S_FørOgNu_1922-23

deri, en Straf Frederik den Sjette dog omsatte til livsvarigt Fængsel. I Citadellet og senere paa Cliristiansø sad den ulykke­ lige Mand indespærret, indtil han i 1848 løslodes og tilkendtes Statsunderstøttelse. Han døde i 1867. C a t h a r i n a E l i s a b e t h S im o n s e n , en ypperlig Operasanger­ inde, vor kæreste Folkesanger, Niels Juel Simonsen's Moder, fød­ tes den 7. Marts 1816 og døde 11. Febr. 1857. Hun var en Dat­ ter af Farvermester N i e l s R y s s i a n d e r , finsk af Fødsel, og J u l i a n e S t r ø m , hvis Forældre var svenske. Catharines Slægtsnavn var altsaa Ryssiander, men hun kaldtes altid Ryssiænder — undtagen paa Theaterplalcaten, der bør være korrekt. Allerede fra sine tidlige Barneaar fik hun Undervisning i Sang og Klaverspil og blev 13 Aar gammel Elev af Syngemester S i b o n i og var — hvilket vistnok turde være ret enestaaende i Theatrets Annaler! — kun 147a Aar, da hun debuterede paa Kongens Nytorv som den unge, muntre Brud Emilie i Herolds

Ca,th. Simonsen optraadte sidste Gang den 20. Novbr. 1848 — som Donna Anna i „Don Juan“. C h r i s t i a n L u n o v L a a s b y F e r s l e v , født 30. Sept. 1817, død 7. Sept. 1883, Operasanger ved det kgl. Theater. Han debuterede i 1837, men først da han d. 25. Maj 1843 —• paa italiensk Text — sang Grev Almavivas Parti i „Figaros Bryllup“ vakte hans gode Basstemme Opmærksomhed. Han fik i Paris Uddannelse under G a r c i a og blev ved sin Hjemkomst ret ofte anvendt. Hans Stemmemidler var ypperligt skolede, hans Foredrag gennem- musikalsk. Blandt hans Præstationer var hans Mefistofeles i Gounod’s „Faust“ al Ære værd. P e t e r C h r i s t i a n H o lm , over hvem der paa Holmens Kirke- gaard er rejst et stort Mindesmærke, var en højtagtet Søofficer, der paa en hæderfuld Maade har indskrevet sit Navn i vor Krigs­ historie. Han fødtes paa St. .Croix d. 25. Dec. 1807, og da hans Fader

A rkæ ologen I. I. A. W orsaae, f 1885.

G tatsraad, G rosserer C. A. B roberg, + 1886.

havde tjent Marinen med Ære, vilde Sønnen følge i hans Spor. 1826 var han Sekondløjtnant, avancerede i 1834 til Premierløjt­ nant og blev 1852 Orlogskaptajn. 1828 gik han som ung Løjt­ nant i fransk Tjeneste og gjorde i 1830 Togtet med til Al gier, og man tilbød ham en Charge i fransk Marine, men han afslog Tilbudet. Efter Hjemkomsten var han Officer ombord paa „Ga- iathea“, der i 1833 hjemførte Thorvaldsens Arbejder fra Italien. — I den første slesvigske Krig var Holm Chef for Briggen „St. Croix“, med hvilken han gjorde ikke mindre end 74 Priser og indlagde sig i det Hele megen Fortjeneste. I Krigen 1864 blev han Chef for Marinens bedste Skib, Fregatten „Jylland“ og tog med megen Hæder Del i Kampen ved Helgoland. Men ved Hjem­ komsten til København bragtes han syg i Land og døde 2. Okt. 1864 af Tyfus. Han var gift to Gange, sidst med en Datter af Professor C. F. Hetsch. S i g v a r d L u n d var ligesom Sidstnævnte en dygtig Søofficer, men Lykken tilsmilede ikke ham i samme Grad som hans jævn­ aldrende Kammerat. Han var født 1813 i København og avan­ cerede ligesom P. C. Holm til Orlogskaptajn — dog ikke uden Modgang af egen Art. Han synes i sin Ungdom at have staaet tilbage i sin Udvikling og har selv havt en deprimerende Følelse deraf. Sikkert er det, at da han ved Krigens Udbrud.i 1848 var Næstkommanderende i Korvetten „Flora“, tilbød man i Marine-

Syngestykke „Marie“. Hun havde øjeblikkeligt Lykken med sig. Hendes Stemme var ualmindelig blød og klangfuld med Baryton­ klang, og hendes musika,lske Forstaaelse var saa fin, at hun i Løbet af nogle faa Aar opnaaede at spille en Række betydelige Roller. I 1832 udnævntes hun til Skuespillerinde paa Prøve, og i .1834 fik hun fast Ansættelse og ægtede omtrent samtidig — som attenaarig Pige — den 24aarige H a n s S o p h u s S im o n s e n , der var Violinist i Kapellet. Som hun var ogsaa han af jævne Kaar, hans Fader var Stadsmusikant i Svendborg, og som hun vandt ogsaa han hurtigt et anset Navn i Kunstens Verden. Catharine Simonsen var ikke fri for Primadonnanykker, der førte til, at hun i 1836 maatte forlade Theatret. Men under Publikums Jubel vendte hun allerede Aaret efter tilbage og op­ traadte som Mad. Voltisubito, hvori hendes kvikke Personlighed gjorde sig godt gældende. Som d r a m a t i s k Sangerinde naaede hun iøvrigt aldrig over det rutinemæssige. Den eneste Rolle, hvori hendes Spil synes ret at have tilfredsstillet, var Angela i „Den sorte Domino“. Som Koncertsangerinde var hun højt skat­ tet og blev herhjemme Hovedrepræsentanten for den nyere ita­ lienske Musik. I 1843 fik hun Udnævnelse som kgl. Kammer­ sangerinde — en Titel, der d e n g a n g betød noget, men som for Tiden er stærkt fordunklet, i Glansen, idet man har været rentud meningsløst, rundhaandet med Uddelingen af denne Udmærkelse.

17