S_FørOgNu_1922-23

ikke vilde give klar Besked, og hans Ejendom ved Lundehussøen kom til Auktion (1788), paa hvilken den tilsloges Isenkræmmer P e t e r S a lo m o n S t e i n a r d t , ved hvis Død 1788 den ifølge testam entarisk Bestemmelse overgik til hans Halvbroder J u l i u s S t e e n b e r g , som 1802 afstod den til den rige Købmand J o s e p h N a th a n D a v id . David udvidede Ejendommen ved Køb af en Del Arealer, sæ r­ lig af Havsgaardens Jorder; han lod den nuvæ rende store og smukke Hovedbygning opføre (A rkitekt C. F. Hansen) og ofrede meget paa Ejendommens Forskønnelse. Han boede her til sin Død 1880, og hans Arvinger afhændede A aret efter den store h er­ skabelige Ejendom til A lp h o n s e C a s a d a b a n , som købte den i Spekulationsøjemed, idet han m ente, a t et T raktørsted her havde Berettigelse som Forfriskningssted for Folk af den dan­ nede Klasse, hvor de kunde slaa sig ned „uden a t være blandet med det alm indelige Publikum “, hvormed sigtedes til de Gæster, som besøgte det nærliggende T raktørsted „Lunde­ huskroen“, og trods Kromandens P rotester lykkedes det ham at opnaa den fornødne Bevilling. Im idlertid har det dannede Publi­ kum næppe tu rd et vove sig saa langt ud, Forretningen gik i hvert Fald ikke, og allerede A aret efter m aatte Casadaban lukke. 1835 solgte han Ejendommen, som havde sta a e t u b eny ttet i et Aar, og Efterfølgeren gjorde gentagne Gange Forsøg paa at gen­ optage Virksomheden, som dog alle mislykkedes, hvorfor E jen­ dommen a tte r ophøjedes til Lyststed. Søholm ejedes fra 1877 til 1911 af E tatsraad N. Andersen, og tilhører nu Fru Heilbuth. Lundehuset. Lundehuset, „paa Kongens Grund straks ved Kongevejen ud for Emdrup Sø“, er opført 1703, og ejedes 1729 af en L a rs E s ­ p e n se n , der aarlig fik 20 Rdl. for a t have Opsigt med Konge­ porten. 1742 solgte han S tedet til C h r is ti a n v. d. H e id e , der sammen med sin Trolovede E l i s a b e t h E b b a c h , Kokkepige hos Dronningen, samme Aar fik Bevilling paa a t brygge 01 og brænde Brændevin. Saalænge de beboede Lundehuset og var i Live, m aatte „alle og enhver, som finder Behag, sig ud ved Stedet at divertere om Sommeren, køre paa Kongevejen fra Vibenshus. men ikke videre end til Lundehuset“. Heide bortforpagtede 1756 Lundehuset til U rtekræmm er N ie ls T it k e n og solgte 1765 sin „T raktørgaard“ til Jom fru C e c ilie G e r t r u d K o c h e n , hvis Ægtefæ lle H a n s H e n r ik M ø lle r havde Lundehuset 1780. Lundehuset ligger endnu uforandret, men hvor længe? D enne B eskrivelse af „Farim agsvejen“ illustreres veti det F u glepersp ek tiv af en D el af K øbenhavn, som v i bringer paa Side 242. P aa denne P lan er de P unkter paa V ejen, som sæ rlig om tales, forsynet m ed H umm ere om givet a f en C irkel, h vortil der i den følgende B eskrivelse henvises. Farimagsvejene udgik fra Østerbrogade (ved Lille Triangel) og endte ved Trommesalen paa Gamle Kongevej (se Nr. 44, 43, 42, 41, 40, 39, 38, 37, 35, 30, 34, 33). Dens Oprindelse gaar tilbage til Frederik IV’s Tid, da Udvidelsen af Københavns Befæstning var fuldført, og Voldene opkastede paa det Sted, hvor de laa indtil deres Sløjfning, som paabe- gyndtes i 1870erne, succesivt fandt Sted. Som en Følge heraf m aatte den Landevej, som gik uden om Byen, lægges længere ud i Omegnen, og derved fremkom den Vej, som fik Navnet Farimags­ vejen. Strækningen fra Ø s te r b r o til N ø r r e b r o s A llé e r n e (Nr. 36) udenfor Nørreport benævnedes Ø s te r f a r im a g s v e j (Nr. 44—36), og Strækningen derfra til „ T ro m m e s a le n “ (Nr. 35—33) benæv­ nedes „ V e s te r f a r i m a g s v e j“, af hvilken det sidste Stykke mellem Trommesalen og Ladegaardsvejen (nuværende Gyldenløves­ gade) (Nr. 33—30) blev nedlagt i 1863, da hele Terrænet mellem St. Jørgens Sø og Vesterbrogade, hvorover det Stykke Vej gik, ind­ toges til de nye Banegaardsanlæg med det dertil hørende store Baneterræn. H o v e d b a n e g a a r d e n flyttedes fra sin gamle Plads syd for Vesterbrogade, nær Kalvebod Strand (Nr. 47), til dette Terræn, og K lam p e n b o r g b a n e n etableredes og fik ogsaa sin Banegaard paa Terrænet. Begge Banegaarde toges i Brug i 1864, sidstnævnte omdannedes 1886—87 til „N or db a n e g a a r d e n “ med Trafik til Nordsjælland, og en ny Klampenborg Banegaard byggedes ved Siden af denne. Farimagsvejen. Øster- o g V esterfarim agsvej.

