S_FørOgNu_1919_5

kede Indvielsestog, som afgik til Vester Fælledvej Stationen, for derefter atter at vende tilbage. Bagefter serveredes Champagne og Kransekage i den store Hal. Generaldirektør Ambt, som havde deltaget i Konkurrencen om Banegaardsanlæget, traadte netop i Statsbanernes Tjeneste, da Banegaardsanlæget skulde gennemføres, og under ham sor­ terede hele Anlæget, medens Kommitteret E rn st, som havde deltaget i alle Projekteringsarbejderne lige siden de første Tegner’slce Projekter, under selve Anlæget havde den ledende Haand i ' rent praktisk Forstand; disse 2 Mænd har hver sin Part af Æren for Fuldførelsen af vel nok den største tekniske Opgave, som hidtil har foreligget for danske Ingeniører. Den arkitektoniske Opgave hvilede paa Statsbanernes Over- arkitekt, Professor W enck. I Banegaardens storstilede og stem­ ningsfyldte Rum, med de mange smukke og ejendommelige Enkelt­ heder, modtager Beskueren et Skønhedsindtryk, som næsten bringer i Glemsel, paa hvilken udmærket Maade Arkitekten har løst de rent praktiske Krav, der stilles til en Banegaard i en Storstad. Den nye Hovedbanegaard har ingen Historie endnu, men et Par Data vil det vel være værd at hidsætte til Sammenligning af dens Dimensioner med Forgængerens. Banegaardsbygningens Grundareal er 12,690 m2, hvoraf den store Hal optager 7730 m2 (138 X 56 m) eller godt og vel 7 Gange saa stort et Fladerum som Raadhushallen. Perronhallen er 102 m lang og 124 m bred og optager saaledes 12,590 m2. Hele Bygningen med Perrontunnel og Perronhal har kostet ca. 27a Mill. Kr. Til Hovedbanegaarden hører endvidere Ilgodsvarehusene ved Tømmerpladsgade; de har en Længde af henholdsvis 89 og 201 m. Langt ude mod Sydvest, tæt ved Vandet, ligger den mægtige Lokomotivremise, som ved Godsbanegaardens Aabning kunde rumme 48 Lokomotiver, men som, da Personbanegaarden blev anlagt, udvidedes til at give Plads for ikke mindre end 98 Loko­ motiver; det mægtige Rum har et Grundareal paa 14,970 m2 og er saaledes Banegaardens største. Endelig maa af de større Bygningsværker paa Banegaards- terrænet omtales de med en Bekostning af ca. 33/4 Mill. Kroner byggede Centralværksteder, hvor en Arbejderstyrke paa ca. 850 Mand vedligeholder alt det sjællandske Lokomotiv- og Vogn- materiel. Værkstedets Areal er ca. 16 ha, hvoraf Bygningerne alene dækker ca. 3 ha. Lokomotivværkstedet er paa 9530 m2 og Vognværkstedet 13,500 m2. Hele den gamle Banegaards Terræn med Værksteder o. s. v. optog ca. 15 ha — her har Værkstederne alene 16 ha. Disse Værksteder, som toges i Brug i 1909, ligger saa afsides, at deres Eksistens kun er lidet kendt. Der er her under Ledelse af Maskindirektør Bus se tilvejebragt et Mønster­ værksted, hvor alle den moderne Tekniks Hjælpemidler er tagne i Jernbanevæsenets Tjeneste. Til dette Anlæg knytter sig den kønne lille Arbejderby, op­ ført af Arkitekterne H o lger R asmussen og B rand strup , som ligger gemt bag det høje Rangérbjerg ved Enghavevej. Her bor det Mandskab, som Dag og Nat er rede til Udrykning i Tilfælde af Jernbaneuheld. Som det før har været nævnt, løber Persontogene fra Hoved­ banegaarden ud gennem Valby Bakke ligesom i den første Jern­ banes Tid. Ved Vester Fælledvej er der en lille Station, og Valby har faaet Station ligesom i gamle Dage — paa Bekost­ ning af Frederiksberg — idet Banestrækningen fra Vodroffsvej til Falkonerallé jo er nedlagt. Samtidig med, at Persontogene genoptog den gamle Linie, blev Godstogene ført bort derfra; de løber siden 1909 syd om Vestre Kirkegaard, og slutter sig ved Vigerslev til Roskildebanen. Med Fuldførelsen af Personbanegaarden var det andet Stadium i Banegaardsforholdenes Omordning naaet, og Banegaardsomraadet syd for Vesterbrogade og derfra mod Vest spændte nu over et Areal paa ca. 115 ha. Man kunde nu tage fat paa Boulevardbanen — Realisationen af den 36 Aar gamle Tanke at forbinde Hovedbanegaarden med Banegaarden ved Østerbro stod for Døren. I 6 Aar gravedes der, muredes og støbtes Beton til Anlæget af den 3,2 km lange Banestrækning. Man syntes det varede længe, men kun de færreste forestillede sig Omfanget af det Arbejde, som foregik bag Plankeværkerne. Fra Banegaarden til Gylden­ løvesgade er Udgravningen ca. 900 m og fra Stokliusgade til 214

