S_FørOgNu_1922-23

C h r i s t i a n S o p h u s K l e i n , den fra forrige Aarhundrede be­ kendte Politiker, fødtes 17. Aug. 1824 i København og var alle­ rede i sit 21de Aar juridisk Kandidat, et Særsyn, der antyder hans medfødt fremragende Evner. I forskellige Stillinger erhver­ vede han sig betydelig politisk Indsigt, før han i 1858 for første Gang blev Medlem af Folketinget. Indtil 1898 havde han saa at sige derefter uafbrudt Sæde i dette Ting, om end som Repræ­ sentant for forskellige Kredse. Paa Rigsdagen tilhørte han det nationalliberale Parti, og længe varede det ikke, før han aner- kendtes som en af sit Partis betydelige Mænd, selv om det efter de foreliggende Omstændigheder varede en Del Aar, inden han blev en af dets Førere. Han vidste at gøre sig gældende ved sin udmærkede Veltalenhed, sit sunde Omdømme og sin praktiske Sans og tillige ved sin smukke og i høj Grad repræsentative Person­ lighed. I 1862 til 1872 var han Formand for Sø- og Handelsretten, en Stilling, hvori han vandt megen Anerkendelse. 1872 blev han

karakteriseret Kontreadmiral, 1880 nyt Afskedspatent som Vice­ admiral. — Da Krigen i 1864 brød ud, var Suenson selvskreven til en af de ledende Poster i Søforsvaret, og han fik da Kom­ mandoen over den Eskadre, der opererede i Nordsøen og skulde blokere Elben. Om hans Kamp ved Helgoland, hans koldblodige Ro, hans Mod og udmærkede Sømandsdygtighed er der skrevet saa ofte og saa meget, at Ordene ikke her skal gentages. Lad det være nok at mindes, at for den danske Nation, der under den trøstesløse Krig havde tabt Modet, var denne Kamp et Lysglimt, der paany bragte Haabet til at blusse op. For sin Daad modtog Suenson Dannebrogsordenens Storkors. — I 1865 fik Suenson sin sidste Udkommando som Chef for Fregatten „Niels Juel“ i Middel­ havet. Efter sin Afgang beklædte han Embedet som Overlods, og i 1880 trak han sig, dels paa Grund af Svagelighed, dels for at give Plads for yngre Kræfter, tilbage fra al offentlig Virksomhed. Ved en særlig Lov beholdt han sin fulde Gage i Pension.

K om ponisten H. C. Lumbye, t 1874.

M inister Orla Lehm ann,

1870.

Justitsminister i Holsteins Ministerium og i 1874 i det Fonnes- bech’ske. Samme Aar ledsagede han Christian den 9de til Tusind- aarsfesten paa Island. I 1877 indtraadte han i Højesteret og blev endelig i 1891 Københavns Overpræsident. Han døde Aar 1900. P e t e r M a r t i n O r la L e h m a n n , en af de interessanteste Skik­ kelser i dansk Politik, blev den 15. Maj 1810 født i København. Hans Fader var tyskfødt, og sin første Undervisning modtog Drengen i St. Petri tyske Skole. Men Moderen var dansk, og under Hjem­ mets mangehaande Paavirkninger vaktes tidlig hans danske Sym- pathier. I 1833 bliver han juridisk Kandidat. Allerede i sin Stu­ dentertid var han Midtpunktet blandt sine Jævnaldrende, hvem han indtog ved sin glimrende Begavelse, sit smukke Ydre og sin tidligt udviklede sprudlende Veltalenhed. Politik var hans Hoved­ interesse. Han blev en af Banebryderne for den politiske Oppo­ sitionspresse, idet han fra 1835 var en af „Kiøbenhavnspostens“ Ledere og senere Medstifter af „Fædrelandet“. Han var ved Chri­ stian 8des Tronbestigelse Ordfører for den Deputation, der over­ rakte Kongen Adressen om Indførelsen af fri Forfatning. I 1842 dømtes han til tre Maaneders Fængsel for den Tale, han med agitatorisk Lidenskab og Glød Aaret i Forvejen havde holdt for falsterske Borgere og Bønder. Dommen indbragte ham imidlertid en enestaaende Popularitet i Landet. Han optraadte som en af de første og vigtigste Banebrydere for den slesvigske Sag. Blandt 13

Suenson døde den 16. Maj 1887 og stededes under store Æres­ bevisninger og mægtig Deltagelse til Hvile paa Holmens Kirke- gaard. I 1889 rejstes i Nyboder en ypperlig Buste af ham, og lians Maleri, der er udført af Otto Bache og viser os Søhelten staa,ende paa Kommandobroen i „Niels Juel“ under Slaget, findes paa Frederiksborg Slots Nationalgalleri. D a n i e l W i l h e l m R u d o l f B ay var født i 1791 og døde 1856. Omkring Midten af forrige Aarhundrede var hans Navn som Kom­ ponist paa Alles Læber — ikke mindst Damernes, i hvis Smag hans melodiøse Sange, med deres lidt sødlige, sentimentale Klang, særlig faldt i hine æsthetiske,stærkt følsommeTider. „Rudolph Bays Roman­ cer“ og de dengang almindelige litterære „Thevandsselskaber“ hørte uløseligt sammen. Hans Liv var rigt paa Omveksling. Oprindelig var han Theolog, var derpaa ansat i det udenrigske Departement, var i en Række Aar Konsulatssekretær i Algier, studerede derpaa Sang­ kunst i Rom og blev efter sin Hjemkomst til Danmark kgl. Kammer- musikus og endelig Kantor ved Holmens Kirke. Han er ogsaa op- traadt som Forfatter, idet han udgav et Skrift „Om Kirkesangen i Danmark“. Blandt de bedste af hans Sangkompositioner er særlig tre bleven meget kendte og med Rette højt paaskønnede: „Fred hviler over Land og By“, „Du er rig, du er dejlig, o Syd!" og j,Vift stolt paa Codans Bølge“. For det kgl. Theater kom­ ponerede han Syngespillet „Lazarilla“, der opførtes i 1853.