S_FørOgNu_1919_5

T oM K rp lad svej (R eventlow sgade), Hj. af V esterbrogade. Tom m erhandler I . S. Triers P lads, set fra Vf-sterbroga.de A ar 1888. Tdnunerj'la’dsvej forte fra Vesterbrogade ned til det ret store F oreningslokale „Enigheds- vserri“, sam t til de store Tom m erj 1adser syd for det første Jernbaneterræ n og T iv o li.

Omfang end egentlig nødvendigt i Øjeblikket'; del kom senere til Anvendelse, d a den nye Klampeiibon-gstatlon blev anlagt-. Allerede Aaret efter var man inde paa Overvejelser af nye Udvidelser, som imidlertid ikke straks kom til Udførelse, og i 1878 nedsattes den første af de mange Kommsisioner, som gran­ skede Spørgsmaalet om Københavns Banegaardsfarihøld , og af hvis Undersøgelser Planerne om em fuldstændig Omkalfatring af Banegaard, »forholdene efterhaanden traad te frem. Indtil Kommissio­

Paa det indvundne Terræn udvidedes Varehusene til dobbelt Størrelse, og det nye Varehus forenedes med det ældre ved et Portparti med 3 Gennemkørselsaabninger. Endvidere fik Jern­ baneværkstedet sin Part af Pladsudvidelsen. Dette Anlæg sup­ pleredes i 1890—91 med Kornpakhuset og Kødkontrolstationen, som opfortes hver paa sin Side af GI. Kongevejs mod Vesterbro- gade vendende Stump. Kødkontrolstationen havde Sporforbin­ delse over GI. Kongevej; den blev nedrevet i 1902, da „St. Jørgensborg“ skulde bygges. Havnebanen til

nernes Tid oprandt, var det Jernbane­ selskabets højtfor­ tjente adm inistre­ rende D irektør, V iggo R o ih e , bi- staaet af Selskabets Anlægsingeniør, Im- geniørkaptajn I. CL G. H e d e naa n n |

Frederiksholms Ka­ nal var, som før nævnt, et Led i de allerførste Planer om Københavns Jernbaneforhold. Naar Sporforbindel­ sen til Havnen først kom i Stand 1. Ok­ tober 1880, var Aar- sagen den, at der først maatte føres langvarige Forhand­ linger mellem alle de mange interes­ serede Autoriteter, hvorved bl. a. ogsaa Spørgsmaalet om en Tunnel under Vesterbrogade var fremme paany, samt endelig, at der

O verlæge ila lk s Sam ling Traktørstedet „Enlghedsvæ rn“, sen ere B elvedere, som laa for Enden af Tøm m erpladsvej (nuv. R eventlow sgade).

end under store Vanskeligheder — at tilfredsstille Trafikkens Krav. I 1880, samtidig med Havnebanens Aabning, erhvervede Jern­ banen de fh. W estrup ’ske, Kreaturhandler J o se p h sen ’s og Landskabsmaler K yhn ’s Ejendomme samt en Del af „Tromme- salen“, ialt ca. 2,2 ha beliggende ved Banegaardens sydvestlige Side, grænsende op til GI. Kongevej og S t Jørgens Sø. Ved Magelæg med Kommunen om en lang, smal Strimmel af Vand­ værkets Filterareal samt ved Forlæggelse længere mod Vest af Forbindelsesvejen mellem Vesterbrogade og GI. Kongevej, den sidste Stump af den gamle Farimagsvej, tilvejebragtes en Af­ runding af Terrænet, og Banegaarden omklamrede nu Vandvær­ kets Filteranlæg fuldstændigt. Banegaardsomraadet udgjorde der­ efter ca. 15 ba.

skulde træffes Bestemmelse om Gade- og Byggeplaner paa den nedlagte Fæstnings Omraade, samt at Kommunens Opfyldninger fra Rysenstens Badeanstalt imod Syd (Gasværkshavnen) skulde fuldføres. Havnesporet, som udgik fra Banegaarden bag Kontorbygningen, passerede over Vesterbrogade tæt vest for Frihedsstøtten, fulgte højre Side af Bernstorffsgade med Tilslutning til de Oplags­ pladser, Jernbanen ejede mellem Bernstorffsgade og Reventlows- gade, samt til Kvægtorvet og Gasværkshavnen mod Vest og Syd, mod Nord til Nyhavn. Oprindelig var det Meningen, at det skulde have været en Hestebane, men Havnebanen har alle Dage været drevet som Lokomotivbane, og fior at forebygge Røg blev Lokomotiverne fyrede med Koks — det forlangte Kommunen.

206