S_FørOgNu_1920
var han urokkelig overbevist om, at Fabriken, trods al Modstand og alle Vanskeligheder, skulde bringe Sejrene hjem. Han bekym rede sig ikke om den øjeblikkelige Fordel, men vilde først og fremmest, at vort Arbejde skulde gøres i Ro og Fred, uden at vi m aatte forstyrres ved bange Anelser om de drøje Kampe, han i Egenskab af Forretningsleder havde*, at u d sta a“. Med Hensyn til den Retning D ekorationen af det nye Porcelain tog, er det højst interessant a t lægge Mærke til, hvorledes man tog afgjort Afstand fra den sam tidige K unstopfattelse. Arnold Krog havde tilegn et sig den E rfaring, at netop i det Øjeblik, da Porcelainsmassen er jævn, hvid og fast og af uom tvistelig Skøn hed, bestemmes dets Skæbne. At dække det med Farver eller Guld i Overglasur-Stil, som Forgængerne havde gjort det, var det Samme som paa éngang at berøve det den Skønhed og Ynde, der var det iboende. Den nye D irektørs Tanke var den, a t man vel m aatte kunne overføre den Fremgangsmaade, man h id til havde b en y ttet ved
d et a t udjævne Sammenbruddet efter Fournier, og Philip Schous a,t besejre den dræbende Uvirksomhed og Ligegyldighed, det Død vande, der mere og mere havde bredt sig over Fabriken under den lange Nedgangsperiode. Det er ikke let at skabe Samarbejde, n aar man bestandig staar Ansigt til Ansigt med vrangvillige Mod standere. Gennemsnitsfolk plejer saa at opgive H aabet og a t lade sig overvinde. Men saadant et Gennemsnitsmenneske var Schou netop ikke. Han var som den stærke, dristige Svømmer, der gaar im o d Strømmen. Der er endnu et T ilknytningspunkt mellem Müller og ham. Han havde en lykkelig Haand til a t skaffe sig Medhjælpere, der duede. De Valg han foretog mellem Folk, der kunde føre hans Intentioner ud i Livet, var ligesaa kloge, som de vidnede om Fremsyn. Det var den 1. Januar 1885, at A rn o ld K ro g fik Opfordring til at lade sig knytte som kunstnerisk Medhjælp til Fabriken. Den unge Kunstner var netop vendt hjem fra Italien og havde
Den kongelige Porcelains Fabriks Gaard, 1911.
udstillet en Del dekorative Studier paa Charlottenborgs Udstilling. Uddannet baade som A rkitekt og Maler havde han allerede i fem lykkelige Ungdomsaar væ ret beskæ ftiget ved R estaurationsarbej derne paa Frederiksborg Slot, og i Lighed med hine gamle ita li enske Haandværkere, for hvem ingen Retning af Kunst var frem med, havde han tag et fat paa at dekorere Porcelain, i instinktiv Følelse af et saadant Arbejdes ædle Værdi. En heldigere Ledelse af Fabriken kunde ikke godt tænkes, — Schou Forretningsgeniet, Manden med den faste, ubøjelige Vilje til at tum le med Kendsgerninger og Tal, — og Arnold Krog, Kunstneren, den poetisk begavede Drømmer, rig paa nye Tanker og Ideer, beskæ ftiget ivrigt med tekniske Problemer, — Man den, der baade var praktisk dygtig og snild Theoretiker. Hvormange end de Vanskeligheder var, som taarnede sig op i disse Genfødelsens Dage paa Vejen mod de nye, store Maal, vid ste Schou dog at besejre dem. Han havde Troen paa Fabrikens rige Frem tid, og han havde Tillid til sine Medhjælperes Arbejds mod og Evner. Og det var netop denne K lippetro, hvorpaa den anden store Periode i den kongelige Porcelainsfabriks Historie byggedes op. Hør, hvorledes en af Arbejderne fra hine Dage maler Billedet af Philip Schou i sin Erindring: „Med sikker Tro paa Frem tiden og stort anlagt, som han var,
Paamalingen af Prikker og Linier, paa andre Kunstmønstre. Det var Underglasur-Malingens Princip, som man nu hyldede, og som man siden bragte til lykkelig Blomstring. Nu blev Opgaven den at udfinde nye Mønstre. Det var aaben- bart, at alm indelig O rnamentering ikke vilde fremskaffe nye Re su ltater af kunstnerisk Betydning. Kunde maaske Europa derude lære København noget i den Retning? Ja, — det var netop det, Europa tilsyneladende kunde. Og i den Formening snørede da Philip Schou og Arnold Krog deres Ransler og gik paa Rejse til H o lla n d og B e lg ie n , F r a n k r i g og E n g la n d og aflagde Be søg paa mange af Udlandets største Fabriker. P aa Udstillingen i A n tw e r p e n saa de herlige Ting fra Sèvres og andre europæ i ske Storfabriker, — men alligevel m aatte de indrømme, at deres Rejse i egentligste Forstand kun havde baaret sparsom Frugt. Det, de fremfor alt søgte, havde de ikke fundet, — nye Impulser til at frembringe A rbejder af kunstnerisk,originalt Værd. Det var jo ikke nok, at alle de traditionelle A rabesker og Kruse duller banlystes, — Porcelainets klare, hvide og straalende Over flade krævede sin egen, selvstændige Plads i Dekorationen. I Paris besaa Arnold Krog S. B in g s Samling, der netop var kommen fra China og Japan, og som fremviste sande Skatte af orientalsk Kunst, Mesterværker i Bronze, Ler, Porcelain
244
Made with FlippingBook