S_FørOgNu_1920

Carlsberg Bryggeriets gam le Indkørsel fra Carlsbergvej.

B ra u erb un d “ havde udnævt denne „um die Kunst und W issen­ schaft so hoch verdiente M ann“ til Æresmedlem. • Af lignende Æ resbevisninger modtog J a c o b s e n flere, f. Eks. fra „La société d'encouragem ent pour l’industrie n atio n a le “ i Paris, og om al den Ære, der ydedes ham, m aa det siges, at den var fortjent, th i h an var en altid ivrig og altid ueg enn y ttig A r­ bejder med et stort Syn i sit Fags Tjeneste, ja, han vedblev at virke

gjorde han Tjeneste som Kaptajn og Kompagnichef. Og som B o rgerrepræ sentant fik han yderligere med Borgervæbningen at gøre, han blev straks valgt til at revidere dens Regnskaber, hvad han senere stadig blev genvalgt til, og i 1848 blev han desuden Medlem af den Komité, der skulde indsamle Penge til Understøt­ telse af de Borgere, hvem den forøgede Borgervæbningstjeneste besværede i deres E r h v e r v ; den sam lede ikke m indre end 34,000 Kr. Borgervæbningen

saaledes udover sin Død. J a c o b s e n fortjen te det Verdensry, som samlede sig om ham, h an søgte ved sit ihærdige Arbejde at højne sit Erhverv og derigennem a t tilføre det Folk, han tilhørte, ny produktiv Kraft. E fter hans testam en tarisk e Be­ stemmelse blev det oven­ for nævnte CARLSBERG- FOND hans Arving, Bryg­ geriet GAMLE CARLS­ BERG blev Fondets, d. v. s. Videnskabens Ejendom, og paa den Maade, hvor- p aa det skulde drives, bestem te han fø lg en d e : (se liosstaaende). Skønt Arbejdet med CARLSBERGS Tilblivel­ se og senere Udvikling gav J. C. J a c o b s e n meget at gøre, fik han dog Tid til at ofre Sam ­ fundet en stor Del af sin umaadelige Arbejdskraft.

spillede den Gang en Rolle, og efte r sin Stil­ ling i den sa tte J a c o b ­ s e n hele sit Liv igennem Pris paa at kaldes Kap­ tajn. Da en af hans V en­ ner en Gang spurgte ham, hvorfor han beva­ rede denne lidt mor­ somme Titel, sagde han alvorligt: „Jeg vil præ ­ cisere, a t jeg er en Bor­ ger, udg aaet fra Borger­ stand en .“ I 1857 tra a d te han ud af Bo rgerrepræ sentatio­ nen og A aret efter af Folketinget, hvoraf han havde væ ret Medlem siden 1854, men derfor ophørte hans Arbejde for Sam fundet ikke. 1 1870 valgte Regeringen ham saaledes til Medlem af de sjællandske Je rn ­ baners Kontrolkomité, hvad han var til 1880,

VED BRYGGER I ET S DRI FT SKAL DET VÆRE DET STADI GEFORMAAL UDEN HENSYN T IL DEN Ø J E B L I KK E L I G E FORDEL AT UDVIKLE FABRI KATIONEN T I L DEN STØRST MULIGE FULDKOMMENHED SAALEDES AT DETTE BRYG GERI OG DETS PRODUKTER ALTID KUNNE STAA SOM ET MØNSTER OG VED D E R E S EXEMPEL VIRKE T IL AT ØL BRYGGERIET HER I LANDET HOLDES PAA ET HØ JT OG HÆDERL I GT STANDPUNKT

Han var saaledes i en Aarrække Medlem af Borgerrepræ senta­ tionen, hvor h an udførte et stort Arbejde og bl. a. var Medlem af en Mængde Udvalg og Komitéer. Endvidere bør hans Forhold til Københavns Borgervæbning mindes. Han tra a d te ind i det borgerlige In fan teri 1830, blev Løjtnan t 1837 og sattes å la suite som saadan 1843, men da Borgertjenesten under T reaarskrigen m aa tte øges i høj Grad, var han paany rede; fra 1848 til 1852

og i 1871 blev han Medlem for Komitéen for den nye botaniske Haves Anlæg, ved hvilken han foruden at nedlægge et mægtigt Arbejde ogsaa skød Penge til. Havens Forøgelse og Væksthusenes Indretning, saaledes som h an ønskede dem, krævede Tilskud, naar de p aa Finansloven bevilgede Midler ikke m aa tte overskrides, og J a c o b s e n tilskød næ sten 18,066 Kr.; det var jo Samfundet, der fik Gavn og Glæde deraf, ligesom af de Penge — et lidt

80