S_FørOgNu_1920

Adams Finanser. Med dem var og blev det hele hans Liv igennem tyndt bevendt. Nationens største Digter var altid i P engeforle­ genhed. Ogsaa paa anden Maade maatte han føle Skæbnens tunge Haand baade i sin D igtergerning og i sit Hjem. Tabet af sin elskede Datter C h a r lo t t e , der blev gift med den store Skue­ spiller L u d v ig P h is t e r , forvandt han aldrig helt. A llerede i 1818 m istede han sin Søster, Sophie Ørsted, og da hans Hustru i 1841 døde, følte han sig som en ensom Mand. Saa var Frederiks­ berg med alle de rige Barndoms- og Ungdomsminder hans Trøst. Derud søgte han, naar hans Sind var trykket, og derude levede han Sommer efter Sommer sine sidste Aar paa F a s a n g a a r d e n som C h r is t ia n d e n O t te n d e , én af de faa danske Konger, der har vist Forstaaelse af Kunst, overlod ham til Fribolig, da hans Hustru var død. Den Taknem lighed, Adam Oehlenschlager nærede til alle de kære, kendte Steder derude, har han givet Ord i de dejlige Digte, han har efterladt os om Søndermarken, Frederiksberg Have og Slottet. Og spredt rundt omkring i hans D igtning vil man finde m angfoldige M indelser om den Egn, han elskede saa højt. Og levede han endnu, vilde vel Ingen have glædet sig som han over den Renæssance, som vort kære, m inderige men sørgeligt m is­ handlede Frederiksberg Slot forhaabentlig nu skal gaa imøde! — Efter Kong F r e d e r ik V I’s Død boede Dronning M a r ie hver Sommer, ofte til November, paa Slottet, hvor liun levede et til­ bagetrukkent Liv i sine Værelser uden at træde i Forbindelse med Folket, men alm indeligt æret for sine sjeldne Egenskaber, sit blide Sind, sin fornemme Takt og trofaste Kærlighed til Lan­ det. „Den gode Gud vil altid have et lille M irakel til overs for sit kære Danmark“, ytrede hun til P r in s H a n s, da han sidste Gang besøgte hende paa Frederiksberg. Dronning Marie døde 21. Marts 1852. Efter Dronningens Død stod Slottet ubenyttet, dog indrømmedes enkelte Privatmænd Bolig her, saaledes boede Digteren C. H a u c h her fra 1848 og senere O rla L e hm a n n . Frederik VII gjorde en Tid Brug af Slottets Beletage til Fri­ murerloge. Under de to slesvigske Krige var her Lasaret; i Maanederne April—Juli 1S74 afgik ialt 23 saarede Underofficerer og Menige ved Døden. Samme Aar blev der nedsat en Kommission til at tage under Overvejelse, om Slottet m aatte egne sig til Invalidestiftelse, men dens Betænkning gik imod Planen. 1862 fik Uddannelsesskolen i Ridning for Officerer anvist Lo­ kale her. Ved Oprettelsen af den ny Officerskole 1. Maj 1868 overgik Slottet til Krigsm inisteriet, der anviste baade denne og den Aaret efter oprettede Elevskole Plads i Frederiksberg Slot. D et bestem tes ved Overdragelsen, at flere af de mærkeligste Værelser skulde bevares uforandrede. Ved denne Lejlighed fjer­ nedes efter Indstilling af en Kommission, hvori F. M e ld a lil og W o r s a a e havde Sæde, ikke alene en stor Del løse Kunstgen­ stande og Bohave, men ogsaa Loftsbilleder og Dørstykker, hvilke fordeltes til Statens Kunstsamling, Christiansborg, Rosenborg, Fredensborg og Frederiksborg Slotte, hvorfra atter enkelte Styk­ ker siden spredtes til Kirkerne i Hovedstaden (Frederiksberg, St. Pauls