S_FørOgNu_1919_5
inden de unge Udøvere af Faget faar Lov at tage Del i Slagt ningen, maa de øve sig paa en Maskine — noget lignende som „T y r eh o v ed e r n e “ paa Dyrehavsbakken — og paa disse maa de dokumentere deres Sikkerhed og Kraft. En Viser og en ind delt Skala angiver Resultatet. Den udstrakte Virksomhed, der udfoldes i Københavns offent lige Slagtehuse, maales maaske bedst ved at oplyse, at der i Aaret 1909—10 s la g te d e s 61,511 Øksne, 75,188 Kalve, 62,534 Faar og Lam foruden godt en halv Snes Tusind Svin og Heste. Heraf gik dog til Eksport 9,334 Øksne samt nogle faa hundrede Kalve, Faar og Svin. Men alligevel er det en betydelig Kød mængde til Byens eget Forbrug, og dertil maa endnu regnes det Kød, der in d fø r e s til Byen i s la g t e t T ils ta n d , men som passerer Kvægtorvets Kontrolstation. Det var i Aaret 1909—10: 5,191 Øksne, 41,049 Kalve, 34,000 Faar og Lam samt nøjagtig
sikkert, og det hele foregaar saa hurtigt, at der næppe kan tales om nogen Lidelse for Dyret. Naar Dyret er dødt, begynder Flaaningen. Kroppen hejses i Vejret ved Bagbenene, Indvoldene fjærnes, og den fagmæssige Tildannelse af Kroppen skrider frem. Nyretællen skæres til med lange, raske Snit; dette kaldes, at Dyret bliver „begavet“, en Betegnelse, som nok kan give Anled ning til en vittig Bemærkning. Blodet samles ved Slagtningen i Bakker og anvendes dels til Blodfoder og dels til Menneske føde. I sidste Tilfælde anvendes hvide emaillerede Bakker, og Blodet hældes straks i Transportspande og omrøres, for at det ikke skal stivne. Disse Spande er forsynede med Numre, og et tilsvarende Nummer hæftes straks paa Dyrets Krop, for at Blodet senere kan blive kasseret, om det ved K o n tr o lle n skulde vise sig, at Dyret har fejlet noget. Rundt mellem de slagtede Dyr færdes Slagtersvendene og de større Lærlinge, ivrigt beskæftigede med Arbejdet. Der er tidt
V esterbrogade Nr. 48, Hj. af B agerstræ de, Aar 1899, nedbrudt 1900. T. v. Bagerstræ de.
mange Dyr, der skal slagtes, og Butikerne skal ogsaa passes der hjemme. Gennemgaaende er Svendene raske unge Mænd, mange med udadlelig Skilning, og hos ikke faa stikker den skinnende Knækflip op over Kitlens Halslinning. De fleste er nemlig i Overtrækstøj eller Lærredsdragt, noget Slagtehusets Ledelse sæt ter Pris paa. Der er derfor indrettet særlige Omkl ædni ngs - l okal er , hvor det „civile Tøj“ kan lægges, eller Overtrækket tages paa, og i Forbindelse dermed er der baade Vaskekummer og Brusebade. I det hele taget skorter det ikke paa Renlighed i de offentlige' Slagtehuse, og saadanne gammeldags Uvaner som at Slagteren holder sin Kniv mellem Tænderne, medens han med Hænderne udtager Indvoldene, taales ikke. Foruden Faar, Lam, Kalve, Øksner og Svin — af de sidste slagtes der dog ikke mange — slagtes der ogsaa He s t e i Slagte husene. Det sker i et særligt Lokale, men foregaar ganske som Slagtningen af Øksner, og heller ikke ved Hesteslagtningen an vendes der særlige Apparater, Slagtemasker, Patroner eller lig nende. Det har ved Praksis vist sig, at den gammeldags Slagt ning er lige saa sikker og smertefri og dertil hurtigere. For-
206,04672 Svin foruden henved 2000 Heste. Det er ganske im ponerende Tal, og hertil maa endda lægges, hvad der forbruges af Vildt, Fjerkræ, indførte saltede og røgede Varer, derundei baade islandsk Lammekød, Hvalkød, den saakaldte Sarsafilet og formodentlig tillige Konserves som amerikanske Tunger. Man faar ikke netop Indtrykket af, at Københavnerne helt har for- saget „Kødets Lyst“ og svoret til Vegetarismens Fane. I vor bakteriefjendske Tid har det Betydning, at Slagtehusenes sanitære Indretning, der tilvejebringer de ydre Sundhedsforhold, suppleres med en mi nu t i ø s Kontrol , der ganske bogstavelig gransker hvert enkelt Dyrs Hjærte og Nyrer. En Stab af Dyr læger undersøger nøje hvert eneste Dyr, dets Kirtler og andre Organer snittes igennem, og selv den mindste og tilsyneladende uskyldigste Tuberltelbacil bliver straks attraperet. En rigtig „Tuberkelko“ ser frygtelig ud indvendig, og den kan selv en ukyndig dømme til sporenstregs at ende paa Destruktionsanstalten, men Tuberkulosen kan ogsaa findes i saa ringe en Begyndelse eller i saa ganske enkelte Organer, at man skal være „sagkyndig“ for at opdage, at der er noget mistænkeligt. Ak! hvor mange
268
Made with FlippingBook