S_FørOgNu_1922-23
højt skattet Medlem af „Samfundet tild e n danske Litteraturs Fremme“ ogoptraadte selv som Forfatter af forskellige Smaaskrif- ter og har i en ud mærket Autobiografi med ypperlig Pen skil dret sit Livs mange- haande interessante Hændelser. Paa en lang Udenlandsrejse som ung Mand ud dybede han sine glim rende Sprogkundska ber særlig i Fransk, og disputerede ved sin Hjemkomst i L828 for Magistergraden, i 1829 blev han Lektor i Fransk ved Univer sitetet og i 1832 Pro fessor, en Stilling, hvori han gjorde ud mærket Fyldest og med Held ledede det franske Sprogstudium ind paa nye, formaals- tjenlige Veje og op- traadte som Udgiver af baade videnskabe lige og praktiske Haandbøger til Stu diets Fremme. 1 1852 tiltraadte han Embe det som Notarius. Blandt hans Sønner blev Folketheatrets mangeaarige Direk tør, den noble og gen- nemdannede S e v e r i n A b r a h a m s , den bekendteste. C h r i s t i a n G e o r g N a t h a n D a v id , den bekendte Politiker og Nationaløkonom, fød tes i København d. 16. Jan. 1793 og døde i Juni 1874. Han ab solverede under et fieraarigt Ophold i Udlandet den filoso fiske Doktorgrad i Gøttingen 1823. De paafølgende Aar ud fyldtes af en ret om fangsrig Forfatter virksomhed, nærmest af nationaløkonomisk Art, ligesom det var Nationaløkonomi, hans Forelæsninger paa Universitetet havde til Genstand. Etter at David, der var jødisk født, i 183(1 havde ladet sig døbe, blev han ansat ved Universitetet som ex- traordinær Professor i Statsøkonomi. Fire Aar senere slog han ind paa politisk
almindelig bekendt. Og i denne Polemik lagde han for Dagen de Aandsegenskaber, som blev betegnende for hele hans viden skabelige Liv, sin klare, skarpe Tanke, sin vaagne Kritik, sin udmærkede Fremstil lingsevne og en af hans smukkeste men neskelige Egenskaber: sin aabne, ridderlige Færd overfor sine Modstandere. Her er ikke Stedet til at ud vikle hans videnska belige Betydning, og vi vil da kun pege paa de vigtigste Mo menter i hans Liv. I 1866 udnævntes Wor saae til Leder af old nordisk Musæum efter den højtfortjente C. J. Thomsen, hvorefter han opgav den Docent stilling ved Univer sitetet, som han havde tiltraadt 1855. Det nære personlige For hold, hvori han stod til Kongehuset, var rimeligvis Grunden til, at han lod sig bevæge til i 1874 at indtræde i det Fon- nesbech’ske Ministe rium i Egenskab af Kultusminister. Et Mindesmærke over ham blev i 1889 opsat i Muren paa Prinsens Palæ, udført af Bil ledhuggerne Stephan Sinding og Stein. N i c o l a y C h r i s t i a n L e v i n A b r a h a m s , den i forrige Aarhundrede meget bekendte Notarius publicus og Professor i Fransk ved Køben havns Universitet, fodtes 1798 og døde 1870. Han vakte alle rede iUngdomsaarene Opmærksomhed ved sin fortrinlige Bega velse og sjeldne Aandslivlighed. Hans Interesser strakte sig over de forskelligste Aandsomraader. Da „Tylvten“ sendte Bag- gesen den berømte Udfordring, var Abra hams med i denne litterære Falanx. Han var en enthousiastisk Elsker af Musik og var i en Aarrække „Kunstforeningens“ Formand. Han var et
H øjesteretsadvokat G. E. Brock, f 1878.
M arine-M aleren V ilh. M elbye, f 1882.
Kgl. Skuespiller o g O perasanger Christian Lunov Laasby F erslev, t 1883,
15
Made with FlippingBook