S_FørOgNu_1922-23

teresse for ham og banede ham Vej til det kgl. Kapel. I 1834 blev han Kapelmusi­ kus. Allerede for­ længst havde han, særlig under Profes­ sor Z in c k , studeret Musiktheori, og saa ivrig var han i dette Studium, og sa,a dre­ ven en Kontrapunktist blev han efterhaan ­ den, at W e yse, hvem han foreviste en Ouverture, indstæn­ digt bad ham aldrig mere give sig af med Generalbaslæren, for at han ikke skulde ende som en knastør Theoretiker! Rungs første Arbejde, der erobrede ham Publi­ kums Hjerte, var den Musik, han kompo­ nerede til „Svend Dy­ rings Hus“, ogom hvil­ ken Weyse yttrede, at „det var den smuk­ keste danske Musik, der var skreven“. Perlen i denne Mu­ sik er „Hr. Peder kasted Runer over Spange“ ! Kompositio­ nen til H e r t z ’s her­ lige Stykke dannede for Rung Indlednin­ gen til en rig Virk­ somhed ved Theatret i de kommende Dage. I 1841 ægtede han Sangerinden P a u ­ l i n e L i c h t e n s t e i n (der blev Moder til den senere Kapelmester F r e d e r i k Rung), og 1842 modtog han Ud­ nævnelse som Thea- trets Syngemester. Fra hans Skole udgik en Række betydelige Sangere og Sangerin­ der, hvis Navno lyser i vor Operas Historie. Ved Siden af sin Virk­ somhed som Lærer og Komponist virkede Rung ogsaa som Diri­ gent. Her skal kun nævnes, at han i 1851 stiftede „Cæciliafor- eningen“, som han le­ dede til sin Død, og som var hans Hjertes Barn. Faa Uger efter at man ved en stor Fest havde fejret For­ eningens 20 Aars Fød­ selsdag døde Rung, den 12. Dec. 1871. Hans Navn vil være uforglemmeligt som en af vore største

ministeriet Skibets Chef, den senere Ad­ miral van Dockum, en dueligere Officer i Lunds Sted. Men van Dockum tog liam kam­ meratligt og ridder­ ligt i Forsvar, beholdt ham og gav ham sin fulde Tillid, hvilket aabenbart bevirkede et Omslag i Lunds hele Personlighed. De udmærkede Egenska­ ber, han i Virkelig­ heden sad inde med, og hans aabne, kraf­ tige Karakter, der efterhaanden gjorde ham ualmindelig af­ holdt, lagde sig nu for Dagen. Ligesom P. C. Holm tog han med Hæder Del i Af­ færen ved Helgoland i 1864 og hævdede sig med Rette en Plads blandt Flaadens tappre Officerer. Des­ værre tvang en be­ gyndende Brystsyge ham kort efter Kri­ gens Ophør til at foretage en Rejse for muligvis at finde Hel­ bredelse, — forgæves — et Par Aar efter, den 9. Novbr. 1865, døde han. H e n r i le R u n g fød­ tes i København den 31. Marts 1807, men i Næstved henlevede han sine Drengeaar, og den Omstændighed, at han her færdedes i dagligt Samliv med den skønne Natur, har bidraget til hans aandelige Udvikling og sat umiskendelige Spor i hans Musik. I Næstved fik han da ogsaa sin første U n ­ dervisning i Violin- og Guitarspi!, — mangel­ fuld har den sikkert været, men hans Hjem var ægte musikalsk og hans Kritik tidlig vaagen. En Sygdom, der i et Par Aar tvang ham til Lejet, bidrog maaske mere end no­ get andet til, at han blev Musiker. Med en saa grænseløs U træ t­ telighed øvede han sig i denne lange Tid paa sin Guitar, at han blev en Mester, ja, Virtuos paa dette Instrument. Og hans Guitarspil var det, der vakte Theater- chefen H a u c h 's In ­

Fabrikant Carl Christian B urm eister, -j- 1898. — Fabrikant W illiam W ain, •{• 1882.

G ehejm eraad I. P. Trap, t 1885.

F orlagsbogh an d ler Frederik V ilhelm H egel, f 1887.

.18