S_FørOgNu_1922-23

tømm erm and ved Holmen L a r s S ø r e n s e n S u h m , der fik Bevil­ ling p a a a t holde Gæstgiveri her til Gavn „for ho n n e tte Folk, som udi C harlottenlund havde sp adseret“. T rak tø rsted e t bestod af en to Etages Bindingsværks Bygning ud mod Vejen med grundm uret Kæ lder og et en Etages Sidehus med bred Kvist, Stald, Vognskur o. s. v. 1765 solgtes „Lyst- og T rak tørg aarden C o n stantia“ til P e t e r V o n i n o , Indehaver af en stor T ob ak s­ h andel p a a Østergade og en saa velhavende Mand, at h an kunde købe det Selbyske P a læ p a a St. Annæ Plads. Kort e fte r over­ toges S ty ret af Køkken og Kælder a f den forrige Kok hos den franske Ambassadør G e r m a i n C h a r l e s M a t t o n . Ligesom paa Bellevue kunde fornemme Lysthavende her forudbestille en B anket; saaledes afholdtes her 1771 en Fællesspisning i Anledning af Afslø­ ringen af R y tte rsta tu e n p a a Amalienborg. 1769 overtog M a t t o n selv Stedet. Endnu ved Aarhundredets Begyndelse var her Gæstgiveri

fik S ted et, d et davæ rend e „G y ldenlund “. S lo tte t opførtes under L edelse a f K om m and an ten i K a ste llet, H. H. Scheel og da den nye B ygning stod fæ rd ig gav hun S te d et N av n et „C h arlo tten lu n d “. I e t h a lv t A arhun drede boede C h arlo tte Am alie om Sommeren p a a C harlo tten lu n d , hvor Hoffet jæ v n lig aflagde Besøg. E fte r Prinsessens Død (1782) o vertog S ta te n S lo ttet, som der­ e fte r i A arene 1784—85 u n d erg ik om fatten d e R eparation er. I 1807 v ar der stæ rk In d k v a rte rin g p aa S lo tte t a f Englænderne, som b o rtfø rte forsk ellige Væ rdigenstande, bl. a. Sølvramm erne om 12 store P o rtræ tte r af den O ldenborgske K ongestamm e. Siden b e n y tte d es d et i en lan g A arræ k k e af P rinsesse L o u i s e C h a r­ l o t t e og hendes Æ g tefæ lle L andgreve V i l h e l m af Hessen. Da­ væ rende K ronprins F r e d e r i k fik ved sit B ryllup 1869 Slottet an v ist til Somm erbolig og resid ered e der ogsaa som Konge. In d til 1880 stod P rinsesse C h a r l o t t e A m a lie s L ystslot saa

godt som u foran d re t og er vedblivende en Del af det nuværende Charlottenlund. Bygningen var a f beskedne Dimensioner, Grund­ plan en m aa lte ca. 42 Alen i Længden og 21 Alen i Dybden. Ind­ vendig var L ok alitetern e knebne, og for a t raad e Bod herpaa blev Slo ttet i Aarene 1880—81 u nder F. Meldahls Ledelse om­ bygget. Den gamle Bygning bevaredes som Midtparti, Sidefløje tilbyggedes og over den gamle Fronton opførtes en Kuppel, hvis P la tfo rm ligger ca. 70 Fod over Grundlinien. Medens de nye Sidefløje n a tu rlig t føjer sig ind i Bygningens gamle Arkitektur, h ar Kuppelbygningen ganske forand ret dets oprindelige Karakter. Økonom ibygninger og Kavalerbolig er opført ca. 1883 af Mel- dahl med Bistand af A rk itek t E m i l B l i c h f e l d t efter Motiver i den gamle Slotsbygning. De ligger næ rm est mod Strandvejen mellem Opkørslen og den offentlige Kørevej, der i en stor Bue svinger Nord om den indhegnede Slotspark. P a a Udbygningernes Plads la a i æ ldre Tid Slotsforvalterboligen. I det atte n d e Aarhundrede b e tragted es hele Skoven som Park til Slottet, omkring Bygningen var kun et m ind re Haveanlæg. De tre store Læ rketræ er, der endnu sta ar langs Slottets Vestside er utvivlsom t R ester af den gamle Bevoksning omkring C h a r ­ l o t t e A m a l i e s Lystslot, ligesom en mægtig Taks Øst for Slottet m aa være p la n te t allerede i det a tte n d e Aarhundrede. Haver 216

(Chr. J. Schmidt), hvor man, som det hedder i et Digt „i skyggefuld Løvsal, ved Læ rkers San g “ kunde indtage „en styrkende F ro k ost“. Efter B om bardem entet p aa København blev det a tte r Lyststed, der ejedes bl. a. af Solodanser ved det kgl. T ea te r L a r s P o u l s e n , K ammerherre R o g e r F e r r a i d fra Vestindien (1816—21), Sogne­ præst ved St. P e tri Kirke Dr. A. H. M. K o c h e n , Broder til Ejeren a f Bonne Esperance. men 1825 genoptoges Beværtervirksomheden af den ny Ejer Billardholder E r i k P a n d r u p , hvis Enke i 1835 solgte E jendommen til C h r i s t i a n G ø t s c h e , som i 1853 solgte til T rak tø r C h r i s t i a n N i e l s e n . I 1874 solgtes E jendommen til R estau ra tø r C h r i s t i a n H a n s e n , og i 1889 til R estauratø r Fr. W i l h e l m s e n , som ejede den til 1916, da F a b rik a n t A a g e L ø w e n e r p a a et Konsortiums Vegne købte den for a t udstykke Ejendommen og opføre et engelsk V illakvarter. Heldigvis er denne Plan skrinlagt; R estau ratio nen er a tte r udlejet, for T iden til R estau ra tø r A x e l N i e l s e n .

Charlottenlund Slot. E fter E i l e r N y s t r ø m : „G entofte Sogn i F ortid og N u tid “.

C harlottenlund Slot er opført i Begyndelsen af 1780erne, af Prinsesse C h a r l o t t e A m a l i e som af sin Broder Kong Christian VI