S_FørOgNu_1920
i Værk med den Energi og Iver, for hvilken Carstensen var bekendt. Det skred h u rtig t frem, men m idt u n d er Udførelsen afgik Carstensen pludselig ved Døden, og T ilendebringelsen overtoges af L ie u ten a n t Garde, som ogsaa tilfredsstillende skilte sig derved, dog ikke uden tu n ge Kampe med allehaande Vanskeligheder, der næ rm est havde deres Grund i Mangel paa den fornødne Kapital. Omsider i August Maaned 1857 blev E ta blissementet aabnet, og der var al Grund til a t beundre det hele Arrangement, denne smukke imponerende Hovedbygning i maurisk Stil, den zirlige, højst hensigtsmæssige Koncertsal, disse Cottager og Lysthuse, de smukke Haveanlæg, de sinaa T h ea tre o. s. v. . Alt var tiltale n d e og smukt. Folk in d fan dt sig ogsaa, især i Begyndelsen, i temm elig t stort Antal, men det viste sig dog snart, at de opstillede Beregninger var byggede paa en Illusion.
10 Rdlr. 48 Sk., k an det neppe feile a t man vil indrømme, at L eieko n tracten i saa Henseende m aa ansees som særdeles for- deelagtig. Hvad an g aa er den i Leiecontractens § 10 stipulerede Forøgelse af 1000 Rdlr. aarligt, n a a r den halve Actiecapital er amortiseret, kommer denne ikke i B etra g tn in g her, da den jo ifølge Statu- ternes 1ste Capitel § 7 vil blive afholdt af Privilegiehaveren. Den Indvending, a t Tivoliregnskaberne ei kun n e lægges til Grund ved n edenstaaende Beregning, da Tivoli kun svarer 612 Rdlr. Rm. aarlig Leieafgift, er ku n tilsyneladende berettiget. Som en Følge af sin Beliggenhed paa K jøbenhavns Grund b e ta le r nem lig Tivoli, efter G jennem snitsberegning af de sidste 4 Aar, i 5 -g- Afgift til K jøbenhavns F a ttigvæ sen , Bygningsafgift sam t Nærings- og F a ttig sk a t a arlig t ca. 3100 Rdlr. Rm., der lagte til ovennævnte L eieafgift giver ca. 3700 Rdlr. Rm. eller
Frederiksberg Alle set mod Frederiksberg Runddel ca.1895.
200 Rdlr. Rm. m indre end den for „ALHAMBRA“ betingede Leie. Denne Differens sam t de Udgifter, der m a a tte blive sidst nævnte E tablissement paalignede, ville im idlertid rigeligt kunne dækkes ved den af ovennævnte Bygninger udbrag te forøgede Leie, saa a t Tivoli, som anført, for den liisico uden Varsel a t kunne opsiges, kun h ar den meget tvivlsomme Fordeel at ligge Hoved staden Noget nærmere. Hermed tillader jeg mig endnu engang at anbefale Foretag en d et til den Velvillie hos mine Medborgere, der h a r fulgt min tid ligere Virksomhed. Ved denne Bistand vil det lykkes mig, nu da Aarene og m it Livs bevægede Forhold have frem kald t en større Alvor hos mig, at forskaffe Kjøbenhavn og dens nærmeste Omegn en virkelig forædlende Forlystelsesanstalt, hvad der alt tidligere, om end mere ubevidst, var Maalet for mine B estræ belser, og hvad jeg fra nu af skal b e tra g te som en Livsopgave for mig.
Alham bra. Blandt Læserne af „Før og N u “ findes der uden Tvivl en Mængde Københavnere, der fra deres B ø rneaar vil kunne erindre E tablissementet A lhambra og m aaske endogsaa h ar overværet den celebre Aabningshøjtidelighed, og de vil sandsynligvis have bevaret Mindet om den alm indelige Skepsis, der Mand og Mand imellem føltes med Hensyn til Muligheden for denne nye For lystelsesanstalts Levedygtighed gennem Aarene. Selv nu, da Københavns og Frederiksbergs Befolkningsantal har n a ae t en Størrelse, som m an i hine længst forsvundne Dage end ikke i sin dristigste Fantasi turde drømme om, vilde det sik kert være forbunden med ikke ringe Risiko at anlægge en K on k u rre n t til Tivoli. Og dristede en nuværende Agent Carstensen sig til at foretage Experimentet, vilde h an ialfald neppe vælge sig en Plads i Byens Periferi. Det h ar alle Dage væ ret et af Tivolis store Fortrin, at dets Beliggenhed var, og i Tidens Løb mere og mere blev, saa central, at Københavnerne, der altid h ar været anlag t for elskværdig Magelighed, kunde saa a t sige ligesom halvt tilfæ ldig slentre derind fra Gaden. A lhambras Fjernhed var i og for sig nok til a t virke lammende. Men re n t numerisk set var vor kæ re Hovedstad ved forrige Aarhundredes Midte ude 48
Adskillige Kapitalister, men endnu ilere Haandvæ rkere gik, som det hedder i „Tøjet“. Der blev tegn et en m eget anselig Kapital, dog mest af de saakaldte Arbejdsaktier, og F oretagendet blev sat
Made with FlippingBook