S_FørOgNu_1921

Forf. henviser, og som Ove Malling havde skrevet under Bangs Portræt: „I Tale, Tanke klog og blid, i Kald, i Venskab tro, han ofred Æsculap sin Flid og Muserne sin Ro.“ Ringe i Udstrækning, men med sit ejendommelige, alvorlige Særpræg, ligger Nørrebros gamle M o sa isk e K ir k e g a a r d i Møllegade, nu indestængt mellem høje, moderne Huse. Den er som en Verden for sig med sine store, opretstaaende Gravstene,

hed af Københavns Kommune et Areal paa 5 V 2 Td. Land af de Strækninger, der var henlagt til Vestre Kirkegaard, og hvor nu ligeledes den nye mosaiske Kirkegaard er beliggende. Fra Møllegade er der kun et kort Stykke Vej til Nørre- og Blegdamsfælleden, der paa saa mange Maader har spillet en be­ tydelig Rolle i Nørrebros Historie. Fra meget gamle Tider be­ nyttedes Fællederne baade til Soldaterlejr, til Mønstrings- og Eksercerplads og til Græsning. I „Københavns Historie og Beskri­ velse“ (Femte Del) meddeler Arkivar, Dr. O. Nielsen: „Tæt uden­

hvis Forside med de hebraiske indskrifter alle vender mod Øst. Jødekirkegaarden i Møllegade anlagdes allerede 1694, skønt der paa det Tidspunkt kun levede faa Jøder her i Landet og for­ holdsvis færrest i Kø­ benhavn, hvor der for Aaret 1726 opgi­ ves 65 Jødefamilier, omfattende 350 Per­ soner. Om noget Ghetto som i andre Lande var der ikke Tale, men Flertallet af dem levede dog i en enkelt Gade, nem­ lig i Læderstræde. Heller ikke var de i Almindelighed Gen­ stand for egentlig Forfølgelse — naar man undtager en en­ kelt Begivenhed, de uhyggelige Optøjer, som fandt Sted i Ef­ tersommeren 1819, kendt under Navnet „Jødefejden“, Optøj­ er, der var saa ond­ artede, at Politiet maatte have Militær til Hjælp for at faa Bugt med den raa Pøbel. Det var dog først efter 1849, ved Landets nye Forfat­ ning, at Jøderne fik samme Borgerrettig­ heder som de øvrige Samfundsmedlemmer, og om deres voksende Anseelse, som de til­ tvang sig ved frem­ ragende Evner og

for Nørreport optoges Pladsen i mange Aar af Soldaternes Lejr, og paa Fællederne raadede Militæreta­ ten uden Hensyn. 1 et Kæmnerregnskab for Aaret 1676 skrives saaledes: „Har hine mangfoldige militari- ske Heste, som en Tid lang „vaccerede“ frem og tilbage imel­ lem Staden og Lej­ ren, . . . i denne Som­ mer ' været Stadens Fælled med Bed og Kørsel til overmaade Besværing og Af brøk, foruden den største Del af Livgardens Heste, item hine mange Siagtestude, Faar og Lam, som og Vognmænds, Sand­ ageres, Mølleres, Bleg- mændsogUrtegaards- mænds Heste, hvoraf Staden ingen Betaling nyder.“ 1678 skrives i samme Regnskab: „Aarsagen, hvorfor Græsgangspengene ej i dette Aa,r beløber sig højere, er denne, at hverken Borger­ skabet eller de uden­ byes boende har kun­ net haft Heste paa Græs formedelst Liv­ gardens Tilladelse af forri ge General Arens­ torf, at de maatte lade deres Heste gaa paa Stadens Fælled og Fang uden Beta­ ling, hvilken derfor blev mager og bar for

Borgerskabets Kvæg.“ Der var imidlertid ogsaa andre, der øde­ lagde Græsningen : „Desforuden misbruger Slagterne deres Fri­ hed og lader ej alene deres egne Stude, men endog andres under deres Hjorder i 100 Tal drive Nat og Dag, tilmed har Kongens Køkkenskriver samt mange fra Skaane fattige fordrevne Folk sig i Græsningen for deres Fæ og Kvæg i dette Aar gjort delagtige, som i alle Maader formedelst Medynk ikke har været at hindre, og vil jeg intet tale om de mange Stude, som mange af Københavns Borgere i particulair saavel som Prangere i Al­ mindelighed dette Aar har fra Skaane hidført og sneget sig til, somme længe, somme kort, at lade gaa paa Stadens Grund uden ringeste Betaling.“ At der var Eksercerplads udenfor Nørreport, skriver Dr. O. Niel­ sen videre, ses af følgende Optegnelse i „Maanedlige Relationer“: „Tredie Maj 1686 har Kongen, Dronningen og Prinserne det Re­ gimente af Fodgarden med stor Fornøjelse udi deres ny Mun­ dering paa Mønsterpladsen udenfor Norreport beset, og man maa 221

Dygtighed og ikke mindst ved i mangfoldige Tilfælde at vise et Fædrelandssind, der i ingen Henseende stod tilbage for andre Dan­ skes, derom vidner bedst de mange gode, tildels højt ansete Navne, som pryder Gravstenene paa den gamle mosaiske Kirkegaard, Navne som D. B. Adler, Ballin, Fraenckel, Meir Goldschmidt, Levin, Melchior, Meyer (Chefen for det store Handelshus Hambro, Hof- raad Meyer), David Eibeschiitz. M. L. Nathanson, Ruben, Salomon, Simonsen, Trier og Wolf. Over M. L. Nathanson blev der i 1869 af forhenværende Elever i den jødiske Friskole rejst et smukt Mindesmærke. Begravelseskapellet paa mosaisk Kirkegaard er opført 1873 efter Tegning af Arkitekt Tvede. Efter jødisk Ritus er det strengt forbudt, at noget Lig nogen­ sinde ruaa opgraves eller flyttes, og den mosaiske Kirkegaard vil saaledes for bestandig henligge uforandret. Som Følge deraf maatte Kirkegaarden efterhaanden blive overfyldt, og allerede i Begyndelsen af Firserne erhvervede den herværende jødiske Menig­