S_FørOgNu_1921

M aleren J en s Ju el, f 1802.

B iskop N. E. B alle, f 1816.

Æresvers i Aviserne, men saadanne Vers kom dog hyppigere efter Bryllupperne, hvilke i den Tid altid anmeldtes i Adresse­ avisen under Rubriken: „Copulerede“. Begravelser foregik ende­ lig ogsaa med langt større Højtidelighed end i vore Dage; hvad man nu kalder frivilligt Følge, fandt dengang ikke Sted, men ogsaa til ethvert nogenlunde anseeligt Ligfølge indbødes af Bede-

forskellig Maalestok. Fjorten til fem ten Aar efter Barnedaa- ben fulgte Konfirmationen, hvorved Konfirmanderne bleve saa meget pyntede og udstafferede, som Forældrenes Kaar tillo d ; alle uden Undtagelse blev de mere eller mindre friserede, Drengene havde alle Pisk i Haaret, og saavel disse som Pigerne vare be­ dækkede med Pudder. Konfirmations-Søndagene var derfor en

mænd. 1 min Ungdom var det Skik, at de mere velhavende lod sig begrave om E fter­ middagen, dog var dette ikke de egentlig fornemme; det højere A ristokrati blev begra­ vet om Formiddagen eller Middagen; saa- ledes kan jeg erindre baade Bernstorffs Be­ gravelse 1797 ogSuhms 1798, der begge fore­ gik i Middagsstunden. Det var især rige Bor­ gere, Bryggere, Bage­ re og Købmænd, der blev begravede om E f­ term iddagen, og ved den Lejlighed ringede da som oftest Sang­ klokkerne i Vor Frue Kirke, indtil dette op­

højst anstrengendeTid for Haarskærerne, som tidlig om Morgenen m aatte begynde deres Forretning. Da Kon­ firmandinderne m aatte forblive i deres Pynt indtil K irketiden, kun­ de de ikke i Mellem­ tiden søge Hvile, og man sagde derfor, at Haarskæ rerne gik til de fattige eller til dem, af hvem de kunde ven­ te ringere Betaling, om N atten, medens de derimod gik til de mere formuende lien- imod den Tid, da de skulde i Kirke. Dagen efter Konfirmationen og flere Dage efter saa man de konfirme­ rede spadsere rundt

M aleren N. A b ildgaard, f 1809.

hørte ved Branden 1807. Altid foregik Begravelsen fra H jemmet; a t lade Liget i Forvejen henbringe i Kirken, var endnu ikke kommet i B rug; derimod var det en Vedtægt eller maaske end- ogsaa en Politibestemmelse, a t Lig i Bygninger med en smal Op­ gang m aatte Aftenen før Begravelsen nedbringes i Stueetagen, hvis Beboere forpligtedes til at modtage det. Saa længe et Lig henstod i en Etage hos en nogenlunde velhavende Familie, var altid hvide Sørgegardiner ophængte i Vinduerne. Som de øvrige før om talte Fam iliefester var ogsaa Begravelsen ledsaget af Be­ værtning. Ligfølget beværtedes med Vin og Kage, og efter Hjem-

omkring paa Gaderne, især de ringere af dem, som, da de ofte havde m aattet laane eller leje deres Pynt, stundom toge sig latterlige ud. I min Barndom og Ungdom var Rosenborg Have lukket om Vinteren, men den aabnedes altid Konfirmations-Søndagen om For- aaret, og man kunde da der jævnligen møde Konfirmander, som ogsaa paa disse Dage hyppigen gjorde Besøg paa Rundetaarn. Endelig besøgte især de ringere iblandt dem et dengang bekendt Forly­ stelsessted, nemlig den saakaldte Rabes Have ved Langebro, hvor der var Gynger, Keglebaner og andre lignende Forlystelser. De mere velhavende eller formuende Konfirmander fik ikke sjældent

195