S_FørOgNu_1922-23

Ifølge en testam entarisk Bestemmelse overdroges Gaarden nu til Grev Knuths yngste D atter, gift med Greve A d am W ilh e lm M o ltk e , mod en i T estam entet fastsat Sum. Grevinde Moltke døde 1828 og Ejendommen udlagdes hendes Søn, J o a c h im L u d v ig M o ltk e , for, da han døde i en ung Alder 1836, at overgaa til Faderen A. W. Moltke, som i 1840 skødede den til W ilh . R o tw itt, der ejede den til 1860, hvorefter Størstedelen af den ca. 66 Tdr. Land store Ejendom udstykkedes, saaledes at der til Hovedbygningen nu kun hørte 10 Tdr. Land. I 1918 solgtes Ejendommen til L u k a s s t i f t e l s en med det For­ ma al, naar Midlerne tillader det, at opføre en ny St. Lukasstiftelse i de h ertil fortrinligt egnede Omgivelser, som til Trods for Be­ liggenheden tæ t op til Hovedstadens Grænse har bevaret sit friske og landlige Præg. Da Gennemførelsen af de Planer, som gav An­ ledning til Købet, im idlertid afhænger af Publikums Offervillighed

Lundegaard. Lundegaarden, som ved Udskiftningen besiod af 6 6 V 2 Td. Land, er oprindeligt opkaldt efter den lille Skov eller Lund, i livis Næ r­ hed den opførtes og efter hvilken ogsaa Lundehuset har faaet Navn. Ved Udskiftningen af Bernstorffs Gods tilskødedes den Auktions­ direktør J o h a n F r im o d t (1767), som opførte Bygningerne, Hoved­ bygningen af Grundmur i en Etage med Kvist og Ladebygningerne i Bindingsværk. Bygningerne var mere herskabeligt indrettede og bedre end Naboejendommens „Rygaard“. I 1781 solgte Frimodt Ejendommen til forhenværende Guvernør paa T rankebar D a v id B row n , som kun var Ejer af den i 5 Aar, idet han 1786 overdrog den til C h r i s t o p h e r G ie e r up og J o n a s M um sen , som allerede 1789 tilskødede Greve F. K n u th E jen­ dommen, som han ejede til sin Død 1818.

gen opførtes i en lille Egelund, som kaldtes „Haarre-Eoven** og havde hørt til Rygaard. Ifølge Overenskomsten skulde Egetræerne saavidt muligt blive staaende, „til N ytte og Sir“ for Ejeren, en Bestemmelse som nævnte Ejer kun tildels overholdt. I 1783 opdagedes det im idlertid, at Jacob Holm havde indgaaet et Komplot med Justitsdirektør H a a b e r og Bogholder B a t t i e r og besveget Asiatisk Kompagni for ikke m indre end 673,737 Rdl. 74 Sk. Opdagelsen kom som en Bombe, Haaber nød stor Anseelse, Kassereren, Holm, der havde tje n t Kompagniet i 33 Aar, havde altid udmæ rket sig ved Stræbsomhed, Akkuratesse og et stille, sparsomt Levnet, og skønt Bogholderen, B attier, undertiden havde paadraget sig D irektionens Uvillie, m istænkte dog ingen ham for Snyderier. Haaber druknede sig um iddelbart efter Opdagelsen, og B attier flygtede straks til Sverrig, medens Holm arresteredes, fordi han

har Stiftelsen m idlertidig i Ejendommen in d rettet Bolig for sine to Præ ster samt en Sommerstue med tilhørende Have for Søstrene, som i de herlige Omgivelser tilbringer deres Sommer-Fridage her i landlig Ro. Im idlertid haaber saavel Søstrene som deres dygtige Forstander­ inde, Frøken B ro c k e n liu u s -L ø w e n hj e lm snart at kunne henflytte deres Virksomhed til dette ideelle Sted, som for alle de forskellige Grene byder de fortrinligste Forhold, og som forhaabentlig, trods de nødvendige Nybygninger, vil beholde sit landlige Præg og sin æ rvær­ dige Lindeallé. Søholm . Ved den nordlige Side af Emdrup Sø, mellem denne og Lyngbyvejen, ligger Lystejendommen „Søholm“, som er opført 1773 af Kasserer ved Asiatisk Kompagni, J a c o b H olm . Bygnin­

A l - , **■ , ' ■ .

~ •

• ■ -V; J ' '

C.- -

m

v \ :

m r,.i

y,

■

v s

^

. Å M é l i l

-?}. .. 1 ;r.

hl V. 'Jt

f t

ii* I i i i 1 ^

G

Fugleperspetø1' m ed sæ rligt H en b lik paa vor B eskrivelse af F a r ) m a g s v e j e n , som ses paa denne Plan stræ kkende sig fra Østerbro (ved B ille T riangel) (Nr. 44) F orbindelsen m ellem „ N ø r r e v o ld g a d e “ og „L a d e g a a r d s v ej e n “ (til Nørrebros vestlig e K varterer) ses ligeled es paa P lanen. Den oprettedes og fortsattes ved en Sti over G laciet (Nr. 29) til „ V e s t e r f a r im a g s v e j “ (Nr. 30), hvor denne stød te til „ L a d e g a a iJ -' 7. R undetaarn m ed K irken. 13. Børsen. 18. K ongens N ytorv. 23. R uinerne af M arm or* 8. H øjbroplads. 14. G othersgade m ed M øllen 19. C harlottenborg og gi. 24. G a rn is o n s p la d s e n 9. H elligg eists K irke. og R eform ert K irke. b otanisk H ave. K irken. 10. C hristiansborg Slot. 15. E kscercerpladsen. 20. Sølvgade. 25. Tolbodbomm en. 11. T horvaldsens M useum . 16. R osenborg Slot. 21. Dr. Tvæ rgade. 26. F r e d e r ik s Kirke. 12. H olm ens K irke. 17. K ongens H ave. 22. A m alienborg. 27. Frelserens Kirke 242

havn 1856 arim agsvej) til „N ør r e b r o -A l 1é e r n e “ (Nr. 36) og derfra (N r.35) (benæ vnet V esterfarim agsvej) fortsæ ttende til „T r om m e s a l e n “ (Gamle K ongevej) (Nr. 33). n m eget befærdet F orbindelsesvej, som udgik fra N ørrevold lige udfor Teglgaardsstræ de og passerede den sam tidig anlagte „T e g i g a a r d s b r o “ (Nr. 28) »rtsattes videre over D æ m ningen m ellem St. Jørgens Sø og P eblingesøen (Nr. 31 og 32) og videre langs L adegaardsaaen. iglgaardsbroen. 33. T rom m esalen . 38 A. Peym anns Løbet. 42. V oldm esterens Hus.48.

1. N ørrevoldgade. 2. N ørregade. 3. P etri K irke. 4. Frue K irke. 5. G amm el Torv. 6. K ultorv.

Stadsgraven,

ien fra T eglgaardsbroen til 34. V esterfarim agsvej.

38 38

B.

Barakkerne.

43.

Elba.

49. H elm ers Bastion,

idegaardsvejens Udløb i /esterfarim agsvej.

35.

do.

C.

Sortedam s A grene. 44.

N eiiendam s Ejendom .50.

Stadsgraven,

36. N ørrebro A lléerne.

39. Rørholm .

45. Ø sterbro A lléerne. 46. Stadsgraven. 47. Æ ldste Banegaard.

51. 52. 53.

do. do. do.

idegaardsvejen.

37. Tre Hjorter o g A cciseboden. 40. Stubm øllerne.

38 . Ø sterfarim agsvej.

do.

41. Ø sterholm .

243