S_FørOgNu_1921
nej, Hovedsagen er Undervisningen i Botanik, Havebrug og P la n te kultur, og Havens Indretning bæ rer tydeligt Præg deraf, men det gamle Bud er fu lg t: „at gavne og fornøje, hav stedse det for Øje“. Herude har Højskolen ligget siden dens Oprettelse for godt GO Aar siden. Selve V eterinærskolen er im idlertid langt ældre, idet Lægen P e t e r C h r is ti a n A b ild g a a r d (se B illedet Side 43), for hvem der af Den danske Dyrlægeforening er rejst et Mindesmærke inde paa Højskolens Grund, — for egne Penge, men dog med lidt aar- lig S tatsstøtte, oprettede en Veterinærskole i A aret 1773 i St. Anna- gade paa Christianshavn, lige overfor Vor Frelsers Kirke. Dette var en af de ældste V eterinæ rskoler i Verden, idet den ældste — i Lyon -— kun var 11 Aar ældre. I Lyon lagde man im idlertid den gang næsten helt og holdent Vægt paa en videnskabelig Uddan nelse af Kursmede til Hærens Heste, hvad der var meget vigtigt
mange Bygninger og store smukke Have, som vi senere skal om tale, og da om trent sam tidig Kastanievej og Lindevej var anlagt Øst for Biilowsvej, dannedes herved det V illakvarter, som endnu tildels er uforandret. Schønbergskvarteret, der paa samme Tid anlagdes ved GI. Konge vej paa S tykket mellem Værnedamsvej og Vodrofsvej, havde en ganske anden K arakter. Det bestod af 3 lange fuldstændig køben havnske Gader med høje Huse, Schønbergsgade, Ørstedsgade og Schouwsgade. Navnet Ørstedsgade, der blev b erygtet paa Grund af de mange løsagtige Kvinder, der boede i Gaden, blev en halv Snes Aar efter forandret til Danmarksgade, og Schouwsgade har senere faaet Navn af Vodrofs Tværgade. En endnu uheldigere Tilvækst fik Frederiksberg Sogn i disse Aar ved den Udparcelle ring af Jorderne paa den nordlige Side af Godthaabsvej fra Fal- konéraliéen og udefter (se B illedet Side 8), der begyndte i 1854,
Parti af V esterbro (nuvæ rende V esterb rogad e) set fra A lléerne, som udgik fra R avelinen. D en originale A k varel, som findes i den W indin gsk e Sam ling paa det k gl. B ib liotek , er i A aret 1835 m alet af F . Lund. T il højre ses A cciseboden og Indkør selen til den bagved liggen d e Trom m esal. E n P endant til d ette B illed v il findes i A argangen 1919 Side 229, hvor P artiet frem stilles i 1896, senere har der jo fundet flere N yb ygnin ger Sted.
idet der her blev opført en Del Bygninger af slet M ateriale, og derved dannet en lille Fattigkoloni i denne D e l a f S o g n e t. Om „D e n k g l. V e t e r i n æ r - og L a n d b o h ø j s k o l e “ skrev Skolens D irektør, Professor H. O. G. E li in g e r i „Illustreret Ti dende“ 18/s 1919 følgende: „En ualm indelig smuk Beliggenhed har denne Institution i Cen trum af Frederiksberg; Bygningerne er grupperede smukt i For hold til hinanden, der er god Luft imellem dem — nej, „god“ kan man forresten ikke altid sige, den er i de Timer, da der ar bejdes i Sektionshuset; til Bygningskomplekset slu tter sig en Have og Nord for denne en Undervisningspark. Haven er til alle Tider sk ø n ; ved Foraarstid, naar Eranthis, V intergæk og de mangefarvede Krokus myldrer frem, naar Frugttræ erne blomstrer og de forskelligartede Buske og Træer løves; ved Sommertid, naar Roserne og a lt det andet straaler i deres Pragt, en P ragt der dog maaske overgaas, naar E fteraarets Blomsterflor rykker frem og holder ud, indtil N attekulden gør det af med H erlig heden. Haven er der im idlertid ikke alene til Forskønnelse af Høj skolens Omgivelser, som Luftbæ lte og til Glæde for P u b lik um ;
under Datidens hyppige Krige, medens Kvæget spillede en under ordnet Rolle. Herhjemme var det im idlertid Bekæmpelse af de pestagtige Sygdomme, der hærgede Husdyrene og forarmede Land mændene, som gav Stødet til, a t der hos os skabtes en Dyrlæge kunst. A b ild g a a r d studerede i Lyon i 21h Aar, men fik dog ikke noget stort U dbytte deraf. Veterinærskolen blev anlagt paa et praktisk G rundlag; A b ild g a a r d var selv dygtig i Kemi, Fy sik og Zoologi, var en anset Læge og indtog i det hele en høj videnskabelig og social Position som frem ragende N aturforsker; han lagde Vægt paa at give sine Elever et solidt videnskabeligt G rundlag og havde dette for Øje ved Uddannelsen af sine Med arbejdere. I 1777 blev Veterinærskolen gjort til S tatsinstitution. En Snes Aar efter Veterinærskolens Oprettelse kom den, der tid li gere kun havde væ ret besøgt dels af Smede — th i som Barbererne i gamle Dage øvede Menneskelægekunsten, saa øvede Smeden Dyr lægekunsten — og dels af Officerer, Underoffiicerer og Fanesmede fra Hæren, — ogsaa til at faa Betydning for Landmænds Uddannelse, id et der hvert Aar fra hvert S tift skulde sendes en Bondesøn Ind som Elev paa Skolen, og en saadan Elev blev da til Gengæld fritag et for at tjene i Hæren; det erkendtes da ogsaa, a t „Lærlingene, naar de
68
Made with FlippingBook