S_FørOgNu_1921

20de Septbr. 1805 paa Opfordring af Kancelliet indgivet et For­ slag til Anlæg og Beplantning samt Opførelsen af en Graver- bolig, der tillige indeholdt Ligstue, paa den ny indlemmede Del af Kirlcegaarden. Det havde været Meningen og var blevet lovet, at Bygningen skulde være færdig i 1807; men det skete ikke. Det tra k ud over Sommeren, og saa kom i Eftersommeren Eng­ lændernes Bombardement, der ogsaa anrettede Skade paa Kirke- gaarden. Jens Bang kom saaledes ikke selv til at se sit Værk staa helt fuldført. Bygningen stod nu i mange Aar uantastet, om end ikke fredlyst, thi den benyttedes i senere Aaringer tildels som Oplagsskur for al Slags Materiale, der benyttedes paa Kirkegaarden, og den for-

Meyn, men Viceborgmester i København, Lægen, Justitsraad Jens Bang, en i mange Henseender mærkelig og rigt begavet Mand. I Dr. Villads Christensens „Historiske Meddelelser om København“ (Første Bind, 1907—08) har Professor Weitemeyer skrevet en ud­ førlig og i høj Grad interessant Afhandling: „Graverboligen paa Assistens Kirkegaard og Jens Bang“, hvorefter vi hidsætter føl­ gende : Bang var ikke alene Læge, men ogsaa et godt Stykke af en Arkitekt og paa mange Maader kny ttet til Kunstakademiet. Som ung Mediciner kastede han sig særlig over Anatomi og fore­ tog Dissektioner for Professor Chr. Friis Rottbøll og Professor ved Kunstakademiet Chr. Joh. Berger, og 1770 blev han Prosektor ved Universitetet. Efter at han i 1778 havde underkastet sig den

Præstebolig.

St. Stephans Kirke paa Nørrebrogade. Opført 1873—74 (Grundstenen nedlagt 18. Juni 1873, indviet 26. Decbr. 1874) efter Tegning af Professor L. Knudsen, (hvilken Tegning er benyttet til Frem stilling af dette B illede).

medicinske Embedseksamen og næste Aar havde erhvervet Doktor­ graden, var han i to Aar Læge ved Næs Jernværk i Norge, men 1776 vendte han tilbage til Danmark for at overtage Embedet som Læge ved Sorø Akademi, og fra 1788 var han tillige Distrikts­ kirurg for Sorø og Holbæk Amter. I Sorø blev han til 1801, da han udnævntes til Viceborgmester i København og overtog Be­ styrelsen for Magistratens fjerde Hovedfag, Sundhedsvæsenet, i hvilken Stilling han virkede til sin Død, 25de Februar 1808. I 1788 var han bleven Æresmedlem af Kunstakademiet, i 1797 Med­ lem af Videnskabernes Selskab ; i 1805 blev han udnævnt til Pro­ fessor i Anatomi ved Kunstakademiet. Lægevidenskaben var saa­ ledes hans Hovedfag, men han var en meget alsidig dannet Mand og havde mange Interesser, navnlig kunstneriske. Samtidig med at han som ung drev sine medicinske Studier, lagde han sig ivrig efter Bygningskunsten, studerede den vedAkademiet og erhvervede sig i Løbet af faa Aar alle Akademiets Medailler. Det er denne Mand, der er Mester for Graverboligen med dens ejendommelige, skønne Søjleportal. Jens Bang havde i Forening med Gartneren, Slotsforvalter paa Frederiksberg M. F. Voigt den

faldt mere og mere. I 1898 foreslog Begravelsesvæsenet at ned­ bryde Bygningen, men til alt Held fik det ikke Lov til at ske. Borgerrepræsentationen vilde have den gamle Bygning eller i alt Fald Portalen bevaret, „da den var karakteristisk, passende til Omgivelserne og nu en Gang hørte med til Kirkegaardens Fysiog­ nomi“. Det var navnlig nuværende Borgmester Jensen og Fabri­ kant Harald Bing, der var dens Talsmænd. Der blev nedsat et Udvalg, der fulgte de Udtalelser for Bygningens Bevarelse og hen­ sigtsmæssige Restaurering, der fremkom fra Arkitekterne H. B. Storck, V. Dahlerup, Martin Borch og Martin Nyrop, og dermed var den mærkelige gamle Graverbolig reddet. Restaureringen blev tilendebragt i 1900. Hovedbygningen med Portal og bagved liggende Bolig kom i alt væsentligt til at staa, som da den opførtes af Jens Bang, men desuden er der opført et en-Etages Udhus med Vaskerum, Borgestue for Kii’kegaardens Arbejdsfolk og en Havestue med foran liggende lille Have­ stykke for Graveren. — I den ovenfor citerede Afhandling har Professor Weitemeyer sat Jens Bang et smukt Æresminde, og at det ikke er ufortjent fremgaar ogsaa af de Linier, hvortil

220