S_FørOgNu_1920

saa interessante de end var, og om de end besad en utvivlsom Værdi som skønne Gengivelser efter Mestervæ rker af en anden Kunstart, betegner de alligevel ingen fremadskridende Linie i Fabrikens Virksomhed, idet man havde m aattet søge Inspirationen udefra. Saa fornøjeligt det iøvrigt kunde være at sæ tte Publikum istand til at samle et Galleri af Thorvaldsens Værker i M iniatur — nogen ny og skabende Evne hos Fabrikens Kunstnere m ani­ festeredes ikke gennem disse Reproduktioner. De eneste Frem ­ bringelser af virkelig Betydning fra denne Tid var en Slags Ju ­ bilæumsvase, hvis Form skyldtes Hetch, og som var dekoreret med den Ejendom, som tilhørte Vedkommende, der havde gjort Bestillingen. A ltsaa — den hellige Ilds Flammer var ikke udslukt, •— den flakkede uroligt, og den kunstneriske Trang til Nyskab­ ning i Retning af poetiske Ideer og disses fuldkomne maleriske Gengivelse varslede om kommende Fremgangstider. Idet vi nu staar foran den store Genfødelsesperiode, som atter bragte den kongelige københavnske Fabrik kunstnerisk Navn og Ry, bliver det nødvendigt at se paa Sagen fra mere end e t enkelt Synspunkt.

15.000 Stykker af Gennemsnitsstørrelse. Men disse gennemgribende Forbedringer, der allesammen skyldtes Schous Fremsyn, nødven­ diggjorde naturligvis mægtige Udgifter, og man kan ikke undres over, at Virksomheden i de første Aar, finansielt set, kun d aarligt kunde bære sig. Og man har sandsynligvis b e tra g tet denne Om­ stændighed som et uheldigt Varsel for Frem tiden. Men Schou havde sit eget Syn paa Sagerne. Det er et taab e lig t Postulat, at ægte Kunst og Forretningssans ikke kan trives i Fællesskab. Og Philip Schou havde Frem tidsplaner, som ingen Alodstand kunde kuldkaste, en stolt Æ rgerrighed, der kendte sit Maal og Vejen, som førte dertil. Hans praktiske, faste Greb og Forstaaelse af den foreliggende Situation, hans Klarsyn paa Frem tiden ogdens rige Aluligheder, der forlængst er blevet til V irkelighed, viser hamsom en Aland, der besad den uvurderlige Blanding i sin P er­ sonlighed af poetisk og kunstnerisk Sans og praktisk Dygtighed og ukuelig Energi — Egenskaber, der betegner den geniale Pionér, Der er store T alenter, som paakalder vor Beundring ved de T ri­

umfer, som de vandt i om fattende H andelsforetagen­ der, og ved deres Evne til at organisere oglede en Forretnings indviklede Maskineri, —T ri­

I Halvfjerserne af det forrige Aarhundrede var den københavnske Fabrik 100 Aar gammel. De fleste engelske Porcelainsfabriker var for bestandig sat ud af Virksomhed. Det gæl­ der om Fabrikerne i Chelsea., Derby og Plymouth saa vel som i Bristol og Bow. Det halve Aarhundrede fra 1825 til 1875 fremviser i Kunsten et ned- slaaende Billede af S tilstand og B analitet. De sporadiske Forsøg, der blev gjort for at vække den slumrende Interesse og Publikums Kunstbegejstring, faldt forgæves ud. De Enkelte, i hvem den h el­ lige Ild brændte endnu, vandt in ­ gen Løn og Anerkendelse. Denne døde Tid begrænsedes paa den ene Side af Napoleons Krige, paa den anden af K rimkrigen og Kam­ pen mellem F rankrig og Tyskland. I England blev de kunstneriske Im ­ pulser kvalt af den rivende Frem ­ gang, Maskinerne paa alle Omraader havde, — det var hin Periode, da Man chester-Skolen førte an — Riccardo og John S tu art Mill. Alan forstaar, at denne Jordbund just ikke var sk ikk et til at bringe store kunstneriske Tanker til Blomstring. De store S tater i Europa saa deres Skatkam re tøm t efter de langvarige Krige, og det lille Kongerige Dan mark havde m aattet bære sin Del af Nøden. Krigens Alørke var slaaet ned ogsaa mod Nord, Preussen, Østrig og Danmark var bleven hvirvlet

umfer, der ikke bør agtes ringere end de, der vindes paa Kunstens Omraade under vanskelige V ilkaar og stadig Alodgang, ■— men den, der form aar a t vække en hensygnet Kunst tillive ved at holde Idealerne i Æ re paa samme Tid som han kæmper med manglende Kapi­

ta l og overhængende Ruin, — han er mere end et T alent, han er et Geni.

