S_FørOgNu_1922-23
derfor enBetingelse for at bliveGrosserer, a t man ejede Skibe eller Skibsparter.Brownerhvervede sig i Aarenes Løb en hel H a n d elsflaade; det højeste Antal Skibe, h an sam tidig ejede,
P a a samme Maade opstod Navnene paa de um id d e lb art i N æ r heden af „ C o n s t a n t i a “ opførte L ystgaarde, saasom „ T a f f e l b a y “ og „ B o n n e E s p e r a n c e “, hvilke 2 Navne ogsaa stamm ed e fra K a p
var 17 (i 1787). Hans Skibe gik først og fremm est paa Vestindien, hvor den dan ske S ta t i 1754 havde af købt d e t vestindisk-guine- siske Handelskompagni de 3 Øer og sam tidig givet H an delen fri, som jo den danske S ta t for fa a Aar siden u n d e r det mærkelige R egimente, som regerede, og som skalted e og val ted e med vort Lands In teresser e fte r Behag, solgte til Am erik a for en Sum. som næ rm est m a a tte anses for en B ag atel for de Vær dier, man skilte sig af med. I 1755 b estem tes det yderligere, at enhver, der sendte Skib derud skulde have en P ræm ie af 500 Rdl., n a a r der i Skibet var en L adn in g af indenland ske V arer til m indst 5000 Rdl.s Værdi, og Øernes hurtig e Opkomst skabte en m eget indbringende Han del. Ligeledes tog B ro w n livlig Del i Handelen paa Middelhavet. Ogsaa Tran sithandelen til Østersøhav nene havde h an P a rt i, og denne v ar saa fordelagtig for ham, a t han kæmpede energisk fo rat faaFrihavns- p ro je k te t i 1771 ført ud i Li vet og tegnede sig for man ge Aktier i de tte Projekt.
landet; „ T a f f e l b a y “ er den sydligste Bugt af A t la n te rh a v e t paa Afrikas Vestkyst, kun ca. 6 å 7 Mil fra „ B o n n e E s p e r a n c e “ =s „ d e t g o d e H a a b s F o r b j æ r g “. Den prom inenteste af disse Storkøbmænd var Sk otten J o h n B r o w n . Han indvandrede i Aaret 1746 til Danm ark, som om talt tidligere (under „H elleru p gaard “), som ung Mand (23 Aar gi.) og op re tted e 1753 et H an d els hus; h an havde i Skotland fa ae t en god p ra k tisk Uddannelse som H an d els mand, og han opnaaede i den følgende Menneske alder at blive en af Aar- hu nd redets m estb etyd en de Handelsmænd. Brown gjor de sn art B ekendtskab med E nglæ n d eren P e t e r Ap- p l e b y , som i 1737 var bleven in d k ald t som Me- -ster-Rebslager ved Holmen og h u rtig havde vundet en Position herhjemm e og i 1740—46 anlagde sin b e k e n d te R eberbane p a a Christianshavn, „Applebys P la d s“, som senere udv i dedes til Skibsvæ rft og bevarede hans Navn til vore Dage. 1dette Hj em blev B r o w n
G eneralkrigskom m issæ r John Brow n. (Se T eksten Side 220).
B r o w n blev fremdeles i Aarenes Løb en frem træ den d e Deltager i den danske Handel p a a Ostindien. I 1732 var „Det asiatiske Kompagni“ stifte t med E n ere t p a a Skib sfarten hinsides „det gode
nu Gæst og æg tede i 1756 Applebys smukke D a tte r Anna og in d re tted e sit H jem i Ejendommen Holmens Kanal Nr. 10 (Grons E jendom nu Landm andsbanken), som han i 1756 købte af Kon
Haabs F o rb je rg “ ; det drev Handel paa Ostindien og K ina og erhvervede Kolonier, hvor det anlagde Fæ stn in g er og Forter og var som en S ta t i Staten. Aktiekapitalen 2,400,000 Rdl. ejedes af en Række Del t a g e r e ; der var 4800 Aktier å 500 Rdl. Kongen var den fornemste Aktionær. I 1756 blev B r o w n Aktionæ r og i Besiddelse af et b e tyd elig t Antal Aktier, og h an valgtes ved Generalforsam lingen 1765 med 444 Stemmer til „H o v ed particip ant“ og fik derved Indflydelse paa Kompagniets Le delse. Ved Generalforsam lingen 1770 valg tes B r o w n til D irektør med en aarlig Løn af 500 (fem Hundrede!) Rdl. Grundet paa m ange Stridigheder og Konflikter indenfor Bestyrelsen forlod B r o w n 1775 denne og udnævntes 1776 af Kongen til General krigskommissær. Det er foroven om talt, a t B r o w n til Sommeropholdssted for sig og sin Familie først købte „ A g g e r s h v i l e “ nord for Jse- gersborg, senere solgte denne Ejendom og i S ted et for erhvervede det næ rmere ved Hovedstaden beliggende „ H e l l e r u p “, og
feren sraad S e v e r i n v o n L ø v e n s c h j o l d til Birkholm for 6,900 Rdl. og et Aar se nere solgte for 9,900 Rdl. til P la n te r J e n s P e t e r H e m m e r fra St. Croix og sam tidig købte forskellige Gaarde i V ingaardsstræde Nr. 6 (ved Siden af det nuvæ rende Magasin du Nord), hvor han flyttede ind med priv at Lejlighed og Kontor og fraflyttede 1779 til Ny Kongens Gade. I Københavns Omegn var det ene L y st sted skudt op e fter det andet, og Brown havde i 1757 erhvervet sig en Sommer bolig i dens Nærhed, nem lig L ystgaarden „ A g g e r s h v i l e “ nord for Jægersborg Hegn. A aret efte r fa n d t Brown i Lystgaarden „ H e l l e r u p g a a r d “ ved Gentofte et endnu næ rm ere ved Hovedstaden liggende Fristed og erhvervede 1758 denne Ejendom, som tilh ø rte Ju stitsra ad H e l l e r s Enke. „A g g e r s h v i l e “ solgte han da i 1759 til J e n s P e t e r H e m m e r , den samme Mand, som i 1757 havde købt hans Gaard ved Hol mens Kanal. I Forening med Broderen D a v i d havde h an i 1759 eta b lere t F irm aet John og
G reve, K amm erherre G ustav H olck-W interfeldt. (Se T eksten Side 227).
D avid Brown, en om fatten d e V irksom hed m ed Spekulations-, Komm issions- og V eksel-H andel sam t H andel p aa V estindien. D et v ar som om ta lt foroven den alm indelige Frem gangsm aade for K øbm andsskab „en gros“ dengang, a t m an h jem fø rte V arer p a a egne Skibe og solgte V arerne her ved A u k tio n ; d et var 220
han afru n ded e sine Besiddelser i Gentofte Sogn saa godt (hvad vi skal paavise i det efterfølgende), a t han en Tid var Sognets største Ejendom sbesidder næ st e fte r A. P. B e r n s t o r f f . Fra Barndommen havde h an h a ft Interesse for Landbruget — h an kom jo fra Skotlands fru g tbareste Egne — og i 1761 taler
Made with FlippingBook