havn, hvor den ud mærkede Theaterdi- rektør H. V. Lange med sit skarpe Blik fangede ham ind og øjeblikkelig engage rede ham til Folke teatret, hvor han i 1860, da han spillede Svenden i „En Old- gesell“, brød igennem og viste, hvad han duede til. Her er ikke Stedet til at give en Karakteristik af hans geniale Evner. Det maa være nok at fast- slaa, at en elegantere, lunerigere og mere sprudlende Repræsen tan t for den i Tider nes Løb saa vanrøg tede Farcekunst har Danmark, ja vel neppe noget Land i Europa, kunnet opvise. Fransk- mænd, der kom hertil og saa Frederik Mad sen i de oversatte franske Farcer, er klærede ialfald, at selve Paris ejede ikke hans Ligemand. Mere elsket end Frederik
W i l l i a m W a i n , der fødtes 1819 og døde 1882, var Englænder og stammede fra Eg nen om Manchester. Han blev som Dreng sat i Maskinlære i forskellige mindre Byer, indtil han fik Plads paa en Maskin fabrik i Norwich, hvor han kort Tid senere, lidt over 20 Aar, blev ansat som Mester. To Aar efter er han Mester i London, men hans Firma maa standse sit Arbejde, o gW ain lader sig da engagere som Maskin mester i det danske Postvæsens Tjeneste. Dette blev Vende punktet i hans Liv, idet han fra nu af føler sig knyttet til Danmark. Han bliver Maskinmester i Mari nen, siden Overma skinmester, i 1856 Maskininspektør og i 1862 Underdirektør ved Orlogsværftet — en usædvanlig Kar riere, der vidner om hans fremragende Dygtighed. I 1858 havde han faaet dansk Indfødsret. I vore No titser om Etatstaad Burmeister omtalte vi Wains Forbindelse med denne som Kom pagnon, og i 1868 fik han sin Afsked fra Marinen, der dog ikke kunde undvære hans Evner. I 1870 ud nævntes han til te k nisk Konsulent ved Orlogsværftet. 1871 blev han Etatsraad, fik i 1874 Fortjenst- medaillen i Guld og i 1879 Kommandør korset af Dannebrog. Wain var en genial Mekaniker. Ved Knip pelsbros Bygning i 1867 var Planen til Pillernes hurtige Op- muring hans, for blot at nævne et enkelt Eksempel paa hans Klarsyn og Skarpsind. Wain dødel. Maj 1882. I England havde han ægtet Miss A g n e s D ralce, der fulgte ham til hans nye Fædreland og døde her. I 1863 indgik han andet Ægteskab med L a u r a V i s b y e , en Datter af den be-
M aleren, P rofessor H einrich H ansen, *f* 1890.
D igteren, K onferensraad H. P. H olst, *j* 1893.
Etatsraad, T øm rerm ester Julius A ndreas Blom , ’i- 1900.
22
Made with FlippingBook