S_FørOgNu_1922-23

denne mærkelige Stemme, a t jeg slet ikke kunde faa Øjnene fra gengivet Side 2 LI. Huset, som nu er fredet, erhvervedes i 1907 af hende, førend et lille sortøjet Pigebarn afløste hende „Zahme B estauratør Fugman, som derved blev den sidste Bommand i Char- deine wilden Triebe , sang hun, idet hendes straalende Øjne lottenlund, og som siden Bommens Nedlæggelse h ar beboet Huset.

K onferensraad Erich E richsen. (Se T eksten Side 230).

K onferensraad Conrad Caspar H auser. (Se T eksten Side 233).

gennemtrængte den ty k ke Tobaksrøg og faldt paa mig, der stod lige foran, saa jeg skyndte m ig hen i en Krog, hvor jeg slog mig lidt til Bo og fik en heel Concert at høre, medens Pram tracterede med Punsch og Cigarer. Nu kom T allerkenen og jeg vilde ned i Baglommerne efter Pintseofret, men P ram kom atte r i Forkøbet med sin Mark. Jeg var ganske undseelig over, at jeg aldrig kom til at be ta le, hvorfor jeg

De store Lystejendommes Ejere langs Strandvejen i Slutningen af 18. Aarhundrede.

Den sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede betegnede en stor Opgangstid for al dansk Handel. Der fandtes i Landet paa det Tids­ p u n k t mange Storkøbmænd, der holdt deres egne Skibe i Søen, som bragte kostbare Ladninger fra fjerne

sad med Posen paa Knæ et for at være p a ra t til næste Gang. Det var ikke til at udholde, all de ømme og glødende Blikke, som hele Tiden hvilede paa mig. De vare saamænd gansk smukke, et P a r af Damerne, især den sort­

Lande til Danmark, og vi skal i det følgende give nogle Oplysninger om Ejerne af disse store og smukke Lystejendomme, som op­ førtes paa Strandvejen, særlig paa S træ k ­ ningen imellem „ S luk efter“ og C har­ lottenlund.

øjede. „Her vover jeg s’gu ikke at komme igen“, sagde jeg til Pram , „uden at jeg har Øllegaard med mig ha, h a ! Det er nogle for sk ræ k k e ­ lige Pigebørn“. „ J a “, sagde han,

Disse Lystejendomme opførte Stor­ købmændene blandt a n d et for at have et Sted at opholde sig, n a ar de ven­ tede deres Skibe hjem, og for fra E jendommen i store K ik k erter at kunne iag ttag e de mange Sejlere, som daglig stod Sundet ind, for b land t disse a t faa Vished om, at deres eget Skib var b lan d t de h jem ­ kommende.

„at De haler op i Flipperne og purrer Dem i H a are t min gode Hr. Tikjøb, det gaar nok an, men naar De sidder med Pengeposen i H a a n ­ den, bliver De altfor uimodstaaelig“. „Jeg tror nu slet ikke, det var Posen, de kiggede efter. Jeg p u tte d e den i Lommen, og da vi straks efter forføjede os bort, fik jeg ikke Lejlighed til at aabne den. Det var ikke noget for mig, dette Leben i Charlottenlund, og jeg syn- tes> jeg aandede friere, da vi b efandt os udenfor Gjerdet p aa Vej hjem til L andstedet.“ 1 1875 nedbrændte det ældste „Over S ta ld e n “ (se Billedet Side 212) og en ny Pavillon med underliggende Stald rum opførtes paa samme Sted, hvor T raditionerne fortsattes indtil Aar 1888, da den nedreves, for a t give Plads for Slottets Kavalerbygning. T raktø rsted e t flyttedes da over

Det var særlig Kaplandet, hvorfra Skibene hentede de kostbare L adn in ­ ger, hvis Værdi ofte repræ senterede Storkøbmandens hele Formue, som p aa et B rædt derved sattes p aa Spil; ly k ­ kedes Vovespillet, tjentes der imidlertid mægtige Formuer, som dog ikke alle blev lige holdbare, da mange af disse Storkøbmænd med de prægtige Ejendomme paa Strandvejen gik Fallit og endte i Fattigdom . En velhavende Tømmerhandler fra Christians­ havn N i e l s A a g e s e n opførte som om talt ved Beretningen om „ C o n s t a n t i a “ et Hus i 1753 for

K onferensraad Henrlch C allisen. (Se T eksten Side 238).

at etablere „en lille Fabrique til L andets N y tte “. Han havde været Skibstømrer p a a et Skib, som sejlede p aa „ C o n s t a n t i a “ — i Kap­ la n d e t— en By, der var berøm t for sine fyldige Vine. Han var ved disse Kejser blevet en velhavende Mand og gav det opførte Hus Navnet „ C o n s t a n t i a “ i tak nem lig Erindring om Kilden til sin Velstand. 219

Vejen til den nuvæ rende Plads, hvor det under B estauratør Tugmans Ledelse har bevaret den nedarvede Popularitet, om end under andre Forhold og i moderne Omgivelser og Udstyrelse. ^'ed Siden af „Over S ta ld e n “ med Facade mod Strandvejen, ligger det gamle Bomhus, en hyggelig stra a tæ k t Bygning, som vi har