S_FørOgNu_1921

men der var dog mange Fam ilier, som stræ ngt fulgte den gamle Skik og ikke vilde spise senere til Middag end mellem 1 og 2, saa- ledes blandt andre Rahbeks paa Bakkehuset. P aa Restaurationerne,

lup, Barnedaab, Konfirmation og Begravelse, og fortæ ller videre: „Det var i min tidlige Ungdom ikke alm indeligt og ansaas knapt for sømmeligt a t gøre, hvad vi nu kalder stille Bryllupper. Sjæ ldent

der aabnedes Kl. 1, var de fleste færdige med deres M aaltid inden Kl. 3. Hvad Spisevarerne angik, forekom­ mer det mig ikke, a t nogen væ sentlig Forandring er fore- gaaet siden min tidlige Ung­ dom, skønt maaske visse Føde­ midler paa Grund af den til­ tagende Luksus og af Have­ dyrkningens større Udvikling dengang var sjældnere end nu. Saaledes mindes jeg a l­ drig i min Moders Hus, alt- saa til m it 23de Aar, at have nydt Asparges, ligesom hel­ ler ikke Jordbæ r var saa al­ mindelige som n u ; ogsaa Hummer saas sjeldent paa Bordet, hyppigere derimod end nu K rabber. Dog kan jeg her kun paaberaabe mig mine personlige E rindringer, da min Moders Kaar ikke til­ lod dyre Spiser. Jeg ved der­ for heller ikke, om visse Fø­ devarer, som vi jævnlig fik, men som nu aldrig høres nævnte, kom paa vort Bord, fordi de var meget billige. Yi fik nogle flade Fisk, som kaldtes S letter og Skrubber, ogsaa hyppigt de saakaldte Lageflynder med opstuvede Gulerøddder. K aalrabi var maaske dengang alm indeli­ gere end nu. Om E fteraaret, uden Tvivl i Oktober, ind traf den saakaldte Slagtetid, da

fandt disse ogsaa Sted i K ir­ kerne, næsten altid i Brudens Hjem, og sjæ ldent var B ryl­ luppet indskræ nket til een Dag; man ta lte jævnlig om første og anden Dags B ryl­ lup. Ved begge fand t n atu r­ ligvis større eller m indre Be­ væ rtning Sted efter Vedkom­ mendes Lejlighed. Alle no­ genlunde anseelige Fam ilier benyttede i den Anledning Bedemænd, som kørte om­ kring og inviterede Gæsterne. Det var dengang en alm in­ delig Skik, at de nærliggende Huse blev illum inerede, og i min Barndom hørte jeg om­ tale, at Frue Skoles Disciple stundom blev tilsag te a t syn­ ge ved disse Lejligheder, men selv har jeg aldrig væ ret Vidne dertil. Barnedaaben foregik dengang ligeledes med større Højtidelighed end i vore Dage. Jeg kan erin ­ dre, a t jeg i min Barndom ofte saa en Mand i fuld Pynt med Sko og Silkestrømper sam t H atten under Armen gaa omkring for a t indbyde Faddere til sin Barnedaab. Det var knap b landt de fa t­ tigste dengang Skik, at Mo­ deren selv bar sit B a rn ; dette ansaas næsten for en Skam, skønt det satte mange fattige i stor Forlegenhed, naar de ikke kunde faa nogen

K øbm and Johan L eon h ard F ix, "j- 1807.

Slagtekvæg kunde forhandles udenfor V esterport af Folk fra Lan­ det saavel som af Stadens egne Beboere. Slagtet Kvæg var da

form aaet til at bære deres Barn over Daaben. Der var i min tidlige Ungdom da ofte en Dame her i Hovedstaden, som i den Henseende

ophængt næsten uden­ for enhver Bolig paa Vesterbro, og det var da alm indeligt, a t F a ­ m ilier anskaffede sig en eller flere Oksefjer­ dinger, af hvilke det meste blev saltet eller røget til V interprovi­ sion. Skønt Badning langt fra ikke i min Ungdom var en Nødvendighed i den Grad som nu om Stunder, eksisterede der dog allerede fra de to sidste Decennier af det forrige Aarhun- drede offentlige Bade­ huse ved Langebro. Disse var im idlertid meget simpelt ind ret­ tede; der var ingen Adskillelse imellem de forskellige Badekam- mere for Kønnene, og

erhvervede sig megen Popularitet; det var en rig Enke, Fru E tats- raadinde Kløeker, der ejede den Gaard paa Store Købmagergade, der støder um iddelbart op til T rin itatis Kirke. N aar de fattige ikke kunde faa nogen af deres næ rmeste be­ kendte til at yde dem deres Tjeneste i denne Henseende, tog de d e­ res Tilflugt til Fru Kløeker, som altid var villig dertil, og for hvem Bekostningen og­ saa var ringe, da hun selv holdt Hest og Vogn. Man antog, at hun enkelte Aar havde b aaret over 100 Børn til Daaben. E fter hen­ des Død har næppe nogen anden i den

K om p o n isten , k g l. K ap elm ester F. E. L. K unzen, f 1817; (et lille G ræsareal livorpaa Stenen staar; in gen H æk).

man kunde saaledes i sit Badekammer høre Fruentimmer snakke og le i et tilstødende. Svømning saa man heller ikke dengang saa hyppig som i en senere Tid, og Badehuse udenfor Byen kendtes dengang næppe . . . “ Konferensraad W erlauff gaar d erefter over til at beskrive Bryl­

Grad p aataget sig denne Kærlighedsgerning, og det blev ogsaa unødvendigt, da det efterhaanden blev Skik og Brug, at Mød­ rene selv bar deres- Børn. Det var dengang heller ikke alm in­ deligt, at et Barn laa, som man kaldte det, længe inden det blev døbt, og ogsaa Barnedaaben ledsagedes af Beværtninger efter

194