og Emmauskirken). A f de Slotte, danske Kongers Byggelyst, Pragtglæde og Skøn­ hedssans har rejst, er Christiansborg og Frederiksborg bievne et Rov for Luerne, og Hørsholm er skaanselsløst jævnet mod Jorden. Et lykk eligt T ilfæ lde har til Trods for overhængende Brandfare endnu bevaret Frederiksberg Slot i dets ydre arkitektoniske H el­ hed uberørt af Tiden. Med de højtragende lysgule Fløje og de grønne Kobbertage hæver Slottet sig med sine rene Linier mod den blaa Sommerhimmel i skøn Farveharmoni og vækker syd­ landske Genminder baade om Sam tidens franske Slotte og de knejsende italienske Villaer. Som saadan er S lottet gledet ind i Folkets Bevidsthed, uadskillelig fra Glæden ved Landets m inde­ rige, stemningsfulde og folkekære Park, til hvilken Københav­ nerne er vandret Slægt efter Slægt. Paa stille Hverdage et Fristed for Mennesker, der søger bort fra Larm og Uro, og som finder Hvile paa Bænkene ved Slotsterrassen, hvor endnu en Rest er tilbage af den herlige Udsigt over Byen, som engang henrykte H e n r ik S t e f f e n s og hans Sam tidige til Lovprisninger af Stedet. Eller man drømmer sig tilbage til en svunden Tid, I den nylig udkomne „ B o g e n om F r e d e r ik s b e r g S l o t “ skriver Forfattoren Dr. phil. Louis B o b é følgende:

fæ rd ig t og tap p e rt. S a n var en Discipel, der blev la g t Mærke til, og han var a ltid b lan d t L ederne i de K lasser h an gik. Og L ø rd ag aften gik hans Yej, n a a r V e jret ik k e var a ltfo r slem t, u frav ig e lig t ud til Fæ d ren eh jem m et p a a F rederik sberg , hvor han saa tilb ra g te Søndagen for M andagm orgen tid lig a t vende tilb ag e Byen og Skolen. Søndagen an vend tes til Leg baade indendørs og i F red erik sb erg Have og Sønderm arken m ed hans K am m erater B e r n t W i n c k l e r og B rødrene F r e d e r i k og P e t e r T h u e s e n g , der var Sønner af Kongens F o urér og K am m erlakaj. Søsteren Sophie var u n d ertid en m ed i D rengenes Leg, og n a a r der, hvad o fte skete, opstod U enigheder, var h un den m æ glende M agt, der b ra g te de ophidsede G em ytter til Ro. S aa kom Adam s Konfir- m ation, h v o refter Skolegangen sn a rt h ø rte op, og saa boede h an p aan y ude p a a S lo ttet, hvor han en T id m odtog U ndervisning af den gam le S tu d en t H ø j s g a a r d , der i R eglen v ar k læ d t i N a t­ trø je og Tøfler, n a a r Adam mødte hos ham om M orgenen for a t fa a de første latin sk e K undskaber b ib rag t. D e n U ndervisning fø rte ikke til noget, og en B estemm else m a a tte der nu tages om hans F rem tid. Gam le O ehlenschlager gjorde et Forsøg p a a a t faa ham a n b rag t p a a e t H an delskon to r p a a C hristianshavn — men P ladsen v ar optaget. Saa gik den lange D reng og drev om kring ude p a a S lottet, in d til K u n stn ertran g en i ham fik sit første, m is­ ly k k ed e Udslag. H an vilde væ re Skuespiller. H vad der bidrog m æ g tigt til denne B eslutning, var den Om stæ ndighed, at hans Søsters V eninde, den nydelige Jom fru E li n e B e c k , for hvem han næ rede et ungdom m eligt Svæ rm eri, og som v ar D a tte r af den kongelige S kuespiller Bech, skulde debutere. Gam le O ehlenschla­ ger havde in te t a t indvende