S_FørOgNu_1922-23

og i det italienske Folkeliv hentede han Sujetter til den Mængde Billeder, der nu skabtes under hans Haand som muntre Genre­ stykker, Idyller og Gengivelser af den sydlandske Natur med hele dens brogede Verden. Men saa, satte han sig et nyt og større Maal, da han overraskede sin Samtid med „Samson hos Filistrene“, et Historiemaleri, der greb ved sin glimrende Illu­ sionsvirkning, sin dramatiske Kraft og ved den Lethed, hvormed alle Vanskeligheder syntes overvundne. Hereftei» fulgte „Jairi Datter“, hvis dybe Følelse og stemningsfulde Harmoni vandt ham nye Beundrere, og derpaa det mægtige „Prometheus“, der male- des til Slottet i Athen og vel er Blochs ypperste Værk. Nu stod han uanfægtet ved Siden af Marstrand i Folkets Bevidsthed som vor fornemste Maler, og Brygger J. C. Jacobsens Begejstring for dette Kunstværk havde til Følge, at han hos Bloch gjorde Be­ stilling paa 23 Malerier til Bedekamret paa det genopførte Fre­ deriksborg Slot. Og efter Marstrands Død i 1873 tilfaldt det

Virksomhed, da han oprettede det oppositionelle Blad „Fædre­ landet“. Hans Frihedssind, som han gav aabent og frejdigt Ud­ tryk, bragte ham i Konflikt med Regeringen, og i 1886 afskedi­ ges han fra sit Embede. I 1840 bliver han Borgerrepræsentant, og i 1849 Folkethingsmand. I Tidens Løb modificeredes hans po­ litiske Anskuelser i konservativ Retning, og i 1864 efter Mini­ steriet Monrads Fald blev David Finansminister i det konserva­ tive Bluhme’ske Ministerium, hvori han ved sin omfattende Vi­ den, sin Aandfuldhed og slagfærdige Veltalenhed var den bæ­ rende Kraft. Allerede i 1865 traadte han med det øvrige Mini­ sterium tilbage, blev Medlem af Landsthinget, men nedlagde faa Aar efter sit Mandat. K n u d F r e d e r i k V i l h e l m M e l b y e (født 1824, død 1881), Broder til den berømte Anton Melbye, var en ypperlig Marine­ maler. Deres Fader var Toldbetjent, og gennem ham blev deres Kærlighed til Søen vakt. Vilhelm blev sat i Handelslære i Lon-

D igteren C hristian W inther, f 1&76.

K om ponisten Peter A rnold H eise, t 1879.

don, hvor han imidlertid brugte al sin Tid til Tegneøvelser, og han viste saa betydelige Evner, at da han paa et Besøg kom til Danmark, opmuntredes han fra alle Sider, og ikke mindst fra Broderens, til at kaste sig over Kunsten. Han blev sin frem­ ragende Broders Elev og udstillede i 1847 sine første Billeder og vakte strax Offentlighedens Opmærksomhed. Han blev efter- haanden en udmærket Maler, der ikke blot paaskønnedes hjemme men ogsaa i Udlandet, særlig i London, hvor han tilbragte hen­ ved tyve Aar af sit Liv, indtil 1867, da han atter tog Ophold i Danmark. Han havde et betydeligt Kompositionstalent, stor ko­ loristisk Evne og forstod at give stærke og poetiske Stemninger et fint og ejendommeligt Udtryk. C arl H e i n r i c h B l o c h , en af vore betydeligste blandt dan­ ske bildende Kunstnere, fødtes 1834 og kom, efter forgæves at have forsøgt sig ved Optagelsesprøven paa Kadetakademiet, ind paa Kunstakademiet og udstillede som tyveaarig for første Gang, men vakte langt mere Opmærksomhed ved den paafølgende Ud­ stilling, da han mødte frem med et smukt Billede af „C. N. Rosenkilde i sit Hjem“. Efter i de nærmest følgende Aar at have været en flittig Udstiller, der havde vist megen Evne for Komposition og Farvegivning, opnaaede han i 1859 en Rejse­ understøttelse og opholdt sig indtil 1865 i Rom, hvor han i det rige Samliv med alle Slags Kunstnere blev sig sit Maal bevidst,

Bloch at pryde Universitetets Festsal med de historiske Malerier af Hans Tausen og Tyge Brahe. Endnu bør nævnes hans be­ rømte Maleri af Christian den 2den i Fængslet og det historiske Genrebillede „Den 17aarige Prins Christian modtager af Kans­ leren Niels Kaas Nøglerne til den Hvælving, hvor Rigets Krone og Scepter opbevares“. Og naaede Bloch højt som Maler, var han ikke mindre stor som Raderer. I al deres ydre Fordringsløs­ hed er hans 70 Raderinger Verdenskunst. I det Store og i det Smaa var han en Mester, og det føltes som en Sorg over Landet, da Carl Bloch i den forholdsvis unge Alder af 56 Aar lukkede sine Øjne i Aaret 1890. J a c o b J a c o b s e n D a m p e , en af de mærkeligste Skikkelser i det 19de Aarhundredes danske Historie, var født 1790 og stude­ rede Filosofi og Statsvidenskab samtidig med at han var P rivat­ lærer i København. I 1812 erhvervede han Doktorgraden i Filo­ sofi og begyndte ikke længe efter den agitatoriske Virksomhed, der paaførte ham et 28aarigt Martyrium. Hans Begejstring for de politiske Frihedsbevægelser gjorde ham til Reformator, før Tiden endnu var moden dertil. Det var hans Plan at søge en Nationalforsamling sammenkaldt — selv om det skulde blive nødvendigt at bruge Vaabenmagt! — for at faa en konstitutionel Forfatning gennemført i Danmark. Hans Planer forraadtes, og i 1820 dømtes han til Døden som Majestætsforbryder og Højforræ­

16