S_FørOgNu_1920
I 1914 sk ifted e D iako nissestiftelsen Forstanderinde. Søster S o p h ie Z a h r t m a n n havde ønsket a t træ k k e sig tilb ag e allerede fra Oktober 1913, m en d et lykkedes B estyrelsen at bevæge hende til at fo rtsæ tte sin G erning e t h alv t Aar læ ngere. E fte r Søster- raadets In d stillin g v alg te B estyrelsen soin hendes E fterfølgerinde Søster V i c t o r i a J e n s e n , der tiJtra a d te som F orstan derinde i April 1914. D et hed der i A a rsb e re tn in g e n : „Det var en betydningsfuld og velsignelsesrig V irksom hed, der a fslu tte d es, da S ø s te r S o p h ie tra a d te tilb ag e. I 35 A ar havde hun tilh ø rt den danske D iako nissestiftelse, og i 23 A ar havde hun væ ret dens Forstanderinde . . . U nder hendes kloge og m yndige Styrelse er vor Stiftelse vokset til en bety d elig V æ k st; en Mængde nye V irksom heds grene er b lev et o p ta g e t; Søstrenes A ntal er steg et fra om trent 190 til 300; U ddannelsen er æ ndret og udv id et, og i stad ig s ti gende Grad er S tiftelsen kommen i K on takt med Livsbevæ gel serne i M enigheden, h a r h e n te t B erigelse og fa a e t Præ g heraf.
b ejd et med D iakonissestiftelsen, lod foretag e en Indsam ling til Fordel for S tiftelsen , og endelig nødtes m an til a t fa stsæ tte en (forøvrigt m eget m oderat) Forhøjelse af B etaling en for Søstres A rbejde saavel in denfo r de offentlige In stitu tio n e r som i de frie M enighedsvirksom heder. S am tidig blev E n e s t u e p r i s e n paa D iakonissestiftelsens H ospital forhøjet fra 5 til 6 Kr. daglig, og det følgende Aar fra 6 til 7 Kr. 1ste Maj 1919 foregik et n y t F o rstan d erin d esk ifte, idet Søster V i c t o r i a J e n s e n fra tra a d te , og Søster A l v i l d a R æ d e r v alg tes af B estyrelsen e fte r S ø sterraad ets In d stilling . — Søster V icto ria Jensen h ørte til de æ ldste indenfor D iakonissernes K reds, og ved hendes T ilbagetræ den som F o rstan d erin d e hæ drede Kongen hende m ed F o rtjen stm ed aillen i Guld. Søster A lvilda Ræder, D iako n issestiftelsens nuvæ rende F orstan derin de, er D a tte r af H ofjæ ger m ester Ræ der og født p a a H erreg aard en P a lstru p m ellem V iborg og Silkeborg. I 1901 in d tra a d te hun som Prøvesøster, havde i lire Aar sin G erning blan d t v ild farn e K vinder p aa K vindehjemm et
„ S ik ar“ ved A arhus, blev d e refter k a ld t tilb a g e til M oderhuset, v ir kede dernæ st en T idlang for epi leptisk e Sm aapiger p a a M oltkes Sygehjem ved Ruds Vedby og var senere „R ejsediakonisse“, m ange forskellige Opgaver, der blev en god F orberedelse til F o rsta n d e r indegerningen. Indenfor B estyrelsen er i disse sidste A ar ku n sk et den F o ran dring, a t Sognepræ st i H erning, P rovst J o lis. G ø tz s c h e in d tra a d te som B estyrelsesm edlem , og V ek sellerer H a r a l d S c h r ø d e r afløste E ta tsra a d U. G. Jan t- zen som K asserer, m edens den sidstnæ vnte dog vedblev at have Sæde i B estyrelsen. D iak onissestiftelsen liar altid følt sig n æ rt k n y tte t til det danske Nordslesvig. I S tiftelsens „M eddelelser“ (for Novbr. 1918) skriver P asto r L. J. Ko o h : „Da S tiftelsen endnu ikke var et Aar gamm el, bad de første Søstre om a t m a a tte pleje vore saarede u n der den blodige Kamp for Sønder jylland. Og siden hen gennem de m ange Aar var D iakon issestiftel sen et af de Steder, hvor F o rb in delsen m ed Sønderjylland stadig blev holdt i Live. M ange sønder jydske K vinder fik her U ddannelse i Sygepleje. A dskillige blev D ia
Hendes u d præ g et danske Sind har aldrig fo rn æ g tet sig; sønder- jydske P a tie n te r h ar a ltid fa ae t en h jertelig M odtagelse paa vort Hospital og h ar ligesaa fu ld t som kongerigske L idelsesfæ ller fa ae t Adgang til F rip ladser og Mode ration, ligesom ogsaa m ange sønderjydske S y geplejersker har fa ae t U ddannelse p aa D iako nissestiftelsen . . .“ Den nye Forstanderinde, Søster Victorie Jensen, var født 1847 i et københavnsk Borgerhjem. Hun indtraadte som Søster paa D ia konissestiftelsen i 1874 og blev indviet tre Aar efter af davæ rende Pastor Stein. Fra 1876 til 1914 var hun Oversygeplejerske (Inspektrice) ved Frederiksberg Hospital,en Stilling, hvori hun hav de vundet megen Anerkendelse. I 1915 v ar S ø ste ra n ta lle t vok set til 335, nem lig 225 D iakonis ser, 100 P røvesøstre og 10 paa foreløbig Prøve.
