S_FørOgNu_1920

P aa lignende Maade fik et tilfæ ld ig t Køb Aaret efter af en Del af H. V. B i s s e n s og J e r i c l i a u s originale Gibsmodeller videregaaende Konsekvenser. Ønsket om at bevare de bedste Prøver p aa en „ efter T h o r v a l d s e n s Impuls frembragt Billed­ huggerkunst“ førte til Skabelsen af „Ny C a r l s b e r g s G l y p t o ­ t e k “. Jacobsens S kulptursam ling synes oprindelig at skulle blive et Hjem for dansk B illedhuggerkunst fra Tiden efter Thorvaldsen,

paa Ny C a r l s b e r g tilgode, i Forbindelse med Arbejdere af Byg­ nings- og Konstruktionsfagene, som have været knyttede til Virk­ somheden. For dets første Afdeling er der opført en Række gode Arbejderboliger i Nærheden af Ny C a r l s b e r g . K i r k e l e g a t e t s Forma,al var Opførelse af en Kirke i Valby „med den skønnest mulige Dekoration“. Etatsraad V. D a h le r u p blev dens Arkitekt, og i Løbet af faa Aar stod Kirken der med sine 82 bærende Granitsøjler, og den 15. November .1891 indviedes

men allerede i dens lille Katalog fra 1882, — den blev nem lig straks offentlig til ­ gængelig — nævntes foruden tredive d a n ­ ske Arbejder, to An­ tiker og fem franske Skulpturer. E t Besøg i Paris .1878 under V er­ densudstillingen, h a v ­ de vakt Jacobsens In ­ teresse for den mo­ derne franske B illed­ huggerkunst; denne Interesse steg og gav efte rh aa n d en N y C a r l s b e r g s h u rtig t voksende Glyptotek en anden og mere stor- slaaet Karakter. Med en næ sten m i­ rakuløs Vækst forøge­ des Samlingen. Til det danske G rundlag kom ikke alene en stolt Samling franske Skulpturer, men en fortrinlig Række an- tike P o rtræ tb u ster og Sarkofager, en ene- staaende Suite Skulp­ turer fra Palmyra, en rig Samling ægyptisk Kunst m. m. I faa Aar fik Ny Carlsbergs Glyp­ totek europæisk Ry og Betydning, og den lille Katalog fra 1882 vok­ sede til et helt k u n st­ historisk Værk paa flere Hundrede Sider. A tter m eldte J a c o b ­ s e n sig som Giver, denne Gang dog ikke blot overfor Køben­ havn, han tog nu S ta­ ten med. Men inden vi gaa

den med stor Højtide­ lighed som „Jesuskir- k e n “ i Valby. Der manglede kun Klokke- taarn et, som kom et Pa r Aar efter. M u s e u m s l e g a t e t s Renter skulde a n ven ­ des til Indkøb af Kunstværker, A rki­ tek tu rd ele og k u n st­ industrielle Frem b rin ­ gelser i den Hensigt, at de skulde indlem ­ mes i henholdsvis to Museer, hvis Opret- , telse forudsattes, n em ­ lig et Kunstmuseum og et Museum for K u nst­ industri og dekorativ Kunst. Det af den højt fortjente Museums­ mand, Konferensraad C h r. J. T h o m s e n skabte Museum for Kunstflid var sikkert Stifternes Forbillede, og ved Industrifor­ eningens T iltræden skabtes nu „Det d a n ­ ske Kunstind u strimu ­ seum“, som indviedes d. 20. Juli 1894 og endelig aabnedes d. 12. December 1895. Tilbage a t omtale staar endnu det fje r­ de Legat, K u n s t l e ­ g a t e t , hvis R enter skulde anvendes til Indkøb af frem ra­ gende Kunstværker, der skulde danne en selvstændig Samling. Ved d ette kommer vi tilbage til det ovenfor nævnte N y C a r l s ­ b e r g s G l y p t o t e k , thi ved Fo rhan dlin­ gerne om d ette med Københavns Magistrat blev Kunstlegatets K a­ pital (250,000 Kr.) gan­ ske n atu rligt regnet G lyptoteket tilgode.

ind herpaa, skal det nævnes at J a c o b s e n og Hustru i 1883 havde stiftet fire L egater paa ialt en Million Kroner, som de havde sat under Københavns Magistrats Tilsyn under Navnet N y C a r l s - b e r g s L e g a t e r . Det er, som man ser, store Foretagender, der er udgaaet fra H jemm et paa Valby Bakke, men J a c o b s e n havde ogsaa, da han den 24. September 1874 ægtede O t t i l i e S t e g m a n n , en Datter af Købmand S t e g m a n n i Edinburgh, faaet en Hustru, der mødtes med ham i stort anlagte Interesser. Hendes Navn staar med under de fire „Ny Carlsberg L eg ater“, der oprettedes d. 13. Marts 1883: et A r b e j d e r i e g a t , et K i r k e le g a t , et M u s e u m s ­ l e g a t og et K u n s t l e g a t . A r b e j d e r l e g a t e t , der falder i to Afdelinger, henholdsvis for Boliger, Stiftelser og Understøttelser, kommer særlig Arbejderne

„Elefanttaarnet“ paa Ny Carlsbergvej, opført Aar 1901, efter Etatsraad Dahlerups Tegning. Taarnet indeholder Afsvalingsrnm for Øl-Urten samt Vandbeholder.

Efter kun fem Aars Forløb var det af J a c o b s e n og Hustru grundlagte Glyptotek blevet et af Europas betydeligste Sk ulp tu r­ museer, saaledes at de i deres Skrivelse af 8. Marts 1888 til Københavns Magistrat med Rette kunde lægge Vægt paa, at det burde bevares som Helhed. De tilbød i Henhold hertil at skænke Glyptoteket til deres Fædreland som en offentlig Samling, der skulde have Hjemsted i København, n a ar S tat og Kommune, til Opførelsen af en monumental Bygning for den, hver vilde b i­ drage 500,000 Kr. og Kommunen tillige give den nødvendige Grund. I saa Fald tilsagde Stifterne endnu 500,000 Kr. til yd er­ ligere Anskaffelser og 250,000 Kr. til Bygningens endelige U d ­ styrelse.

89