S_FørOgNu_1920

Afsløringen af Mindesmærket for Dronning Louise, Stifteren af den danske Diakonissestiftelse.

sagde Dem; d e t er den fredelige der giver L ykke og bring er Vel- F o rstanderinden, der m aa føle det for a t lede d et hele i den stille, rolige Gang; og derfor ta k k e r jeg Dem i Sagens In ­ teresse, fordi De p aato g Dem a t rejse for selv a t dømme og læ re. Nu er jeg rolig, dob­ b elt rolig for, a t H erren vil hjæ lpe os, han, som h jalp a n ­ dre til d e tte herlige Værk, og da er d et Dem, der vil føle V elsignelsen af Deres A r­ bejde i hans V ingaard! Jeg haab er a t finde en P ræ st og er paa Spor e fte r en, m en ven ­ te r S v a r;. . . jeg overlader det try g t til I)em “ (V alget m el­ lem at blive i Strassbourg eller rejse til D arm stadt), „De ved a t væ lge det prak tisk e, det læ rerigste for Dem, og tø r jeg tilfø je det økonom iske, og skriv m ig saa, hvad De vil have. Jeg fik en rig Gave af 100 I). Cour., den ligger til Dem, om De vil have det, og nu F arvel og tro ikke, a t De skriver for m eget eller for ofte; m ine T an ker ere ofte hos Dem og m ine Bønner, at H erren vil være med Dem og os alle! Deres m eget hengivne Louise“. B revvekslingen e fte r at Frk. Conring er vendt hjem og har o v ertag et S tillingen som F orstanderinde, og under D iakonissesagens hele fo rt­ sa tte U dvikling i Modgangs- og i M edgangstider, viser vok­ sende T illid og Fortrolighed m ellem de tv en d e K orre­ sponderende og tillig e D ron­ ningens altid lige varm e og

r e s e g e n . De ser nu, hvad jeg Aand, som hviler over det hele, signelse, og a t det netop er

g jeg siger Dem oprigtigt, at selv P ennen i H aanden for a t men dog tæmm ende m in l i ?

*) P asto r Dalhoff oplyser i en N ote til B revet, at F rk . Conring havde spurgt, om h un skulde forlænge sit O phold i Strassbourg. U taalm odighed, e fte r a t jeg havde hørt, a t De var i Stras- borg, th i da sagde jeg til m ig selv, a t De først i Ro vilde se Dem om, og nu ta k k e r jeg Dem for Deres lange, in te r­ essante Skrivelse og for, a t De vil høre m it R aad i en Sag, som jeg aldeles, m ed den største T illid læ gger i Deres H a a n d :i:) og blot ønsker, at De ikke komm er hjem , in d til vi begynder i d et af Dem saa vel udsøgte Hus paa T eglgaar- den, som jeg da skal leje til næ ste F oraar; jeg ventede Deres B estemm else desangaa- ende, og da De m ener, det ej er frit før, saa m aa vi have T aalm odighed, dog skal jeg strak s u n d e rre tte F. B. om m in Bestemm else og spørge hende en Gang endnu, om hun ikke kan gøre d et før**). Hvis De altsa a vil blive i Strasborg eller D arm stadt, da bestem det, og vi sender Pengene .. . Min Tro til D em sta a r fast, som om De var en indviet D iakonisse og med Deres Eksempel i e et og a lt var det i Sandhed, fordi De h a r op­ fa tte t d et p a a den sande M aade; derfor er jeg ikke æ ngstelig for a t u d tale det for Dem; th i De vil alligevel ik k e g a a e f t e r m in O v e r ­ b e v i s n i n g , m e n e f t e r D e- **) „T eglgaarden“ tilh ø rte en F ru Boeck. (E fter P astor Dallioffs A n­ m ærkning). „Igaar fik jeg Deres Brev, jeg læ ngtes d e re fte r og havde spørge, hvor De var bleven

Kong Christian X med sin Moder Enkedronning Louise forlader Diakonissestiftelsen efter Aarsfesten 1915.