S_FørOgNu_1920
Som Nr. 1 næ vner L iste n : Bacohus med en S a ty r p aa en K lippe, og der er m aaske derfor Grund til a t tro, a t L uplau an saa denne, i 1795 gam le Gruppe, for sit bedste A rbejde; d e t vil i al Fald m ellem F ab rik en s m ange F ig u rer væ re v an sk elig t a t finde en
gruppe og et K obberstik re t ty d elig t i e t k a ra k te ristisk T ilfæ lde. — G ruppen (Side 231) fo restiller en T yrk, der i sin u d stra k te højre H aan d h older e t T ørklæ de; bag ham til venstre komm er en T u rb a n k læ d t N eger. K o b b erstik k et er h e n te t fra et gamm elt K ostum e
anden, som er bedre. Den fed ladn e Yng ling, der er ly k k elig i B etra g tn in g e n a f den lø fted e D rueklase, er en æ gte Bacchus, som k en d er den æ dle Vin, m edens en h e rlig lille glubsk S a ty r ved hans Fod g ra ad ig t guffer D ruerne i sig uden a t b etag es a f ly k k e lige Drømme. D ire k tø r H annover h a r p a a vist, a t B acchus er en sen m en um iskendelig E fterk om m er a f den venezianske R enais- sance-B illedhugger ning h e n te r sit F o r billede hos en R enais- san oekun stn er som Sansovino. Som det allered e er sagt, var det 18. A arhundredes P o rcelain sk u n stn ere afhæ ngige a f F orb il led er og bundne af T rad itio n er; p aa Bacchus s ta a r næppe alene, og vi er t il bøjelige til a t tro — som ovenfor a n ty d e t — a t H avm andsvasen der viser noget af det samme „dionysisk“- stem ningsbevæ gede i sine F igu rer, a f den G rund ogsaa er af L uplau. F oruden Pot- pourrivasen m ed (i Børn og de 21 Nord- m æ nd (Side 232), næ v n er L isten to andre A rbejder: E uropa paa T yren (Side 232 næ v nes som Nr. 2), og B u sten af D ronning Ju lia n e M arie, sig neret m ed hans N avn og A a rstallet 1781 (Li stens 34 eller 35). H ar de ikke den sikre In spiration, som er over Bacchus, er de dog begge ud fø rte m ed en
væ rk : P errio l et le H ay R ecueil de cent estam pes représen- ta n t differen tes n a ti ons du L evant. P aris 1714. L ighedspunk te rn e fald er strak s i Øje: Storvizirens T ørklæ de, H aandbe- væ gelser og D r a g t; N egerens T urban,
D rag t og v enstre A rm ; dog, N egeren h a r væ re t un d er F orv an d lingens Lov: før var han opmærksom , y d m yg og geskæ ftig, i P o rcelain et er han b lev et frem træ d ende og deklam erende. Storvizirens m æ rkelige des p a a et foregaaende K obberstik. Nu, denne Gruppe
Kasserolle med Træskaft. Tilh. Flora-Danica Stellet. (R osenborg). H ovedbeklæ dning fin- I
Jacopo Sansovinos S ta tu e i N ation alm useet i F lo ren tz og h a r frem hæ vet d et ejendomm elige i, a t en P o rcelain sk u n stn er fra d et 18. A arhundredes S lu t
h ører i sig selv ik ke til de in teressan teste; blot en G rund fa ar os til a t næ vne Lup- laus Navn i F orb in delse m ed den. D et er fordi han, m ens han var i F urstenberg, udfø rte en G ruppe e fte r samme Stik.*) -F iirstenberger G rup pens F ig u rer er m ere undersæ tsige og stæ r k ere bevæ get vore, der viser tø rre re og m ere s k an tæ n ke sig, a t L uplau h a r m edbragt K endskabet til le Hays end en
sjæ ldne U n d tagelser næ r m aa de derfor bedømmes, e fte r h v il ke M estre, de valgte som deres F orbilleder, med h v ilk et T alen t de forstod at o versæ tte disses A rb ejder i E t saa u d try k sfu ld t, k u n stn erisk følt A rbejde, som
Tilh. Flora-Danica Stellet. (R osenborg).
kem atisk O versæ ttelse af K obberstikket. Man I og
I Porcelain.
V æ rk fra F u rsten berg, og ik k e selv h ar ud fo rt den køb en h av n ske G ruppe, m en h a r anvist en anden a t gøre det. Der h a r sta a e t S trid om L uplaus Navn; C lem ent — den ud m æ rkede T ekniker, der i Professor Kroghs fø rste A ar arbejdede for P o rcelainsfabri- ken — h a r h e lt v il le t benæ gte hans B e tydning. H erim od h ar P rof. C. Nyrop an fø rt e t D okum ent fra 1795, hvori Luplaus v ig tig ste egenhæ ndige A r bejder nævnes, ia lt kun 39 S tykk er. Im ponerende ved sin Længde er den paa ingen M aade, n a ar m an tæ n k er paa, a t den opregner R esul
Suppe Terrin. Tilh. Flora-Danica Stellet. (R osenborg).
ta te rn e af næ sten tyve A ars V irksom hed; m en in te ressa n t er den b lan d t an d et derved, at to F igurgrupper, m an ik k e h id til h a r e r k e n d t som Luplaus, her anføres som saadanne, og a t den giver e t
um iskendelig S tyrk e og Alvor. — D er findes en anden Gruppe b ety delige figurlige A rbejder, som m an, e fte r livad der er oplyst om Luplau, ikke kan tillæ gge ham . Den lad er sig sam le om kring Anton H alds lille L ergruppe, Side 235, der er d a te re t 1797; dog ikk e saaledes a t fo rstaa, a t dens F ig urer m aa skyldes Anton H ald,
vigtigt^ B idrag til F o rstaaelsen af ham som K unstner. *) Se B ra u n , i Ja h rb u c h e r d er preuss. K u n stsam lu n g en , 1908.
228
Made with FlippingBook