imod, a t Adam forsøgte sin L ykke paa de sk ra a B ræ d d e r; m indre h a r d et væ ret e fte r Moderens Ønske. Hun h a r sik k e rt set m ed B ekym ring paa, a t hendes kæ re, eneste Søn fik Indpas p aa T h ea tre t, hvor D yden og M oralen i de T ider ju st ikke stod a n sk rev et højt. Og saa d eb u tered e d a Adam — uden sy n d erlig t Held. 1 et P a r Aar gik han om p a a T h e a tre t som M anden med de „sk julte T a le n te r“, som m an spotvis k a ld te ham , in d til h an resolu t brød Broen a,f i M istvivl om sine Evner. Af afgørende B etydning var det, a t h an netop i den Periode havde s tifte t B ekendtskab med de to B rødre Ø r s te d , der lovede a t ville hjæ lpe ham til a t absolvere S tudenterexam en. Og ikke a f m indre B etydning h a r d et væ ret, a t h an p aa B ak kehu set hos R ahbeks havde tru ffe t den sm ukke C h r i s t i a n e H e g e r , i hvem han havde fo relsk et sig dødeligt. Nu m a a tte der arbejdes, inden de kostbare U ngdom saar gik h e n ! Lige fra de tid lig e D rengeaar havde han sk rev et baade Vers og Skuespil, og han følte m ere og m ere, a t den A dvokatstilling, som Ø rsted’erne og han selv havde sa t som M aalet for hans Studium , ingen T iltræ k n in g udøvede p aa ham . K æ rligheden til C hristiane H eger havde a ab n e t hans Sind og Sans, nu m æ rkede han alle de bundne K ildespring løses i hans Indre, — d et var D i g t e r , h an vilde være, — d et var D i g t e r , han v ar! Og n a ar Skæ bnen først havde g jo rt ham til Skuespiller, havde den alligevel ikk e h an d let i Blinde. Hvad han p a a T h e a tre t havde set af Skønt og Ophøjet, a f L avt og U sselt — d et havde skæ n k et ham en Rigdom af E rfaring, der nu skulde om sæ ttes i D ig te k u n ste n ! Ved A arliu n d red sk iftet var hans elskede Moder endelig slum ret ind i Døden, og hun skulde ikke opleve de T rium fer, han h entede. Men hvor vilde hun ikk e have u n d re t sig, hvis hun havde set sin kæ re Adam p a a fa a Aar ud v ik let fra en b arn ag tig , sorgløs D reng til en m aalbevid st M a n d ! Og hvem , der f. Eks. h ar læ st Adam O ehlenschlagers D agbøger for S koletiden in d til han m eldte sig ved T h ea tre t, kan forstaa, a t disse um odne O ptegnelserne er sk rev et af den samme H aand, der ikke læ nge e fte r fo rfa tte r D igtervæ rker, hvis Lige D anm ark ik k e h id til havde frem brag t. P a a denne Gaade findes kun een F o rklaring, den, a t G eniets Veje er uransagelige. Men ude paa d e t gam le Slot sad hans F ad er og var sto lt af ham og kunde næ sten ik k e tro paa al den Lykke, som Adam pludselig gjorde. Saa v ar da de 100 Rdlr., som han i de sidste A ar havde spend eret p a a ham , ik k e giv et forgæ ves u d ! Og nu, da Sophie var bleven g ift m ed Anders Sandøe Ø rsted, og han sad alene tilb ag e derude og kun havde sig selv a t sørge for, var d et Synd og Skam , om Adam ikke vedblivende fik den Smule U n d er­ stø ttelse af sin F ader. Og da Adam fra 1805 til 1809 er p a a sin store U d en land sfart, fa ar han prom pte h v e rt A ar de 100 R igsdaler tilse n d t gennem V ennen H. C. Ø rsted; og lige til 1827, da gam le O ehlenschlager lu k k ed e sine Øjne, m a a tte han jæ v nlig hjæ lpe paa

176