S_FørOgNu_1922-23

Romancekomponister. Hvilken Dansk elsker ikke de Toner, der uforeneligt er knyttet til Sangtexter som: „I Danmark er jeg født“, „Modersmaalet“, „Gurre“, „Hjemve“ og „Kirkeklokke, ej til Hoved- stæder“? A d o l p h F r e d e r i k v. d. R e c k e fødtes ved Næstved som Søn af Ingeniørkaptajn Recke den 17. Maj 1820. Han tog juridisk Examen 1844 og fik Ansættelse som Volontær i Admiralitets­ kollegiet og avancerede i 1863 til Fuldmægtig. Desuden var han Løjtnant i Kongens Livkorps, i 12 Aar ulønnet Lærer ved det kgl. Blindeinstitut og Direktionens Sekretær. Fra 1857 var han Direktør for Tivoli, efterat han nogle Aar før var indtraadt i Ægteskab med Datteren af den af alle Københavnere forgudede Dansekomponist H. C. L u m b y e — Caroline Lumbye. Mon ikke Stillingen som Tivolidirektør var den, der af alle til­ talte ham mest og passede ham bedst — den glade, folkeligt anlagte Natur, som han var! Sit usnobbede Væsen lagde han for Dagen allerede ved at bortkaste det latterlige „von“ og slet og ret at kalde sig Adolph Recke, et Navn, der nok skulde vide at gøre sig gældende uden Paahæng. Det vil længe blive mindet i Tilknytning baade til hans mange muntre Theatersty kk er— Ori­ ginaler og Bearbejdelser — og hans mange glade Sange. Værdi­ fuldest i hans dramatiske Produktion er vel nok de Arbejder, der fremkom ved hans og den vittige P o u l C h i e v i t z ’s forenede Evner, — Vaudeviller som „For Alvor“ og „En Fortid“ vil ikke tabe deres Betydning som udmærkede Tidsbilleder. Recke’s Bi­ drag til disse fortræffelige Stykker var først og fremmest de glimrende Kupletter. Han var en ypperlig Versifikator, hans Sange var altid fortræffeligt pointerede, og man mærker, at de ikke er kommen til Verden invita Minerva, men fødte med Let­ hed og i lykkelige Øjeblikke. Længst vil Adolph Recke maaske huskes som Visedigter, — hans „Holmens faste Stok“, „Gutter om Bord“ og „Jeg synge vil en Vise“, ikke at tale om „Pjalten- borgs Brand“, „Rullen gaar“ og „Har I læst den Berlingske Avis?“, udmærker sig jo alle ved deres ægte danske, harmløse Humør og er typiske for den Tid, i hvilken de blev til. — I 1862 dekoreredes Adolph Recke med Fortjenstmedaillen i Guld. Han døde den 6. Dec. 1867. J o h a n C a r l H e n r i k T h e o b a l d S t e i n , den bekendte Billed­ hugger, fødtes i København 7. Febr. 1829. Han blev som 12aarig Dreng indskreven paa Kunstakademiets Tegneskole, da han alle­ rede dengang havde røbet uomtvisteligt Talent. Han modellerede under den udmærkede Medaillør C h r i s t e n s e n og senere under H. V. B is s e n . I 1848 modtog han den lille Sølvmedaille for en Modelfigur, og samme Aar den store Sølvmedaille ligeledes for en Statue efter levende Model. Et Par Aar efter erhvervede han den Neuhausenske Præmie for en Statue af Holberg og den min­ dre Guldmedaille for Relieffet „Thetis bønfalder Vulkan om Vaa- ben til Achilles“. Den Anseelse, han saaledes lidt efter lidt havde vundet, forøgedes som Aarene gik. I 1860, da Stein vendte hjem fra sin første, store Rejse, blev han Medlem af Akademiet, hvor han i 1867 overtog Stillingen som Docent i Anatomi. 1 1881 blev han Professor ved Akade­ miets Modelskole og var fra 1893 til 1896 Akademiets Direktør. Af Arbejder fra hans Haand vil vi her nævne Holbergs Statue udenfor Theatret, Niels Juel-Statuen ved Holmens Kanal og Ad­ miral Suensons Monument i Nyboder, det Værk, der maaske giver det bedste og smukkeste Begreb om Steins Evne. Højest naar han vel i Retning af sand Karakteristik i sine mange Portræ t­ buster. Da han den 16. Novbr. 1901 døde, mistede dansk Billed­ huggerkunst en af de sidste Repræsentanter for den antikiserende Thorvaldsenske Retning. P e t e r A r n o l d H e is e , dansk Komponist, fødtes den 11. Febr. 1830 og døde den 12. Sept. 1879. Først efter at have taget Stu- denterexamen i 1S47 viede han sig for Alvor til Musikens Muse under Berggreens Vejledning, senere under Vejledning af Haupt- mann i Leipzig. Efter sin Hjemkomst herfra fik han i N. W. Gade en god Ven og Hjælper. Fra 1854 til 1858 var han Stu­ dentersangforeningens Dirigent og havde her Lejlighed til at komponere en Række Mandskvartetter, der vakte fortjent Op­ mærksomhed. Fra 1857 til 1865 var han Sanglærer og Organist ved Sorø Akademi og Kirke, men opgav denne Stilling, da han blev økonomisk uafhængig ved Giftermaal. Han flyttede til Kø­ benhavn og kunde nu ret dyrke sit Kompositionstalent. Som Romancekomponist vil hans Navn bevares længe. Han besidder en stor Melodirigdom, en fin Harmonik og en udmærket og in­

