S_FørOgNu_1920

oldenborgske S tam træ (Side 223). — P a a F ig urer fra 1790erne træ ffes ofte A. H alds og J. Schm idts S ignaturer; i R eglen b ety der d et kun, a t en af disse h ar form et den paagæ ldende Figur, men en lille G ruppe i b ræ n d t Ler (Side 235) viser, a t Anton H ald — der h a r sig n eret denne m ed sit Navn og „1797“ — ogsaa har væ ret

1 B egyndelsen var en 28 —30 Læ rlinge a n b rag te p a a selve F a b ri­ ken, hvor de fik Kost og Logi og holdtes i Ave af en sæ rlig „Hæ ge­ m este r“. D et var e fte r M üllers Forslag, og i hans In d stillin g om denne Sag sk riv er h a n : „A t nu saad anne Læ rlinge ikke skal koste F abriq uen a lt for m eget, eller i sin T iid, n a ar de

flink til a t m odellere. To danske Malere er der særlig Grund til at nævne; de har ikke væ­ ret fast kn yttet til Fa­ briken, men har arbejdet for den fra Tid til anden. Den første, E lias M eyer, h a r bl. a. m alet e t u a l­ m indelig sm ukt F ro k o st­ stel med ovale L an d ­ skabsm edaljoner grønt i g rø n t; d et skæ nkedes i 1790 af K ronprinsen til en P asto r M andal i Norge (Side 226). En sjæ lden ly k kelig H aand som Por- celain sm aler h a r F. C. Camradt været i Besid­ delse af. Han udførte i Reglen de nydelige graat i graat malede Portræt­ ter, der findes paa en Del Potpourrivaser (f. Eks. Juliane Marie Vasen, (Side 225); beslægtet her­ med er det Holmskjoldske Fam iliebillede, som vi ovenfor antog ogsaa var malet af ham. At Fabri­ kens ene Admistrator i ■1795 nævner Camradtsom dens dygtigste Maler var dog ikke helt forstaaeligt, saalænge man væsentlig kun tillagde ham saa- I 1781 beskæ ftigede Fabriken 200 Mand ialt; i 1786 var Antallet vok­ set til næsten 300, hvoraf kun 6 var Udlændinge. T il d et grove A rbejde havde M üller tæ n k t sig a t anvende nogle af de „friske B etlere og D ag­ drivere a f begge Køn, som vor By h ar nok a f“ ; m en i S ted et fik han stille t en Del B ønder­ k a rle fra M ilitsen til sin R aadighed. Der a rb e j­ dedes i 11 T im er om D a­ gen, fra 6 Morgen til 7

blive Svenne, p aastaae lige saae stor Løn, som Fremm ede af D eres P ro ­ fession, bør m an i m ine T an k er vælge Børn d e r­ til af ringe og m aadelige V ilkaar, som i Lighed med deres forrige F or­ fa tn in g m aa ansee det for en L ykke a t antages i F abriqu ens Sold. Saa- danne tro r jeg skulde væ re bedst a t finde blan d t B ondestanden eller maa- ske bedre p a a C hristians P leie Huus, i B etrag tn in g af den gode D isciplin' og S ubord inatio n, hvorudi de der bestandig holdes. Saadanne unge M enne­ sker kunde sn arest k læ ­ des og fødes til Fornøi- else og i H enseende til Deres ringe H erkom st bedst holdes under behø­ rig Ave og D isciplin — en høyst nødvendig Sag pa a en saad an Fabrique — uden a t m an to r de b efry g te Medhold og In d ­ sigelser af V enner og F re n d e r“.

I saadanne B e tra g tn in ­ ger bør m an ikk e se d i­ le tta n tisk e F o rd om m e; d e t var S tatsm and skløgt dengang, og med lignende A rgum enter m odarbejdede G uldberg og hans konservative K reds i 1780’erne Bondefrigørelsen. IV. Den ly k k elig ste Tid for den gam le F ab rik var 1780’ernes Be­ gy ndelse; e fte r tran g e A ar fulde a f tek n isk e og økonom iske V an­ skeligheder var den n a ae t saa vidt, a t dens P orcelain stod p aa

Tallerken af Fournier. (B regentved)

danne G risailler. Im id lertid har, et Frokoststel, der først fornylig er opdukket, og som vi senere vender tilb ag e til, vist os denne Doms B erettig else (Side 224). „Vi e je r“, skriver K unstindustri- M useets D irektør, „i vor store og rep ræ sen tative Sam ling af gamm elt kjøbenhavnsk P orcelain næppe noget, som i H enseende til F orstaaelse af P o rcelain ets specielle K rav til F arvern es F o r­ hold til Stoffet kan m aale sig med d ette S te l“.

Højde m ed de sam tidige gode uden land sk e F a ­ brikers; M üller skrev endog i 1781, a t dens F rem bring elser „i F in ­ hed, Skønhed og indvor­ tes Godhed ganske kom ­ me overens m ed d et saa m eget begierlige Saxiske og Sévreske P o rselin .“ A llerede i 1790’erne var Hoffets og Rigmæn- denes Interesse svæ kket. F ab rik en fik a t føle, a t „de rige Folk anvender hellere deres Luxusudgif- te r til en uforgæ ngelig

Cremekop af Fournier. (K u n stin d u stri M useet).

Pudderdaase af Fournier. (K u n stin d u stri M useet).

A ften med tre Pauser; Lønnen v ar ringe og K lagerne derover m ange og jam m erfuld e. H elt rørende fo rtæ lle r K arl M adsen om en Porcelains- m aler Bau, der var F add er ved hans B edstem oders D aab. Som de andre F addere lagde ogsaa h an sin Gave p a a Vuggen, e t S tykke P apir som syntes for ty n d t og fladt til a t indeholde nogen P resent. Da det blev lu k k et op, indeholdt d et kun de Ord: „Er skyldig 2 Rdl. N. B au “. Alle de Ansatte, fra Müller nedefter, maatte aflægge den høj­ tideligste Ed paa, „at al den Kundskab, vi nu have (om Behand­ lingen af Porselinet), eller herefter maatte deraf erhverve Os skal blive en ævig Hemmelighed og døe med Os“.

Vare, nem lig Sølvet, isæ r da d e tte balan cerer m ed h in t (Porcelai- net) i P ris.“ De evigeU nderskud m edførte Kiv og Kævl og In d ­ sk ræ nk nin g iF rem stillin gen afLuxusporcelain. P o rcelain et fa ar — dog ogsaa for en Del p aa G rund a f den begyndende Empires an tik iseren d e Stil — et jæ v nere og m ere borg erlig t Præ g. Men d et er dog først m ed de gam le A rbejderes Uddøen e fte r 1800, a t det m ister enhver A fglans fra 80’ernes lyse og festlige Aar. — E ndnu savnes den Bog, som skal bringe K larhed og O rden i de m ange Spørgsm aal, der m øder den, som vil anvise e n k elte S ty k ­ ker deres Plads indenfor den gam le F abrik s Produktion.

218