S_FørOgNu_1919_5

O berstløjtnant H. A. R. Elben, B anechef for sjæll. Jernh. 1871—92, for Statsbanerne 1892—1901.

O. F. A. Busse, M askinchef for Statsb. i Jylland og F yn 1882 —92, for Statsbanerne 1892—1904. M askindirektør 1904—10.

Etatsraad H. A Folketingsm and, Ingeniø:

Hammerich, (se Texten Side 212).

Østerbro ca. 800 m. Det mellemliggende ca. .1500 m lange Bane­ stykke er bygget som Tunnel for 4 Spor og ved Nørreport ud­ videt til underjordisk Station. Der var her Tale om en fire­ sporet Bane for virkelig Jernbanetrafik med Materiel af normale Dimensioner og derfor af større Tværsnit end de fleste under­ jordiske Baner i andre europæiske Storbyer, at anlægge et godt Stykke under Grundvandspejlet. Foruden med de naturlige Van­ skeligheder maatte man endvidere kæmpe med adskillige Van­ skeligheder med Hensyn til Tilvejebringelsen af Materialer, og de elektriske Sikringsanlæg til er for den Sags Skyld ikke fuld­

længtes efter Friluftsglæderne omkring Frederiksberg for i barn­ lig og naiv Loyalitet at flokkes om den elskede Landsfader og hans Familie, — alle er de jo jævnede med Jorden, og den frede­ lige, stille Idyl er flygtet for de høje Bygningers Prosa, for grimme Fabriksskorstene og den jagende Mennesketummel. Og vi tænker næsten, at det som vore forskræmte Forfædre først vilde kigge efter, fordi det for dem alle var et kært og fælles Minde, og fordi det var et saa ejendommeligt Udtryk for de svundne Tider, de havde tilhørt, vilde være det lille Theater ude paa Vesterbro ligeoverfor den ærværdige Skydebane, — det

herlige „Morslcabstheater“, hvor de som smaa Drenge og Piger havde siddet time­ vis i tavs Beundring, naar deres Forældre gjorde sig Aftenerne fri efter den lange Dags Arbejde for at more sig selv og alle dem, der stod dem nær, baade Børn og Tjenestetyendet, — det dejlige Morskabs- theater, hvor de ogsaa senere, da de var blevet voksne og store og kloge, havde jublet over den dumme Pjerrot og den adrætte Harlekin og forelsket sig op over Ørerne i den yndige Kolumbine! Og vi nulevende Københavnere vilde saa inderlig godt kunne forstaa den milde Ve­ mod, der maatte gribe dem, naar deres Øjne forgæves søgte efter det kære, gamle Theater, thi ogsaa vi har jo hver og en, baade som Smaa og Store, hentet noget af den samme Glæde som de i de gennem Tiderne nedarvede Pantomimer. Hvad de følte for G iuseppe Casorti, for W in ­ ther og den uforlignelige Adolph P rice, akkurat det samme har jo vi som Børn følt for den udmærkede Vollcersen, hvis Buste foran Tivolis Pantomimetheater ved Gud i Himlen er bedre motiveret end mange

ført endnu. Baneingeniør P. M. B iilow , som under hele Anlæget af Boulevardbanen del­ tog i Ledelsen af Arbejdet, var ved dets Fuldførelse Anlægets Souschef. Boulevardbanens 2 Spor aabnedes for Klampenborg- og Kystbanetrafikken den 1. December 1917, men der knyttede sig ikke nogen større Højtidelighed til denne Begi­ venhed. Drs. Majestæter Kongen og Dron­ ningen, Trafikministeren og enkelte højt- staaende Jernbane-Embedsmænd gjorde Turen med Indvielsestoget fra Hoved- banegaarden til Østerbro, og dermed var Banen aabnet for Drift, men Stationen ved Nørreport blev først taget i Brug 1. Juli 1918. Boulevardbaneanlæget kostede ca. 7 Mill. Kr., d. v. s. ca. 2000 Kr. for hver løbende Meter. — Med dens Fuldførelse er Arbejdet ved alle de Anlæg, som knytter sig til Hovedbanegaarden ført til Ende. Disse Anlæg har kostet ca. 30 Mill. Kr., men heraf yder Københavns Kommune 15 Mill. Kr. for de paa den gamle Banegaards Plads ledigblevne Arealer, saaledes at Sta­ tens Udgift kun bliver ca. 15 Millioner.

Etatsraad J. D. H erholdt, A rkitek t, 2den Banegaards Bygm ester.

af de mer eller mindre — oftest mindre! — vellykkede Skulp­ turer, hvormed København i den sidste Menneskealder er bleven velsignet! Udenfor Vesterport laa Terrainet ved Aarhundredskiftet i en fuldkommen planløs men ret malerisk Blanding af Marker, Bu­ skadser og Vaaningshuse, omgivet af rummelige Haver. Kun ved en eneste større Bygning markerede Vesterbro sin Værdighed som Gade, nemlig Skydebanen. Grundene var paa de Tider ikke synderligt i Pris, og Køben­ havns „Forlystelsesraader“, Akrobater og Voltigerer, Linedansere, stærke Mænd og fede Damer, der alle Dage har været fattige paa Gods og Guld, fandt her for smaa Penge en bekvem og rum­ melig Plads til deres Træboder og Telte, og Vesterbro blev det ny Aarhundrede igennem og helt op til vore Dage den Bydel, 215

Morskabstheatret paa Vesterbro. Som Vesterbro henlaa ved Skiftet fra det attende til det nit­ tende Aarhundrede, var det saa forskelligt fra det, vi Nutidens Københavnere kender, at hvis vore Oldefædre pludselig rejste sig fra deres Grave og saa sig omkring paa det Terrain, der strækker sig fra Frederiksberggade til Valby, vilde de ryste forvirrede paa deres gamle, kloge Hoveder og i en Fart skynde sig bort for paany at hygge sig under Kirkegaardenes Grønsvær. Alle de mange Steder, de elskede saa højt, og hvortil deres dyrebareste Barndoms- og Ungdomsminder knyttede sig, alle de Steder, hvor­ til de valfartede ud fra den snevre, voldomkransede By, naar de