S_FørOgNu_1920

I 1914 sk ifted e D iako nissestiftelsen Forstanderinde. Søster S o ­ p h ie Z a h r t m a n n havde ønsket a t træ k k e sig tilb ag e allerede fra Oktober 1913, m en d et lykkedes B estyrelsen at bevæge hende til at fo rtsæ tte sin G erning e t h alv t Aar læ ngere. E fte r Søster- raadets In d stillin g v alg te B estyrelsen soin hendes E fterfølgerinde Søster V i c t o r i a J e n s e n , der tiJtra a d te som F orstan derinde i April 1914. D et hed der i A a rsb e re tn in g e n : „Det var en betydningsfuld og velsignelsesrig V irksom hed, der a fslu tte d es, da S ø s te r S o p h ie tra a d te tilb ag e. I 35 A ar havde hun tilh ø rt den danske D iako­ nissestiftelse, og i 23 A ar havde hun væ ret dens Forstanderinde . . . U nder hendes kloge og m yndige Styrelse er vor Stiftelse vokset til en bety d elig V æ k st; en Mængde nye V irksom heds­ grene er b lev et o p ta g e t; Søstrenes A ntal er steg et fra om trent 190 til 300; U ddannelsen er æ ndret og udv id et, og i stad ig s ti­ gende Grad er S tiftelsen kommen i K on takt med Livsbevæ gel­ serne i M enigheden, h a r h e n te t B erigelse og fa a e t Præ g heraf.

b ejd et med D iakonissestiftelsen, lod foretag e en Indsam ling til Fordel for S tiftelsen , og endelig nødtes m an til a t fa stsæ tte en (forøvrigt m eget m oderat) Forhøjelse af B etaling en for Søstres A rbejde saavel in denfo r de offentlige In stitu tio n e r som i de frie M enighedsvirksom heder. S am tidig blev E n e s t u e p r i s e n paa D iakonissestiftelsens H ospital forhøjet fra 5 til 6 Kr. daglig, og det følgende Aar fra 6 til 7 Kr. 1ste Maj 1919 foregik et n y t F o rstan d erin d esk ifte, idet Søster V i c t o r i a J e n s e n fra tra a d te , og Søster A l v i l d a R æ d e r v alg tes af B estyrelsen e fte r S ø sterraad ets In d stilling . — Søster V icto ria Jensen h ørte til de æ ldste indenfor D iakonissernes K reds, og ved hendes T ilbagetræ den som F o rstan d erin d e hæ drede Kongen hende m ed F o rtjen stm ed aillen i Guld. Søster A lvilda Ræder, D iako­ n issestiftelsens nuvæ rende F orstan derin de, er D a tte r af H ofjæ ger­ m ester Ræ der og født p a a H erreg aard en P a lstru p m ellem V iborg og Silkeborg. I 1901 in d tra a d te hun som Prøvesøster, havde i lire Aar sin G erning blan d t v ild farn e K vinder p aa K vindehjemm et

„ S ik ar“ ved A arhus, blev d e refter k a ld t tilb a g e til M oderhuset, v ir­ kede dernæ st en T idlang for epi­ leptisk e Sm aapiger p a a M oltkes Sygehjem ved Ruds Vedby og var senere „R ejsediakonisse“, m ange forskellige Opgaver, der blev en god F orberedelse til F o rsta n d e r­ indegerningen. Indenfor B estyrelsen er i disse sidste A ar ku n sk et den F o ran ­ dring, a t Sognepræ st i H erning, P rovst J o lis. G ø tz s c h e in d ­ tra a d te som B estyrelsesm edlem , og V ek sellerer H a r a l d S c h r ø ­ d e r afløste E ta tsra a d U. G. Jan t- zen som K asserer, m edens den sidstnæ vnte dog vedblev at have Sæde i B estyrelsen. D iak onissestiftelsen liar altid følt sig n æ rt k n y tte t til det danske Nordslesvig. I S tiftelsens „M eddelelser“ (for Novbr. 1918) skriver P asto r L. J. Ko o h : „Da S tiftelsen endnu ikke var et Aar gamm el, bad de første Søstre om a t m a a tte pleje vore saarede u n ­ der den blodige Kamp for Sønder­ jylland. Og siden hen gennem de m ange Aar var D iakon issestiftel­ sen et af de Steder, hvor F o rb in ­ delsen m ed Sønderjylland stadig blev holdt i Live. M ange sønder­ jydske K vinder fik her U ddannelse i Sygepleje. A dskillige blev D ia­

Hendes u d præ g et danske Sind har aldrig fo rn æ g tet sig; sønder- jydske P a tie n te r h ar a ltid fa ae t en h jertelig M odtagelse paa vort Hospital og h ar ligesaa fu ld t som kongerigske L idelsesfæ ller fa ae t Adgang til F rip ladser og Mode­ ration, ligesom ogsaa m ange sønderjydske S y geplejersker har fa ae t U ddannelse p aa D iako­ nissestiftelsen . . .“ Den nye Forstanderinde, Søster Victorie Jensen, var født 1847 i et københavnsk Borgerhjem. Hun indtraadte som Søster paa D ia­ konissestiftelsen i 1874 og blev indviet tre Aar efter af davæ­ rende Pastor Stein. Fra 1876 til 1914 var hun Oversygeplejerske (Inspektrice) ved Frederiksberg Hospital,en Stilling, hvori hun hav­ de vundet megen Anerkendelse. I 1915 v ar S ø ste ra n ta lle t vok­ set til 335, nem lig 225 D iakonis­ ser, 100 P røvesøstre og 10 paa foreløbig Prøve.

