S_FørOgNu_1920

ikke mere at holde end hundrede Rigsdaler maanedlig. Da det nye Slot var bygget, m aatte der nye og anselige Menageribyg­ ninger til. I Begyndelsen har heller ikke her Dyrebestanden væ­ ret til at prale af. Der er i Regnskaberne kun antegnet et eneste mærkværdigt Dyr, som har væ ret anset for en Sjeldenhed, nemlig en i Eftersoriimeren 1703 ankommen „ostinidisch F erkel“. Noget skrækindjagende Exemplar af Dyreslægten har det neppe været, eftersom „Ferkel“ er den tyske Benævnelse for en Gris. Men det har altsaa væ ret en sjelden Gris. Senere hen blev Menageriet paa Frederiksberg nok værd a t se med dets Samlinger af Løver og Bjørne' og andre vilde Bæster i Hobetal. I 1705 udbryder en Poet under Betragtningen af M enageriet: Her kunne ses de Dj ur, hvis Grumhed ellers fnyser, Og som en Bussemand hver Sjæl i Livet kyser. Menagerier var i hine Tider ret almindelige paa de kongelige

eller kunstigt fremstillede Kildevæld eller nedstyrtende Kaskader og var ofte af en betydelig baade Højde og Dybde, saa at der kunde anlægges Gallerier, hvorfra man betragtede det rindende Vand, og de var prydede med Snegle og Muslinger af Bly, med Frøer og Slan­ ger og Firben. Og dybest i G rotten sad en af de kendte, malede Trædukker — Erem iten — der ved en kunstig Mekanisme rejste sig og gjorde Reverens for den Indtrædende, naar Tærskelen til Grotten betraadtes. Den Slags G rotter fandtes baade i det gamle Amalienborgs Slothave, paa Charlottenborg, i Annas Sophies lille Have ved Palæ et bag Børsen og senere paa Fredensborg. Frede- riksberghave havde hele to, rigt udstafferede med Spejlglas, fa r­ vede Sten og Glasperler, der skulde forestille kostelige Ædelstene, der var isprængte i Klippelagene. Og til de kongelige Herska­ bers Bekvemmelighed var der i G rotterne hensat rigt dekorerede, silkebetrukne Stole. Hvor de to G rotter har havt deres Plads i Frederiksberg Have,

Fot. „Før og N u“.

N r. 15.

17.

19.

F red erik V I’s A lle.

Samme Parti — 1920 — som paa B illederne paa foregaaend e Side.

ved man ikke. Men man er paa det Rene med, at de nuværende K ildegrotter er af langt senere Oprindelse. Havens Indhegning var for Enderne af de to store Alleér for­ synede med Bomme, og paa passende Steder saa man de forgyldte kongelige Navnechiffre anbragt, ligesom man saa „fiinf Tafeln m it der Hand und Beyl“ opsat forskellige Steder, for at paaminde de Udenforstaaende om, a t her havde Enevoldsmagten hjemme med Retten til at straffe dem, som nærmede sig disse fredhellige Pauluner. Fire Aar efter Paabegyndelsen af Bygningen stod den for saa vidt parat til at kunne modtage sine høje Beboere. Men allige­ vel var jo ikke Alt, som det burde være. Vilde M ajestæ terne tage Bolig paa Slottet, m aatte deres kongelige Næser være belavede paa den ikke behagelige Duft af Kalk, Oliefarve og vaade Mure. Koldt og ra a t og fugtigt var det herude paa det nye Slot, hvor­ for man ogsaa havde beklædt Væggene med 862 Alen T ræm aatter En anden Aarsag til Kongens formodede Misstemning var den, at hans Elskerinde, den før om talte Grevinde V ie r e c k , et Par Maaneder forud var død. Han havde — efter Ludvig den 14de, Modekongens, Exempel — ladet sig vie til venstre Haand til denne Dame, der var en D atter af den preussiske Gesandt i København, sandt at sige til største Fortrydelse for hans lovmæssige Dronninge-

Slotte. Kongen var en Elskér af Dyr, desværre ogsaa af Dyre- kampe, som han paa sine Rejser i Udlandet havde faaet Smag for. I Februar 1709 blev der til hans Fornøjelse i Venedig arrangeret en stor Tyrefægtning, og i Dresden samme Aar en „magnifique Dyrekamp mellem en Løve, o tte Bjørne, syv Vildsvin og en Bøf- feloxe.“ Ja — han generede sig endda ikke for a t hjemføre denne barbariske Form for Forlystelse til det fredelige Danmark. Han lod saaledes i 1707 afholde Tvekampe mellem en engelsk Dogge og en Tyr og mellem en Hest og en Bjørn, og i 1710 arrange­ rede han en Bataille mellem en Tyr og en Bjørn. Bjørnen var i Følge Beretningerne den, der bukkede under. For at kunne tillade sig saadanne Flotheder maa Dyrebestanden i hans Mena­ gerier baade paa Frederiksberg og paa hans øvrige Lystslotte jo have været ikke helt ringe. Foruden Fasanhuse og Menageri. Andeøer og Kaninbjerge var der i den ældste Frederiksberghave D u e h u s e og V o lie r e r , men der har heller ikke væ ret Mangel paa Maarer og Høge og Ildere og Væseler, der efterstræ bte Duerne og Sangfuglene, thi Hofsned­ keren fik hyppigt Ordre til at forfærdige Mængder af Fælder, hvori de ubudne Gæster kunde lade Livet. I Baroktidens og Rokokotidens fyrstelige Haveanlæg var G rot­ ter ganske uundværlige og anlagdes som Regel over naturlige

1 5 7