S_FørOgNu_1919_5

Der slagtes i et af de store Slagtehuse.

høje Snapse næppe noget ubekendt Begreb. De har i deres Ydre en mærkelig Blanding af Robusthed og Godmodighed og er sik­

i Dag, Jens Slangerup“, siger han med brøsig Embedsstemme, og føjer saa godmodig t il: „De véd jo godt, De ikke har Skiltet“. Trækkeren

kert gennem- gaaende brave Folk. Som Re­ gel behandler de Dyrene godt, men det er maaske ogsaa i dette Tilfælde undertiden Hensynet til „Varen“, der gør sig gæl­ dende. Der her­ sker streng Or­ den indenfor deres Laug. Deres A u tori­ sa tio n —• thi en saadan kræ­ ves — faar de paa Politikon­ toret, et Skilt, som skal beta­ les, og er det af en eller an­ den Grund„de­ poneret“, faar de ikke forelø­ big Lov til at trække med Kreaturerne.

skutter sig. „Ja, se nu at gaa“, lyder det igen barsk og be­ stemt, og saa kommer der igen et Par velvilligt for­ klarende Ord. Saadan gaar Turen ud af Hallen og op gennem Gaar- den, til Træk­ keren er ude paa Boulevar­ den, skuffet i Haabet om den Dag at tjene til Finkerne eller Skibslabs­ kovsen. Enbril­ lant Karl den Betjent, havde jeg ikke fryg­ tet for at kræn­ ke Politiets Værdighed,

havde jeg invi­ teret ham paa „en Rund“ i Restauranten. Det vilde have glædet mig at se ham stryge Ølskummet af Overskægget. ■ a - * *

Den sidste M alkning forinden Slagtningen.

Det vilde være en Uret mod dem, der har Autorisationen i Orden, og sligt taales ikke. Den kæmpestore og joviale Politibetjent er straks parat til at skride ind. „De har ikke noget at gøre hei

262