S_FørOgNu_1920

Medlemmer a f de forskellir/e Bestyrelser.

Stiftsprovst H. Hoffmeyer. 1904-18.

Fru E. Koefoed. 1885-1913.

Bispinde Magda Nielsen. S iden 1908.

Etatsraad U. G. Jantzen. K asserer 1886—1915 (en d n u i B estyrelsen).

Provst J. Gøtzsche. Siden 1915.

Pastor Vilhelm Munck. 1897-1913.

saa P a tie n te r m ed L ungetuberkulose som Regel ikke er bievne m odtagne. E fterh aan d en som D iakonissestiftelsen o p retted e fo r­ skellige P lejehjem for kroniske Syge („S arep ta“, „M ara“ o. fh), hen ­ vistes de kroniske Sygdomme som R egel til disse. Men forøvrigt h a r m an som P rincip fa sth o ld t, siger Overlægen, a t H osp italet

gør sig en F o restillin g ved at læ se Overlæge P. A. F e n g e r J u s t ’s B eretnin g (i T illæ g til Ju b ilæ um ssk riftet „Den danske D iakonissestiftelse 1863—1913“). I det nye store D iakonissehus fan dtes til at begynde m ed ca. 60 Senge, 40 p aa 10 Fæ llesstuer, 20 p aa 17 én- og to -S en gestuer.

skulde væ re en „ b la n d e t“ A fdeling, for a t Søstrenes U ddannelse kunde blive saa alsidig som mulig. „Im idlertid har det jo ikke kun n et und gaas, at den paagæ ldende Overlæge til enhver Tid h ar sat sit P ræ g p aa H o sp italet, og at d e tte f o r t r i n s v i s er b levet søgt af saadanne P a tie n te r, hvis Sygdom fa ld t ind under Overlægens Speciale. H ospitalets første Overlæge, Dr. H olstein, havde saaledes i sæ rlig G rad Interesse for og Evne til at behandle nervøse og h y ­ steriske P a tie n ter, og de m ange af ham vundne udm æ rkede R e su lta ter forskaffede i en A arræ kke H ospitalet et Ry paa d e tte Om raade, som holdt sig længe efter, at hans E fterfølger, hvis Ho­ vedinteresse la a p aa andre F elter, havde o v ertaget L edelsen. A llerede 1867

I 1877 behandledes 276 P a tie n te r med 12,899 Syge­ dage. I 1913 raad ed e H osp italet over ca. 90 Senge, og der behandledes aarlig 700 P a tie n te r med 32,000 Sygedage. Udvidelsen foregik p aa den Maade, at de oprindelige 4 - S engestuer om dannedes til 5 -S enge­ stuer, og a t saav id t m uligt alle L okaler paa Sygehuset blev tag n e i Brug som Sygestuer ; saaledes m aatte K and idatern e, der oprindelig boede p aa Sygegangen, flytte op i T agetagen. E ndvidere blev der i A arenes Løb opført i H aven nogle N ybygninger: to m indre Isolationspavilloner og en Pavillon for B ørneafdelingen. Ogsaa i H ovedbygningen blev der i T idernes Løb fo retag et saadanne Om dannelser og F orbed­

ringer, at H ospitalet til Trods for sin Æ lde m aa siges p a a alle væ sentlige P u n k ter a t svare til de F ordringer, der kan stilles til et m oderne in d re tte t Sygehus. De første Aar, under de sm aa og p ri­ m itive Forhold, var B elæ gningen m eget broget, hedder det videre i Overlægens B eretning. Senere blev ved B esty rel­ sens B estemm else alle P a tie n te r med sm itsomm e Sygdomme og Sindssygdom udelukk ed e fra Optagelse, ligesom og-

havde Dr. How itz begyndt a t indlæ gge P a tie n te r m ed O variesvulster til Ope­ ration , og D iak onissestiftelsen blev d e r­ ved et af de S teder, hvor H ow itz’s banebrydende og for den o perative Gynæcologi saa betydningsfulde V irk ­ somhed fan d t Sted. Men sæ rlig da P auli i i 1880 afløste H olstein som Overlæge, inau gurered es den operative Æ ra, som

Etatsraad C. H. Stoltenberg, som h a r b ek o stet O pførelsen a f E m m a u sk irk e n m . m .

205