S_FørOgNu_1922-23
binetssekretariatet, hvor han paa Grund af Dygtighed, Energi og skarp Forstand ar bejdede sig op fra Trin til Trin og i 1856 ansattes han endelig som Kabinetssekre tær, en Post, han be holdt indtil Aaret før sin Død. Han var en nobel og samvittig hedsfuld Embeds mand, der har øvet vigtig Indflydelse i mangfoldige politiske og sociale Forhold. Sin Virksomhed som Forfatter begyndte han i 1841, da han tik Privilegium paa Ud givelsen af den kgl. Hof- og Statskalen der, som han redige rede til 1858. Af større Betydning er dog det Værk, han fra .1856 til 1859 udgav under Titlen „Stati- stisk-topografisk , Be skrivelse af Konge riget Danmark“, og som i 1861 til 1865 fik sin Fortsættelse i Værket om Slesvig. Men ogsaa paa andre Omraader har han udfoldet en rig For fattervirksomhed, for hvilken han ved Uni versitetsjubilæet i 1879 som Anerken delse modtog det ju ridiske Doktordiplom. J e n s J a c o b A s- m xis s e n W o r s a a e , bekendt som en af vore berømteste Ar kæologer, blev født 1821 og døde 1885. Hans Fader var Bonde søn og beklædte Stil lingen som Amtsfor valter i Vejle. Sønnen kom i Horsens Skole, men blev Student fra Borgerdydskolen i Kø benhavn i Aaret 1838. Allerede i sine ganske unge Aar var hans Interesse for histori ske og arkæologiske Undersøgelser bleven vakt, og i sin Studen tertid fungerede han flere Aar som Assi stent ved Musæet for nordiske Oldsager. 1 en Polemik, der i 1841 til 1842 førtes mellem ham og N. M. P eter sen, og som drejede sig om et mumifice ret Kvindelig, gjorde Worsaae sit Navn
andre Mærkepunkter i hans rige, bevægede Liv, skal anføres, at han under det skan dinaviske Studenter møde 1845 i sin b e rømte Tale i Ride huset afkrævede Stu denterne det højtide lige Løfte om at ville holde sammen i „Kam pen for vort Fædre land —det hele, store, skandinaviske Nor den“. 1840 var han bleven valgt til Bor gerrepræsentant og siden til Stænder deputeret. Den 20. Marts 1848 holdt han sin berømte Kasino tale og var to Dage efter Minister, men afgik paany ved Aarets Slutning. Fra December 1848 var han i 13 Aar Amt mand over Vejle Amt. Ikke længe efter ind- traadte han atter i det politiske Liv, ind til ha,n i December 1863 aftraadte sam men med det øvrige HalTske Ministerium. Om de mangfoldige mellemliggende Begi venheder bliver det her uoverkommeligt at tale. Fra 1864 var Orla Lehmann en ned brudt Mand — Skuf felse, Sorg og legem lig Svaghed bøjede ham, længe før han den 13. Sept. 1870 døde. M a t t h i a s H ie ro - n y m u s S a x t o r p h. født 1822, død 1900, blev i 1855 Lektor i Kirurgi, 1862 Profes sor ordinarius og en delig i 1866 Overki rurg ved Frederiks Hospital. Han ind lagde sig sit Livs stør ste Fortjeneste ved i 1868 at indføre den Lister’slce antisepti ske Saarbeh andlin g paa sit Hospital, det første Hospital uden for Listers eget, hvor Methoden praktisere des. J e n s P e t e r T ra p , født i Randers 1810, død i København 1885, dansk Kabinetssekre tæ r og Forfatter, tog i 1833 juridisk Em bedseksamen og blev to Aar efter ansat som Kancellist i Kn-
K om ponisten Henrik Rung, f 1871.
M inister, Dr. phil. C. N. David, t 1874.
L egatstifteren, Etatsraad H olger Stolten b erg, f 1877.
14
Made with FlippingBook