Den 27de Ja n u a r 1915 havde S y g e h j e m m e t M a r a b estaaet i 25 Aar. A arsb eretn in g en næ v ner det som en af D iakonisse stiftelsen s væ rdifuldeste V irk somheder, id et sam tlige P a tie n te r er M ennesker, som ik k e er i Stand til a t hjæ lpe sig selv: blinde, lamm e og væ rkbrudne. De, der optages, er ubem idlede, som for en m eget ringe B etaling faar baade Ophold og Pleje. Samme A ar døde B estyrelsens Form and, O verretssagfører My gind, og Professor N y h o lm , der havde siddet i B estyrelsen siden 1911, tra a d te i hans Sted. Til den ledigblevne Plads valgtes De partem en tsch ef i K ultu sm in isteriet V. A a g e s e n . D y r t i d e n h a r vist sine følelige V irkninger ogsaa for D iako nissestiftelsen. D et hedder i „Aarbogen 1915—16“ : „D iakonisse stiftelsen træ n g e r jo ik ke blot til Plads for at kunne gøre sit A rbejde fo rsvarligt; den træ n g er ogsaa til det daglige Brød for at kunne leve. Og det h ar den h aft svæ rt nok ved a t kunne faa i det sidste Aar. Den h ar jo m ange Munde at m æ tte: Hospita- ta le ts P a tie n te r, Sygehjemm enes og Børnehjemm enes Beboere og Søstrene selv “. D y rtid en blev derfor A arsag til tru en d e økono m iske V anskeligheder. I F eb ru ar 1916 stod m an med et m eget b ety d elig t U nderskud, og e fte r Forslag af Overlæge Fenger Ju st beslu tted e en Del B estyrelsesm edlemm er sig til a t henvende sig om H jæ lp hos velhavende M ennesker blan d t deres p riv ate b e kendte. I L øbet af en M aaned havde d e tte Forsøg in d b rag t om tre n t 33,000 Kr., og siden indkom der p aa samme M aade y d e r ligere om tren t 17,000 Kr. Dog ikke blot fra S tiftelsen s egen Side blev der a rb ejd et paa a t fa a P engevanskelighederne overvundne. Ogsaa M a r i a f o r b u n d e t , der p aa forskellig M aade h ar sam ar
Det første Juletræ.
konisser. Og p aa vort H ospital blev Sønderjyder a ltid m odtagne som L andets egne Børn m ed samme B etalin gsvilk aar, samme Adgang til F ripladser som K ongerigets Danske. Det er da ogsaa et sto rt A ntal Sønderjyder, som — lige til denne Dag — har søgt H elbredelse her, og vi syntes altid, a t der var en sæ rlig Glæde ved at m odtage d em “. D et fald er da ogsaa godt i T raad derm ed, a t to D iakonisser — e fte r Anm odning fra F oreningen „S ønd erjyd ern e“ — fu lg te med som S ygeplejersker om Bord p a a „D ronning M aud“ ved O verførel sen af de m ange sønderjyske Mærid og K vinder, som den 7de F e b ru a r iaa r drog til S ønderjylland for a t stemm e. Og den ene af Søstrene, F rk. Anna K ath rin e Duus, skrev d e re fte r (i S tiftelsen s „M eddelelser“, M arts d. A.) Breve hjem fra A abenraa og Sønderborg. F ra en tred ie Søster, Frk. Ingeborg S c h r ø d e r , der re jste til sin H jem stavn i Sønderjylland for at stemm e, b rin g e rd e t samme H efte af „Med delelser“ e t læ sevæ rdigt og v arm tfø lt R ejsebrev fra H aderslev. — Der er sik k e rt sjeld en t blevet k a ld t paa D iakonissestiftelsens Søstre, uden a t K aldelsen er bleven fulgt, en ten den lød n æ rt eller langvejs fra, og denne R edebonhed til at øve D i a k o n i i den re tte Aand har utvivlsom t frem for a lt an d et væ ret den dy beste A arsag til, a t det beskedne Sennepskorn, som den danske D iakonissestiftelse saaede i 1863, i A arenes Løb er blevet et m æ g tig t T ræ med vidtspæ ndende Grene.
211
Made with FlippingBook