S_FørOgNu_1920
stue tor A rbejderne. Alle Lokaler opvarmes nu fra et Central varmeværk. Lys og mekanisk K raft leveres fra Fabrikkens eget E lektricitetsvæ rk. Samtlige Arbejderes Antal er nu 342, hvortil der i Aar er u d b etalt ca. 555,000 Kr. 1 de sidste Aar har man forsøgt at rekonstruere Fabrikkens ældste Modeller, særlig dem fra den første Glansperiode fra 1780 til 1800. 1 ormene til disse laa som en stor Bunke Skærver paa
Liisberg, Carl Martin Hansen, Christian Thomsen og Erik Nielsen der tillige er Model- og Støbemester, desuden Malerne: Gerhard Heilmann, Oluf Jensen, Gotfred Rode, Vilhelm Fischer, Ussing og Knud Kyhn ni. ti. Alle disse, foruden mangfoldige, hvis Navne det her vil blive for vidtløftigt at nævne, har hver bragt sin Skærv, stor eller lille, til at gøre den kongelige danske Porcelænsfabrik og deres Fædreland Ære, og jeg
den gamle F a briks Loft, og man var endog i Tvivl, om det overhovedet var Umagen værd a t Hytte dem. Heldigvis blev dog dette gjort, og til Trods for den højst m iserable og defekte T il stand, hvori de befandt sig, har man dog nu væ re t i Stand til a t reproducere c. 200 Stk. af . disse nydelige og stilfulde Ting. Men van skeligt har det været. Masse og Glasur var i 1700-Tallet en helt anden, Brændingen li- gesaa. I gamle Dage brugte man kun Bræn de, ikke Kul som nu, og sel ve Farverne, som Müller la vede, har man saa vidt mu ligt søgt at eftergøre ved Hjælp af hans efterladte Re cepter. Det er nu 25 Aar siden, at den gamle F a brik nedlagdes, og man kan ikke nægte, at den nye er op- staaet som en Fugl Føniks af den gamles Aske. Nogen stor omvæltende Begivenhed er
kan derfor ik ke lade være a t slutte disse Meddelelser med et C itat efter en In skription, der findes under et tilsvarende Billede, paa en lille Kop fra 1780-erne; det lyder: Enhver sin Sæk til Møllen bærer, hvor tungt den end ham og besværer. Paa Opfor dring har Hr. Maler Gotfred Rode meddelt os følgende: Philip Schou havde Heldet med sig —an derledes end han tænkte — da han knyt tede Arnold Krog til Por- celainsfabrik- en som kunst nerisk Leder. — Det var Krogs Studier efter gi. itali ensk Dekora tion, udstille de paa Char- lottenborg, der først vak te Schous Op mærksom hed, men Ar nold Krog havde ogsaa forud arbej det saa meget
Porcelain d ekoreret m ed M ussel M ønster.
med Ornamentik, baade paa Frederiksborg og andetsteds, at Schou naturligt maatte vente, a t dette Arbejde direkte skulde komme Porcelainet til Gode. Det gik jo helt anderledes. P ro f.. Krog har selv saa udmærket skildret det, — det var Pariserrejsen, med den Oplevelse M. Bings Samling af K ina-Japans Mesterværker blev for ham, der viste ham Vejen. Men selv med Arnold Krogs poetisk modtagelige Sind, havde Indtrykket næppe væ ret saa stæ rkt, om Jordbunden ikke havde væ ret saa godt beredt til at modtage den nye Sæd.
der heldigvis ikke forefaldet endnu. Aar 1902 tog Philip Schou, nu Konferensraad, sin Afsked fra Fabrikkens Tjeneste som admi nistrerende D irektør. Uden hans Initiativ, hans A rbejdskraft og Dygtighed havde Fabrikken næppe eksisteret. Ingen uden han forenede alle de Betingelser, der var i Stand til at rejse dette — man kan næsten sige Monument for dansk Haandværk og Kul tur. — Han blev efterfulgt af sin Svigersøn, nuværende D irektør Dalgas, under hvis energiske Ledelse og utræ ttelige Flid F abrik ken forhaabentlig endnu maa have en lang Blomstringstid. Af Kunstnere, der har h aft en særlig Betydning for Fabrikkens Ud vikling i denne sidste Periode, skal nævnes Billedhuggerne: Carl
Made with FlippingBook