Bag om Gasværket anlagdes den nye Ingerslevsgade, soitt med en stærk Stigning munder ud ved den ea, 190 m lang© Færd­ selsbro, der fra Vesterbro danher Adgangen til den ny© Gas- værkshavn, og tværs over det nye Banegaardsterræn førtes en lang Kulbro fra Havnen til Vestre Gasværk, som jo Hev af- skaaret fra den direkte Kultilførsel pr. Skib. Godsbanegaardens Hovedbygning og Varehusene opførtes, efter Tegninger af Professor H. W enck , ved Tømmerpladsgade. Dette store Bygningskompleks optager alene et Areal af ca. 7000 m \ Hele dette store Anlæg kostede ca. 7l/a Mill. Kr. Medens Godsbanegaardsanlæget stod paa, blev der i 1898 ned­ sat en ny Kommission, der skulde prøve gennem en international Konkurrence at løse Spørgsmaalet. om den bedste Ordning af Personbanegaardsforlioldene. Konkurrencen blev afholdt i 1899— 1900. De tre højeste Præmier tilkendtes daværende Stadsingeniør Ambt, den senere Generaldirektør, Oberstløjtnant P. Hansen i Forbindelse med d’Hrr G leim og Eyde m. fl. samt endelig Ingeniør Fr. Johann sen m. fl. Udenfor Konkurrencen havde Stats­ banerne, d. v. s. Generaldirektør T egn er og Kommitteret Ernst, udarbejdet et selvstændigt Projekt. Alle disse 4 Projekter havde det tilfælles, at Hovedbanegaarden skulde anlægges syd for Vesterbrogade, og at der skulde anlæg­ ges en Tunnelbane under Vesterbrogade og Boulevarderne til Østerbro Station. Paa dette Grundlag udarbejdede Statsbanerne et fuldstændigt Projekt, som dog paa Foranledning af Rigsdagen blev noget beskaaret, men omsider lykkedes det at bringe Sagen til en Løsning ved Lov af 29. Marts 1904. Nu begyndte en fuldstændig Revolutionering af det Terræn, som begrænses af Vesterbrogade, Tivoli, Ny Vestergades For­ længelse og Reventlowsgade. Bernstorffsgade, som gik fra Vester­ brogade lige ud for Frihedsstøtten, samt Cyklebanen sløjfedes, de gamle Træer i Rundingen maatte falde tilligemed Bech-Olsens interimistiske Restaurant „Frihedsstøtten“ — i Folkemunde kal­ det „Hyttefadet“ — paa Hjørnet af Reventlowsgade, og samme Skæbne led de Ejendomme, som stødte op til „Panoptikon“, Jernbanedirektør Rothe’s, senere Tegner’s Villa i gamle Bern­ storffsgade samt „Bræddehytten“, der maatte give Plads for den nye Bernstorffsgade. Ny Vestergades Forlængelse, den senere Tietgensgade, blev for en Tid afbrudt og Sporvognen ledet udenom, medens Gaden blev hævet og den store Tietgensbro bygget. Saa tog Gravemaskinerne fat fra Vesterbrogade til Godsbaneterrænet og tilvejebragte det mægtige Hul, hvori Bane- gaarden skulde bygges, Vesterbrogade blev løftet fra Colbjørn- sensgade til Wivel, og den store Bro, som nu fører Vesterbro­ gade over Jernbanesporene, blev bygget, alt medens Fortovene og Sporvognssporene blev forlagt fra den ene Side af Vesterbro­ gade til den anden, for at Trafikken kunde foregaa uhindret af Omvæltningerne. Frihedsstøtten, som siden 1792 uanfægtet havde staaet paa Vesterbro, maatte for en Tid vige sin Plads, ja der var endog Planer om at flytte den til Frederiksberg Slot. I Sommeren 1909 blev Støtten taget ned, og den 2. August blev Grundstenen taget op og den deri hvilende Guldplade og Sølvmedaille over­ givet til Nationalmusæet. Disse gamle Klenodier samt en ny Mindeplade nedlagdes i den gamle Grundsten den 14. December 1911, hvorefter Frihedsstøtten blev genrejst paa en mellem Jern­ banesporene bygget mægtig Cementblok, omtrent paa den op­ rindelige Plads, kun et Par Meter længere ind imod Byen. Næppe var man blevet færdig ved Vesterbrogades Sydside, før man tog fat paa Nordsiden. De sidste af de dejlige store Lindetræer i Rundingen faldt for Øksen, „Bazarcaféen“, Jern­ banens Kontorbygninger, den gamle Banegaard, altsammen maatte det forsvinde, for at Gravemaskinerne kunde æde sig igennem Droskepladsen og bane sig Vej tværs gennem Vesterfarimags- gade og derfra over Aborreparken gennem Helmers Bastion til Boulevarderne, den sidste Voldrest ved Sølvgade, Østre Anlæg og Østerbrogade. Den nye Hovedbanegaard blev indviet den 1. December 1911 i Kongehusets Nærværelse. Trafikminister Thomas Larsen og Generaldirektør Ambt talte, hvorefter Kronprinsregenten er­ klærede Banegaarden for aabnet. Til Tonerne af Ouverturen til „Elverhøj“, spillet af Livgardens Orkester, besaa Kongefamilien og de ca. 700 Gæster Banegaarden, hvis flagsmykkede Hal tog sig pragtfuld ud. Kronprinsen fløjtede Afgang for det festsmyk­