S_FørOgNu_1921

G ro sserer R aadm and C. W a a g e, f 179t.

F orfatteren O . I. S a m sa e, f 1796.

der ikke fandtes mange Lænestole, og alle disse Møbler var be­ trukne med sort Hestehaar, der fremkaldte en stadig Tilbøjelighed til at glide ned paa Gulvet. I det hele tag et var Bohavet jo den Gang baade tarveligt og umageligt, uden at nogen vist egent­

heftede saaledes, a t de dannede Dukkens Kjole, der stod som en Ballon uden om den. Paa disse forskelligt farvede Papirstykker var der nu skrevetsmaaDigte eller Sentenser, og det gjaldt da om, atden, derskuldetrække

et sligt Blad frem, ved Valget af dette, m aatte træffe paa et Ord, der, helst paa en g o d m o d ig Maade, kunde bringes i Forbin­ delse med Vedkommendes Person, thi man yndede aldeles ikke no­ get med skarp Braad; man græn­ sede endnu for tæ t op til den sentim entale Periode. Den musikalske Underholdning i m it Hjem paa en slig Aften bestod for en Del af ret rørende Smaasange, foredragne af en tem ­ melig rystende, aldrende Dame- stemme, tildels ogsaa af humo­ ristiske, italienske Sange, dem Ludvig Bødtcher foredrog til a l­ mindelig Jubel; den bekendte „Padre Francesco“ til eget Gui­ tarakkompagnem ent indbragte ham altid stormende Applaus. En anden Underholdning, Bødt­ cher ogsaa leverede, bestod i, at han „snakkede sort“. Dette vil sige, at han begyndte nogen­ lunde fornuftigt og forstaaeligt at fortæ lle et eller andet, der da h u rtig t afbrødes af længere Repliker uden Spor af Mening, men det hele blandet paa en saa- dan Maade og foredraget med saa stort Alvor, a t man ofte vidste hverken ud eller ind og undertiden mistænkte sig selv for

lig savnede noget derved. Det var jo om trent ens hos alle. Man har et Billede af Adam Müller, hvorpaa ses hans Moder og Fader, Biskop Erasmus Müller, der, sid­ dende i deres Dagligstue, i Fælles­ skab læser et Brev, Sønnen har sendt hjem fra Italien. Møblerne er af den jævneste Slags og hvile paa et Listegulvtæppe, og det var dog hos Sjællands Biskop. — Men, tilbage til Selskabet, der nu er fuldtalligt og saa hurtigt som muligt skal have den første Forfriskning for at faa Munden i Gang. Og den bestod i en stor Mængde „Syltetøjer“, der med et Vandglas i Midten var placerede paa en Bakke, der tillige var forsynet med en Kurv med The- skeer, som, efter at være be­ nyttede, sattes ned i Vandglas­ set. Fandtes der nu flere Gæster end Theskeer, saa medførte dette, at de, der fik sidst, m aatte tage en allerede benyttet Ske ud af Glasset med det undseligt rød­ mende Vand. Jeg syntes ikke, det var rigtig appetitligt, men det var nu den Tids Skik; man havde ikke studeret Bakteriolo­ gien saa ivrigt som nu. Var dette lille Maaltid nu gle­

F orfatteren T yge R othe, f 1795.

at være et ualm indeligt Fæ, der ikke kunde fatte en Sag, der dog sikkerlig var saa lige ud ad Landevejen. Til Tider kunde han faa min Fadei, der var hjemme i de Løjer, til at ledsage sig paa denneVrøvlevandring, og saa var der tilsidst ingen Ende paa Latteren. DenneGenre har jo Chr. N. Rosenkilde indført i L itte­ raturen med sin „Vrøvleroman“. 191

det ned, saa begyndte den egentlige Underholdning, der dels, som nu om Stunder, bestod i „Conversation og Intrigue“, dels i Oplæs­ ning af et eller andet Digterværk, eller i Musicering paa „med­ brag t“ Guitar, dels i den for et Nutidsmenneske vist ikke mor­ somme Leg med „Sybillen“. Det var en Dukke af Porcelæn, hvis Klæder var dannede af smaa vifteformede Stykker Papir, som var