Den 27de Ja n u a r 1915 havde S y g e h j e m m e t M a r a b estaaet i 25 Aar. A arsb eretn in g en næ v­ ner det som en af D iakonisse­ stiftelsen s væ rdifuldeste V irk­ somheder, id et sam tlige P a tie n ­ te r er M ennesker, som ik k e er i Stand til a t hjæ lpe sig selv: blinde, lamm e og væ rkbrudne. De, der optages, er ubem idlede, som for en m eget ringe B etaling faar baade Ophold og Pleje. Samme A ar døde B estyrelsens Form and, O verretssagfører My­ gind, og Professor N y h o lm , der havde siddet i B estyrelsen siden 1911, tra a d te i hans Sted. Til den ledigblevne Plads valgtes De­ partem en tsch ef i K ultu sm in isteriet V. A a g e s e n . D y r t i d e n h a r vist sine følelige V irkninger ogsaa for D iako­ nissestiftelsen. D et hedder i „Aarbogen 1915—16“ : „D iakonisse­ stiftelsen træ n g e r jo ik ke blot til Plads for at kunne gøre sit A rbejde fo rsvarligt; den træ n g er ogsaa til det daglige Brød for at kunne leve. Og det h ar den h aft svæ rt nok ved a t kunne faa i det sidste Aar. Den h ar jo m ange Munde at m æ tte: Hospita- ta le ts P a tie n te r, Sygehjemm enes og Børnehjemm enes Beboere og Søstrene selv “. D y rtid en blev derfor A arsag til tru en d e økono­ m iske V anskeligheder. I F eb ru ar 1916 stod m an med et m eget b ety d elig t U nderskud, og e fte r Forslag af Overlæge Fenger Ju st beslu tted e en Del B estyrelsesm edlemm er sig til a t henvende sig om H jæ lp hos velhavende M ennesker blan d t deres p riv ate b e­ kendte. I L øbet af en M aaned havde d e tte Forsøg in d b rag t om ­ tre n t 33,000 Kr., og siden indkom der p aa samme M aade y d e r­ ligere om tren t 17,000 Kr. Dog ikke blot fra S tiftelsen s egen Side blev der a rb ejd et paa a t fa a P engevanskelighederne overvundne. Ogsaa M a r i a f o r b u n d e t , der p aa forskellig M aade h ar sam ar­

Det første Juletræ.

konisser. Og p aa vort H ospital blev Sønderjyder a ltid m odtagne som L andets egne Børn m ed samme B etalin gsvilk aar, samme Adgang til F ripladser som K ongerigets Danske. Det er da ogsaa et sto rt A ntal Sønderjyder, som — lige til denne Dag — har søgt H elbredelse her, og vi syntes altid, a t der var en sæ rlig Glæde ved at m odtage d em “. D et fald er da ogsaa godt i T raad derm ed, a t to D iakonisser — e fte r Anm odning fra F oreningen „S ønd erjyd ern e“ — fu lg te med som S ygeplejersker om Bord p a a „D ronning M aud“ ved O verførel­ sen af de m ange sønderjyske Mærid og K vinder, som den 7de F e ­ b ru a r iaa r drog til S ønderjylland for a t stemm e. Og den ene af Søstrene, F rk. Anna K ath rin e Duus, skrev d e re fte r (i S tiftelsen s „M eddelelser“, M arts d. A.) Breve hjem fra A abenraa og Sønderborg. F ra en tred ie Søster, Frk. Ingeborg S c h r ø d e r , der re jste til sin H jem ­ stavn i Sønderjylland for at stemm e, b rin g e rd e t samme H efte af „Med delelser“ e t læ sevæ rdigt og v arm tfø lt R ejsebrev fra H aderslev. — Der er sik k e rt sjeld en t blevet k a ld t paa D iakonissestiftelsens Søstre, uden a t K aldelsen er bleven fulgt, en ten den lød n æ rt eller langvejs fra, og denne R edebonhed til at øve D i a k o n i i den re tte Aand har utvivlsom t frem for a lt an d et væ ret den dy­ beste A arsag til, a t det beskedne Sennepskorn, som den danske D iakonissestiftelse saaede i 1863, i A arenes Løb er blevet et m æ g­ tig t T ræ med vidtspæ ndende Grene.

211