Det nedlagte Stykke af „ V e s t e r f a r i m a g s v e j “ (Nr. 30—33) er­ stattedes 1863 med et nyt Stykke „ V e s t e r f a r i m a g s v e j “, som fik en anden R etning; det udgik fra gamle Vesterfarimagsvej paa det Sted, hvor „Ladegaardsvejen“ udmundede i denne Vej (Nr. 30), og førtes langs det indtagne Jernbaneterræ n over til Vesterbro­ gade udfor Tivoli. Forinden denne Forandring skete, gik Fodgæn­ gerfærdselen fra Ladegaardsvejen, ved dens om talte Udmunding i Vesterfarimagsvejen (Nr. 30), ad en Gangsti paa G laciet (Nr. 29) til „ T e g lg a a r d s b r o e n “ (Nr. 28), som anlagdes i 1856, og førte over til Volden; fra denne førte en Trappe ned ad Skrænten til Nørre­ voldgade lige ved Teglgaardsstræde. Ved denne ny „ V e s t e r f a r i m a g s v e j “ kom altsaa de fornævnte Banegaarde og det i 1858 opførte „ K ø b e n h a v n s V a n d v æ r k “ til at ligge, og Vejen betød en ny og bekvemmere Færdselsfor­ bindelse fra „ L a d e g a a r d s v e j e n “ til Vesterbrogade end den gamle, via „ T r o m m e s a le n “. I 1875 forandredes Navnet „Farim agsvej“ til „Farimagsgade“, som inddeltes i 3 Afdelinger: Ø sterfarimagsgade mellem Østerbro og Frederiksborggade, Nørrefarimagsgade mellem Frederiksborg- gade og Gyldenløvesgade og Vesterfarimagsgade mellem Gylden­ løvesgade og Vesterbrogade. Den fornævnte Teglgaardsbro blev b o rttag et i A aret 1874, da Voldstrækningen imellem Teglgaards­ stræde og St. Pederstræde blev sløjfet, „Jarm erstaarn “ udgravet, sam tidig med a t en Del af Helmers Bastion med St. Peders Mølle afrundedes og bibeholdtes. N aar man i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede fra Østerbro drejede om ad Farimagsvejen, havde man straks paa højre Haand en Ejendom, hvis Jord strak te sig op til nuværende Collinsgade, og som forbandt Farimagsvejen med „Kæ rlighedsstien“, nuværende Østersøgade. Denne Ejendom, som vi gengiver Side 231 (Nr. 44), tilhørte en Vognmand V e llo , hvis Enke i A aret 1853 solgte den til Melhandler N e iie n d a m , Fader til Hof-Hotelejer N. Den bestod af flere Bygninger, hvoraf Hovedbygningen havde Facade mod Kærligheds­ stien, medens den lille Bygning tilhøjre i B illedet i Neiiendams Tid var udlejet til en Koholder Ole Larsen, som her havde Mælke­ forretning, og i den lange lave Længe, der løb langs Farimags­ vejen, hvoraf et Stykke ses tilvenstre i Billedet, havde Ko­ stald med Plads til ca. 60 Køer. I den Bygning, hvis Gavl ses tilvenstre, og som kaldtes Huggehuset, havde en Snedkermester sit Væiksted, og vest for denne, vinkelret paa Kostalden, laa en H estestald med Plads til 40 Heste. D erefter kom en ubebygget Plads, hørende til Ejendommen, som var udlejet til et P ar Haand- værksmestre til Oplagsplads. Bygningerne blev nedrevet 1870 og erstattedes af den Ejendom, som endnu ligger paa H jørnet af Øster Farimagsgade og Østersø­ gade (se B illedet Side 48), som tilhører Hof Hotelejer C. N e iie n d a m . N aar man havde passeret denne Ejendom, laa paa højre Haand Landstedet „Elba“ (Nr. 43), (se Billedet Side 232), hvis store Have lige­ ledes strak te sig fra Østerfarimagsvejen til Kærlighedsstien. Denne Stis Oprindelse skyldes en Mand verd Navn Giraud, der i sin Tid ejede en Have her, og for a t beskytte denne mod Søens Vand byggede en Dæmning, som kaldtes Giraudsdam. Denne Dæmning, som tillig e var en Sti, blev Begyndelsen til Stierne langs Søerne. P aa en Del af denne Have opførtes „Elba“, som, da Grunden hørte til D em arkationsterrænet, var af B indingsværk med rødt Tegltag. Den laa næ rmest Søen, om trent hvor nu Zinnsgade ligger, og fra Farimagsvejen førte en stor gammel Valnøddeallé op til Ejendommen, hvortil hørte Staldbygning og Gartnerbolig. Ejendommen erhvervedes Aar 1840 af Grosserer, kgl. Agent Jo h . F r. Z in n og gik 1854 i Arv til hans Søn, Grosserer og Ma­ jor i Borgervæbningen, L. M. Z inn , som benyttede det smukke „Landsted“ til Sommerbolig, medens V interen tilbragtes i Byen indenfor Voldene. I den store pragtfulde Have, hvor F rug ttræ er og Buske kappe­ des med Blodbøg og andre sjældne Vækster, fandtes ogsaa en lille skyggefuld Lund og en Høj, „Tante Emmas Høj“ kaldet, bemær­ kelsesværdig fordi Major Zinns Søster E m m a Z in n (Komponist- inden Fr. Palmer) her for snart 100 Aar siden blev forlovet med Komponisten I. P. E. H a r tm a n n (Flyv Fugl, Hyv over Furesøens Vove). Til Udvidelse af Farimagsvejen og „Kærlighedsstien“ maatte „Elba“ afgive et saa sto rt Areal, at der af den ca. 3 Tdr. Land 244