S_FørOgNu_1920

videre Elegance og inddelt i forskellige Rum; men allerede dengang frembød den en særegen Mæ rkvæ r­ dighed. Det var lier, at Magister L indberg boede, og det var her, at han prædikede for sine Tilhængere, det „danske S am fund“, og holdt Sammenkom ster med dem, indtil Poli­ tie t endelig fandt sig foranlediget til at sætte en Pind for disse Conventikler. In tet lader nu ane, at Alléenberg saaledes engang var Sam lings­ stedet for de saakaldte „Hellige“, der i deres hele Væsen og Færd afgav en grel Modsæt­ ning til det gemytlige og lystige Folkeliv, for hvilket Alléenberg i flere Aar var B rænd­ punktet, e fte ra t det af Øltapper Jørgensen i Marts 1841 var a fh æ n ­ det til Chokolade­ fabrikant Chr. Kehlet. Under denne driftige Mands og senere e f te r ­ levende Enkes Hænder hævede Alléenberg sig til et af Københavner­ nes mest yndede F o r­ lystelsessteder. Her fremstod efterhaan- den smukke og t ilta ­ lende A n læ g : Lyst­ huse, hvoraf et k in e ­ sisk med Hornmusik, Løvhytter, Karoussel, Skydebaner, et Thea- ter osv. F ra den sir­ lige Pavillon straalede Gasblussene fra et eget Gasværk, mange Aar forinden selve København fik d ette Belysningsmiddel, og Sangere og Sanger­ inder, ægte og uægte Tyrolere, producerede sig for et næsten al­ tid overfyldt Hus, medens den med As­ falt belagte Plads udenfor samme ydede et køligt Hvilested, n aar Trængslen og Varmen i Pavillonen blev for trykkende. Der gaves Fyrvæ rke­ rier, større Festlig­ heder, blandt hvilke især Georginefesterne var smukt a rra n g e ­ rede, der var for T h ea tre t engageret et eget Pantom imesel­ skab, og saaledes var

det ikke til a t u n ­ dres over, at d ette Etablissement, medens Kehlet levede og m e­ dens hans Kone efter hans Død med Iver og Dygtighed førte Regimentet, va,r op­ fyldt af Besøgere b aade Søgn- og H el­ ligdage. Men det va­ rede ikke længe, før­ end det i sin Nabo „Sommerlyst“ fik en mægtig Konkurrent, og da Md. Kehlet tra k sig tilbage, havde og- saa Alléenberg kulmi neret. Det gik i faa Aar over til flere Væ r­ ter, som trods alle An- strængelser ikke m ag­ tede a t bringe det t il­ bage til, hvad det engang havde været. Dog var det endnu i 1860’erne godt besøgt, især var Vrimlen stor om Søndagen, og Ka- rousselbanen afgav et yndet Samlingssted for Københavns Garnison med deres respektive Kærester. For Konfir­ manderne af Almue­ klassen var det næ ­ sten en Forpligtelse at tage sig en Tur paa Karoussellen, naar de havde h e n te t Sed­ delen hos Præsten. Det var en Forberedelse til Overgangen til Livets store Karoussel. Men m idt i denne Tummel sad den graa- hærdede Folkedigter Claudius Rosenhoft' paa sit Værelse i øverste E tage i Hoved­ bygningen, hvor han i en lang Række af Aar havde henstillet sine Pen ater. Der var en Tid, da han var en af vore produktiveste og en i sin A rt for­ trinlig Digter. Alle hans Poesier var gen- nem træ ng te af en, om man saa tør kalde det, folkelig L yrik; hans Muse var en Søster til Berangers, denne ikke uværdig, og som Be­ ranger var han u d ­ sprunget af Folket, for hvilket han følte varm t og hjerteligt. Den af ham i en Række af Aar u d ­ givne „Frisindede“ var et virkeligt Folke­ blad, og hvert Num ­ mer indeholdt i Reg-