Mullers glansfulde Periode og dens store Trium fer var sunket i Forglemmelse. Af den engang berøm te Fabrik syntes kun Nav­ n et a t være tilbage. De gamle, skønne Modeller agtede man ikke paa, mange af dem var vel endog ødelagte. Hvad man producerede savnede baade Stil og Harmoni. Det var Tilfæ ldet, det planløse Til­ fælde, der regerede. O riginalitet og Skaberevne var nu fremmede Begreber i den gamle Fabrik. Det saa højt lov­ priste „Mussel-Mønster“ fandt Vej til Danmark fra fremmede \ 7æ rksteder og i ændrede Former. Vi m aatte følge i de Andres Spor, og vi m aatte se, hvorledes baade Kunsten og vort hidtil ansete Navn lid t efter lid t tog Flug­ ten. Med vort mangelfulde M ateriale, med vor kunst- nerislce Fattigdom paa Ideer indsaa den unge D irektør, foretagsom, ivrig og energisk som han var, at der ingen Vej var fremad og opad. Der

Konferensraad Philip Schou. D irektør for „Den kgl. Porcelains F a b rik “. 1883—1902.

ind i blodige Kampe om Hertugdømmerne, og Stormagterne var ble­ ven indblandede deri. I et Tidsrum af fyrretyve Aar var Krigsluen blusset op, snart her, sn art dér, og først i 1866 bestem tes H ertug­ dømmernes Skæbne ved Undertegnelsen af W iener-T raktaten. Stedet er ikke her til at diskutere R etten og U retten i denne Kamp, men vist er det, at i disse tunge Tider led i Danmark og­ saa de skønne Kunster b itter Nød, da det ene skæbnesvangre Slag efter det andet faldt over Landet. Den kgl. Porcelainsfabriks Formue var skrumpet betænkeligt ind, som vi alt h ar bemæ rket ovenfor. I 1867 blev da Fabriken paa Købmagergade solgt til A. F a lc k for 135,000 Rdlr., og under H o lm s D irektion var det, a t man reproducerede de Thorvaldsen’ske Figurer. Alen saa oprandt Alærkeaaret 1883, da Fabriken overgik til „A luminia“, og fra dette Tidspunkt tog den Opsving, og en ny Æ ra indviedes. Det man trængte til, var en M a n d . Manden kom, og hans Navn var P h il ip S c h o u . I ham laa Frem tiden — det moderne Frem skridt. Langt fra Hovedstaden — tæ t ved Frederiksberg Slotshave — blev store Bygninger rejst med Værksteder, der var udstyret efter de nyeste Principer, Alaskiner af første Sort og Brændovne i mo­ derne Stil. Ovnene var af en Størrelse, der langt overgik dem, man hidtil havde benyttet — beregnet paa at kunne rumme

var en voksende Trang til at finde nye Former og Dekorationer for Varer, saavel for det daglige Forbrug som for Luxusvarer, og man var saa smaat begyndt at tale om a t skabe en national Christian den 4des Stil. Og Gennembrudet kom, — Fabriken satte sig et endnu større Maal, en Stil, der pegede ud over det N atio­ nale, — en europæisk! Og saa skete det da, at T raditionerne fra Fabrikens tidligere Tid, de nye, kraftige Impulser og den gamle Skabertrang, vaag- nede efter den lange Dvale og gav sig U dtryk i Ønsket om at frembringe Arbeider, der havde kunstnerisk og blivende Betyd­ ning. Der var stæ rke Lighedspunkter mellem Schou og Aliiller. De var begge Mænd med Fremsyn, Mænd, der var forud for deres egen Tid. De var Begge Opbyggere, Skabere — ikke blot i den Forstand, at de var en kunstnerisk Industris udmærkede Pionerer, nej, ogsaa i den Mening af Betegnelsen „Opbyggere“, a t de an­ lagde nye Ovne og Værker og vovede Indsats af Penge, efter moden og klog Overvejelse af Midler og Maal. Den sejge Kamp mod al Slags Modstand og mod de finansielle Tab, der hang som en altid truende Sky over deres Hoved, — Kampen mod Manglen paa den U nderstøttelse og Hjælp, de havde havt Grund til at haabe paa, men som ofte svigtede, altsammen var det skæbne­ svangre Lighedspunkter i den kække Kamp, som disse to Mænd m aatte stride, Kampen p e r asp e r a ad a d s t r a ! Alüllers Lod var 242