S_FørOgNu_1920

Volde og Grave, med Havnen og Sundet, og ud over det flade Amagerland og Saltholmen saas S v e n s k e k y s te n . Der manglede kun Stedet én væsenlig T ing: Træer! Men paa denne Mangel kunde der raades Bod i Aarenes Løb. — Allerede i B e g y n d e ls e n af 1699, altsaa før Christian den 5te endnu var død, tog Kronprins F rederik fat paa at virkeliggøre sin Plan om at bygge sit Sommerslot paa Valby Bakke. Men det var dog først efter Christian den 5tes Bortgang, a t der kom F art i Arbejdet. Som ovenfor antydet har det kun væ ret en allerunderdanigst Kompliment til Majestæten, naar man har tillag t Frederik den 4de Æ ren af a t være sit Slots B y g m e s te r . Men sandt er det, at han ikke blot ofte har grebet ind, før det stod fæ rdigt, og a t han; e fterat det var opført, har anordnet Omdannelser og Ændringer. Afgjort er det, a t Bygmesteren E r n s t B r a n d e n b u r g har ud-

ri k sb e r g S lo t“ vi skylder saa mange af de Oplysninger, vi her bringer, gør med R ette Indvending imod de Udsagn, som man ofte hører, at Frederik den 4de s e lv har bygget Slottet, og at det skal være opført med Slottet i F r a s c a t i som Forbillede. Man bliver ikke A rkitekt af at gøre Lystrejser til Italien, og i Frascati har der, saavidt vides, aldrig 'existeret noget „Slot“, Men paa det Højdedrag, der rager op over Byen, ikke langt fra de ærværdige Ruiner af det gamle T u s c u lu m , ligger en Række prægtige V il­ laer med skyggefulde og vidtstrakte Haver, med Fontæner og B illedstøtter og dejlige Udsigter, og Enhver som har set enkelte af disse herlige Villaer, f. Ex. V illa A ld o b r a n d i n i eller Villa L u d o v is i , vil føle sig mæ rkeligt slaaet af den Lighed, de har med vort kære Frederiksberg Slot, ogsaa i dets nuværende Skik­ kelse. Bygningsstilen er den samme, den høje Beliggenhed med de vide Udsyn er den samme, de lange Alléer er de samme, ogsaa

; _______ T ot. „Før og N u1' 1920,

F red erik sb erg H aves U dgang m od Frederiksberg R unddel. I F orgrunden F red erik d. Y I’s B roncestatue.

de Marmortrapper og Kaskader, der i gamle Dage fandtes ved Frederiksberg Slot, er de samme, — kort og godt, der er ikke mindste Tvivl om, at de ovennævnte V illaer paa Frascatis Højder har væ ret i Frederik den 4des Tanker, da han agtede a t bygge sin nye Sommerresidens. At han valgte Valby Bakke a t bygge paa laa sikkert udeluk­ kende i, a t Stedet var saa højtbeliggende, en Plads, der ved sit store Udsyn egnede sig godt for et Kongeslot, der skulde be­ herske Omgivelserne. Noget Tillokkende har Stedet ikke ellers i sig selv havt. Det var nøgent, ubevoxet, og naar T h u r a h kalder Bakken „en fornøyelig Høy“, kalder en sam tidig Poet, B e n d ix D i d r i k s ø n , den „ e e t u b e h ø v le t S te d , N a tu r e n s v a n s k a b t F o s t e r “, hvilket klinger højst uæ rbødigt om en kongelig Slots­ grund. Men Udsigt var der, saa det kunde forslaa. Man saa herfra ud over endeløse Marker og Engdrag, over U t t e r s l e v Mose til B rø n s h ø js og G e n to f te s K irketaarne, og Øjet fulgte den bug­ tede Landevej ad R o s k il d e til mod Vest. Mod Syd laa Kalve­ bodernes Strandkant, og i det Fjerne skimtedes K ø g e B u g t, og mod Øst laa den gode Stad K ø b e n h a v n for Ens Fod med dens

kastet de første P rojekter til Frederiksberg Slot i dets ældste Skikkelse. Dengang fandtes jo hverken de to store Endefløje eller de lavere Sidebygninger, der nu udgaar fra Hovedbygningens Sider og om slutter Slotsgaarden. Det oprindelige Slot var kun af beskedne Dimensioner, ja, mindre end mangen Adelsmands Gaard. Vi faar et godt Begreb derom ved af høre en Forfatter, der saa det i 1702, skrive om Slottet: „Det har in tet ualm indeligt af en kongelig Residens at være, men det vilde være smukt for P riv at­ folk, og ulykkeligvis vil det kun kunne bebos i Sommerens skøn­ neste Dage“. Det varede da heller ikke længe, før man tog fat paany og byggede lige saa meget til, som det der allerede var opført, og da viste det sig klart, at hverken Kongens eller Ernst Brandenburgs arkitektoniske Dygtighed slog til, og man m aatte da søge Hjælp hos virkelig skolelærde A rkitekter, som PI a te n , H a u s s e r og E r n s t , og først da fremstod Slottet i den Skikkelse, det har bevaret ned til vore Dage. Men heraf ses det altsaa, at man ikke kan paapege nogen enkelt Ophavsmand til det ende­ lige Bygningsværk. K o n g F r e d e r i k , E r n s t B ra n d e n b u r g , P l a t e n , E r n s t og H a u s s e r maa i Fællesskab dele Æren. — (F ortsæ ttes efter A fsnittet om Zoologisk Have).

1 2 4