derlig Forstaaelse af de Texter, han med Forkærlighed vælger blandt nordiske Digtere: Aarestrup og Richardt, Chr. Winther og Bjørnson osv. Han benytter ogsaa udenlandske Digteres Text, f. Ex. Shakespeare og Lenau. Som Theaterkomponist optræder han med Musik til „Bertran de Born“, „Palnatolce“, Balletten „Cort Adeler“ og „Paschaens D atte r“ osv. Men hans Hovedværk er „Drot og Marsk“, der til Dato er vort betydeligste Operaværk paa Dansk. V i l h e l m E m i l i u s Z in n H a r t m a n n , en Søn af vor berømte J. P. E. Hartmann, blev født 1836 og døde 1898. Hans musi­ kalske Evner udvikledes under Faderens og Anton Rées Vejled­ ning. Hans Navn vil særlig knyttes til de Orkesterværker, han formede og instrumenterede med Dygtighed: Symfonier og Ouver­ turer, ofte i Tilslutning til dramatiske Værker („Hakon Ja rl“), Suiterne „Dyveke“, „Skandinavisk Folkemusik“ og „Nordiske Folkedanse“. Han optraadte ogsaa som Operakomponist („Elver­ pigen“ og „Ragnhild“ med Text efter „Svend Dyrings Hus“); han har skrevet Musik til Balletten „Fjeldstuen“, sammen med Winding, og til „En Nat mellem Fjeldene“ af Hostrup, foruden en Del Kammermusik, Korværker og Sange (f. Ex. den bekendte „Nu skal Du kønt Dig lægge ned“). Han var først Organist ved St. Johannes Kirken, senere ved Slotskirken, og var et enkelt Aar fra 1891—1892 Musikforeningens Dirigent. C a r l T h o r v a l d A n d e r s e n , dansk Forfatter. Han var født 1828 og døde som Slotsforvalter paa Rosenborg i Aaret 1883. Han indtager som Digter ikke nogen højere Rang. Han er Epi­ gon og hans Forfatterskab en bleg Efterklang af Fortidens Digt­ ning. Hans Samlinger af Smaafortællinger, der udkom under Fællestitlen „Genrebilleder“, vidner om personlig Elskværdighed mere end om oprindeligt Talent. H a n s P e t e r H o l s t , dansk Digter, født 1811, henvendte første Gang Offentlighedens Opmærksomhed paa sig, da han i Anledning af en Konkurrence, udskreven af „Selskabet for de skønne Kun­ ster“, indleverede fire Romancer, der opnaaede hæderlig Omtale. Nogen Digter af stor Betydning var han ikke; dertil manglede han i for høj Grad Originalitet. Men han besad en versifikato- risk Evne, der var ret ualmindelig, en udviklet Sans for Rythme og stor Smag. Og uretfærdigt vilde det være, om man nægtede ham Fantasi og Følelse. Mindedigtet om Frederik den Sjette greb Samtiden ved sin Ægthed og sin rørende Simpelhed i Ord­ valget og gjorde hans Navn populært. Ogsaa senere forstod han at give Tidens Følelser et baade smukt og prægnant Udtryk, f. Ex. da han i Anledning af Krigen 1848—1850 skrev sit be­ kendte Digt „Slumrer sødt i Slesvigs Jord“, og da han udgav sin mest folkekære Bog „Den lille Hornblæser“, der gengiver Stem­ ningen baade i Felten og i Københavns Befolkning paa en Maade, der maatte bevæge alle danske Hjerter. H. P. Holst har ogsaa skrevet enkelte lyriske Digte, der vil bevare hans Navn fra For­ glemmelse, navnlig Kærlighedsdigte. Han har ligeledes forsøgt sig, dog uden egentligt Held, som dramatisk Forfatter. P aa sine ældre Dage knyttedes han som Sceneinstruktør til det kgl. Thea- ter, en Stilling, hvortil han kun daarligt egnede sig, og om hvil­ ken der i Skuespillerkredse endnu fortælles muntre Anekdoter. Han døde i den høje Alder af 82 Aar og opnaaede den Ære at udnævnes til Konferensraad ligesom sit store Forbillede Oehlen- schlager, til hvem han fra sine Ungdomsaar havde set op med Beundring og Pietet. F r e d e r i k V i l h e l m H e g e l fødtes .1817 og var fra sit 15de Aar knyttet til det Gyldendalske Forlag og blev allerede i en ung Alder ansat som Forretningsfører. Efter Forlagets Ejer, Deich- mann, overtog han i 1846 Bogladen med Papirhandelen, og i 1850 selve Forlaget, som han med fremragende Dygtighed og Energi førte frem til en straalende Udvikling. Hans retlinede Person­ lighed og hjertevindende Væsen vandt ham Venner i alle Lejre, hvilket ikke mindst manifesteredes, da Strømningerne i vor Litte­ ratur ved Begyndelsen af 70erne viste stærke Brydninger. Hegel forstod ikke blot paa Forlaget, men ogsaa i sit gæstfri, storsti­ lede Hjem at samle Forfattere af de forskelligste Anskuelser, og alle saa de i „gamle Hegel“ baade den milde, forstaaende Ven og den kloge, kærlige Raadgiver. Næsten alle danske og de fleste af Norges betydelige Digtere satte en Ære i at se deres Værker udkomme paa hans Forlag, der væsentligt ved hans eminente Dygtighed arbejdede sig op til at blive Nordens største og for­ nemste. Hegel døde 70 Aar gammel i 1887. S t e e n A n d e r s e n B i l l e , Vice-Admiral i den danske Flaade

19