S_FørOgNu_1922-23

fandtes dog ogsaa a n d et Steds i Skoven. Lige Syd for de fire Fiskedamme, der la a ved Opkørslen fra Strandvejen midtvejs mellem Vejen og Slottet og som først blev tilk a stet e fter Meldahls Ombygning, laa en stor re k ta n g u læ r Lysthave og i den nordlige Del af Skoven fandtes en anden, noget mindre, den saakaldte „nye H au ge“. Endnu i sidste Halvdel af det n ittende A arh un ­ drede stra k te Indhegningen omkring Slottet sig kun ca. 50 Alen fra Bygningen i Nord og Øst, ca. 100 Alen i Vest og Syd. Først i 1876 blev in d taget et større S tykke af Skoven, der udlagdes til Slotspark under Ledelse af L and skab sgartn ern e Rudolph Rothe og H. A. Flindt, og sam tidig med Slottets Udvidelse omlagdes de nærmeste Omgivelser af Flindt og Slotsgartner Poul Frederiksen. Den indhegnede P a rk omkring Charlottenlund Slot, der spænder over ca. 25 Tdr. Land, hører til vore smukkeste landskabelige Anlæg. De mange Ege giver den en ejendommelig K arakter, de

Tidspunkt var m ondænt a t komme ridende til Skoven, gav For­ budet en entre p ren a n t forhenvæ rende L ø jtn an t F. W i g l a r den Idé at opføre et Skur, hvori Hestene kunde anbringes, medens R ytterne opholdt sig i Skoven. W iglar opnaaede i 1823 fornøden Tilladelse fra Autoriteterne, og opførte et Skur, som blev m eget b enyttet, særlig af de saak aldte „S ø ndagsryttere“, som paa lejede Heste om Søndagen demonstrerede deres Færdighed i R idekunsten mellem København og Charlottenlund, og som anbragte deres Gangere her, medens de re tted e Benene og læskede Ganen i T eltene i Char­ lottenlund Skov, og saa stor var Tilstrømningen, at Skuret i L832 m aa tte afløses af en rummelig og solid Bindingsværksbygning i 2 Etager, i hvilken det nederste Rum benyttedes som Stald, medens T agetagen indretted es til Konditori „for den bedre Del af P u b li­ kum, der ikke ønskede at besøge T elten e “. Bygningen var beliggende ved den sydlige Side af Kørevejen

Slot, ca. 1830.

T ilh- Det kgF B ibliotek.

del. H . G. F. H olm . sculp . J. H olm .

C h arlottenlund

gennem C harlottenlund Skov, ca. 200 Alen fra Strandvejen, hvor senere Slottets Kavalerbygning er opført, og Konditoriet fik Navnet „Over S ta ld e n “. Det var et gennem en lang Aarrække populært og meget besøgt Traktørsted, hvor Gæsterne forlystedes af Sanger­ inder og Harpespillersker, hvilket forøvrigt gav Anledning til, at Wiglar, trods den gode Søgning, sank dybere og dybere i Gæld, som Følge af Kunstnerindernes store Fordringer, saa at Staten i 1839, som P rioritetshaver i Bygningen, m aa tte lade Am tets Jorde- bogskasse købe den; og W iglar fortsatte som Lejer til sin Død. Om Stedets Popularitet giver Adolf Rosenkildes Skildring af Anders Tikøbs Rejseeventyr et morsomt Billede, da han lader Stu­ dent P ram føre den jyske Degn hen til „Over Stald en“, som vi ikke vil unddra,ge vore L æ se re : „Vi naaede snart derhen og stolprede op ad en stejl Trappe, . der førte ind til et lan g t Loft, som var p ak ket fuldt af Herrer og Damer. Der var en saa forskrækkelig Hede og en saa ty k Tobaks­ damp, at det var ligesom jeg havde en tæ t Slør for Øjnene, og jeg tvivlede ikke et Øjeblik om, a t der m aa tte være meget behage­ ligere nede „i“ Stalden end „over“ Stalden. Dog beroligede jeg mig med den Tanke, at jeg deroppe paa Loftet kunde være sikker paa ikke at blive a n tastet af disse sukkende Sirener, som paa de andre Steder havde overvældet mig med deres Kærlighedserklæ­ ringer. Dybest inde var der en Altan, hvor den friske Aftenluft

forhistoriske Gravhøje med gammel Bevoksning, hvoraf der i In d ­ hegningen saavel som i den øvrige Skov findes adskillige, danner en behagelig T errænafveksling; selve Slottet ligger paa en lav Banke. P ark en rummer bl. a. smukke stedsegrønne Partier, et stort Alperoseanlæg og Syd for Slottet er ved de gamle Fiske­ dammes T ilkastning udgravet en malerisk Sø. Tidlig er C harlottenlund Skov bleven b e n y tte t som Planteskole og Forsthave. I 1782 fandtes i det nordvestlige Hjørne en „Granne- Hauge“, i det sydøstlige en „Baum -Hauge“. Ved Resolution af 5. Juni 1799 bestem te Kongen, at der skulde anlægges et Arboret af fremmede T ræ er og Vækster efte r en Plan, hvori bl. a. B ota­ nikeren Erik Nissen, Viborg og den bekendte G artner F. L. Holbøll havde Del, og 1838 afløstes dette Aboret af en egentlig forstbo- tanisk Have, der i de følgende Aar blev a n b ragt paa en t :æløs Strækning i Skovens sydvestlige Hjørne, tidligere k a ldet „G: tofte Slet“. 1842 var Anlæget fuldført. Heri findes mange baa o ved deres Art og Størrelse mærkelige Træer. „Over Stalden“. Traktørstedet „Over S tald en “ stammer fra Begyndelsen af det 19de Aarhundrede og dets Oprindelse skyldes et Forbud mod at medføre Heste i Charlottenlund Skov; og da det just paa dette „Før og N u“. 8. A arg. N r. 10.