S_FørOgNu_1921

er hjemkomne, da som Bondens Ligemænd udsprede mange vigtige Kundskaber, Idéer og Fæ rdigheder“. Senere blev der lige til den nuværende Højskoles Oprettelse givet nogen Undervisning derude for Landmænd, nem lig i Husdyrbrug, hvilket er Fællesfag for V eterinæ rer og Landbrugere. I Begyndelsen af forrige Aarhundrede, da man ved vort Univer­ sitet ogsaa havde en Art Undervisning for Forstmænd, syntes man at lægge Vægt paa at udsprede nyttig landøkonomisk Viden igennem de vordende Embedsmænd: Teologer og Jurister. E rik W ib o r g , A b ild g a a r d s Medarbejder og Efterfølger, holdt saa- danne Forelæsninger paa Veterinærskolen, og paa Universitetet blev B e g tr u p ansat som Professor i Landøkonomi. Baade W i­ b o rg og B e g tr u p havde først været Teologer, dog havde kun den sidste ta g e t Embedseksamen, ja, han blev endog Doktor paa

drage en saadan Nytte af slig Undervisning, at de kunde optræde som virkelige Vejledere bagefter. I Tidens Løb kom det til at staa klarere og klarere for den almindelige Befolkning, at det ikke var nok som hidtil a t er­ hverve Lærdom igennem T radition og den empiriske M etode; Videnskaben omfattede flere og flere praktiske Forhold, og af alle den menneskelige Virksomheds Grene har næppe nogen mod­ tag et en mere betydningsfuld Bistand fra Videnskaben end Land­ væsenet. Og hvilken Revolution er der ikke foregaaet, efter at den nuværende Højskole blev oprettet. B akterier kendte man intet til, da Undervisningen herude begyndte. P a s t e u r s første Arbejde er fra 1863, og hvilket Væld af Undersøgelser har de ikke givet Anledning til og vil vedblive at gøre det, og hvilke nye Værdier har de ikke bragt indenfor vor Synskreds. Naar man

F ot. „Før og Wu" ved E lfelt.

U dsigt fra Ejendomm en Hj. af GI. Kongevej og St. Jørgens Allé over K øbenhavns Vandværks Pum pestation ved St. Jørgens Sø. T ilvenstre i B illed et som v i liave fotograferet i M arts i Aar, ses K omm unens Arbejdere i Færd m ed at fortsæ tte den for n y lig paabegyndte K ydning af de sm ukke gam le K astanietræ er’ som flankerer Fortovet, fordi man ønsker K ørebanen gjort Vs M eter bredere. — D ette er en V andalism e, bvis N ødvendighed Ingen har kunnet b ’ forstaa, og som derfor er bleven paatalt i Dagspressen fra flere Borgeres Side.

nu ved, at det er den paa organiske Stoffer rige Jord, altsaa den frugtbare, stæ rkt gødede Ager, Have og Skovjord, der i sit Muld­ lag afgiver det rigeste Sæde for Bakterierne, at her lever og tr i­ ves alle Slags Bakterier, baade de sygdomsfremkaldende, de indifferente og saa de kvælstofbindende Former og Gæringsorga­ nismer af forskellig Art, som er betingende for Jordens F rug t­ barhed; naar man kender blot lidt til, hvad Bakteriernes Værk betyder for Mælk og Ost, hvad man in tet kendte til for nogle Decennier siden, ja, saa er det in te t mindre end en Revolution, der er foregaaet. Hvad vidste man ved Højskolens Oprettelse om Plantesygdomme. Plantefysiologien, der nu er en højt udviklet Videnskab, er kun 50 Aar gammel. Den moderne Arvelighedslære, der allerede har saa glimrende R esultater at opvise for Planters og Dyrs Vedkommende, har ikke væ ret dyrket i 20 Aar! Ja, der er F art i Tingene, og Højskolen maa ikke sakke agter ud; derfor foregaar der nu i disse Aar en betydelig Udvidelse af Højskolen, af dens Laboratorier og af dens Lærerstab. Højskolen uddanner Dyrlæger, Landbrugere, Havebrugere, Forst-

en religionsfilosofisk Afhandling; han endte im idlertid med at blive Professor i Landøkonomi ved Universitetet, men mødte vel udrustet dertil, idet han ved flere Aars Ophold i Udlandet foi- beredte sig saavel praktisk som teoretisk. At man lagde stor Vægt paa denne Undervisning, fremgaar deraf, at en kgl. Resolution af 1810 bestemmer, at „Hs. Majestæt ved Besættelse af teologiske og juridiske Embeder paa Landet vil tage Hensyn til de A ttester, B e g tru p m aatte givende ansø­ gende K andidater om deres Fremskridt i Landøkonomi“. Ogsaa de senere af „Gulddaasens“ Forfatter, Professor Olu f sen — fra 1815 Professor i Statsøkonomi ved Københavns Lniversitet — ud­ stedte A ttester om juridiske og teologiske Kandidaters Kund­ skaber i Landøkonomi blev der tillagt den samme Betydning ved Besættelsen af Embeder ude paa Landet. Om der nu ad den Vej opnaaedes noget betydeligt, maa anses foi meget tvivlsomt, oB ganske naturligt, fordi de teologiske og juridiske tu eren e manglede Forudsætningerne — nemlig Kendskab dels til Land­ brugets Praksis, dels til Naturvidenskaberne

„Før og N u “. 7. A arg. Nr. i.