S_FørOgNu_1919_5

Æreskompagniet, var der Kur i Ventesalen og lidt efter kørte Guldkareten frem, Majestæterne tog Plads, og Gardehusarregi­ mentet sluttede op som Eskorte gennem Flagalléen ud til Friheds­ støtten. Saa megen Højtid var kun undtagelsesvis forbeholdt den lille Klampenborgstation, som senere blev til Nordbanegaard for Togene til Helsingør. Indtil Hovedbanegaardsbygningen var fær­ dig, afgik Togene til Klampenborg, Lyngby og Helsingør fra den dengang ganske lille Station ud imod Ny Farimagsvej, som Arki­ tekt Tvede havde bygget. Adgangen til denne Station skete baade fra Vester- og Nørrebro, fra Byen navnlig ad den for Fodgamgere anlagte Bro udfor Teglgaardsstræde. Da Hoved­ stationen var fuldført, henlagdes Nordbanetogene samt i Vinter- halvaaret tillige Klampenborgtogene til denne, og Klampenborg- stationen holdtes lukket om Vinteren. Ved Stationens Østside, ud imod Ny Farimagsvej, laa end­

begge Sider og Rejsegodsskranken ligefor. Her tog Dragerne imod Køllerterne og raabte, saa det kunde hores ind i Kontoret f. Eks. de for mange uforstaaelige Ord: Eet —* Hillerød — med H — een! Det betød eet Stykke Rejsegods til Hillerød — ikke Lillerod, hvormed talrige Forvekslinger opstod — een Billet. (Nordbanetogene udgik oprindelig fra Hovedstationen). Her kunde til Tider herske stor 'Travlhed og megen A lar» med al den Raaben. I søndre Ende af Bygningen var I. Kl. Ventesal, der ogsaa be­ nyttedes af Hoffet, i hvilket Fald den var afspærret for andre dødelige, II. Kl. Ventesal med et mægtigt Danmarkskort paa Væg­ gen med indlagte Jernbanelinier og Slatlønsnavn© samt Restaura­ tionen ; som Dørvogter stod her i mange, mange Aar Portner O le L a r sen , i sin Alderdom en af de sidste fra den første Bamegaard. — I den nordre Ende var III. Kl. Ventesal og Sta- tionskontorerne samt det store Telegrafkontor, hvor, efterhaanden

som nye Baner aabnedes, Traadene knyttedes mellem Sjællands større Havnebyer. Hallen, der spændte over 4 Spor, som forenedes i Drejeskiven helt oppe ved Jerngitteret ud imod Vesterbrogade, var 26 m bred. og dens Buer rakte 17 m til Vejrs. Hele Bygningen optog et Grundfladeareal paa ca. 5700 m2, deraf Hallen 2800 m2. Ovre paa dens anden Side var Ankomstperronen og de dertil hørende ret primitive Lokaliteter ud imod den store Droske-Holdeplads samt den kongelige Ventesal, hvor Christian IX utallige Gange har modtaget sine fyrstelige Gæster. Der var megen Festivitas over „Ankomstsiden“, naar Ruslands Kejser, Prinsen af Wales eller andre fyrstelige Personer blev „officielt“ modtaget. Fra Ballustraden ovenover hang store Flag, Dannebrog Side om Side med den fremmede Nations Farver, grønne Planter var stillet frem og Æreskompagni opmarcheret med Livgardens Musikkorps paa Fløjen. Naar Ekstratoget, for­ spændt med 2 flagsmykkede Lokomotiver, langsomt rullede op i Hallen, aabnedes Dørene til den kongelige Ventesal, og ud traadte den gamle Konge i Spidsen for Kongefamilien med Følge, me­ dens Ruslands eller en anden Nationalmelodi gav Genlyd under Buerne. Naar Kong Christian og hans Gæst havde passeret

videre en stor Vognremise, imellem Hovedstationen og Klampen- borgstationen, og mellem Bygningerne var opført en høj Mur, i hvis Reklamefelter Tjiiders Insektpulvermand med Sprøjten og Fluerne har spillet en fremtrædende Rolle. I Vestsiden af Banegaardsterrænet opførtes samtidig den røde Kontorbygning, som vendte Gavlen imod Vesterbro og afgræn­ sede Pladsen foran Ankomstsiden, og bag denne laa Varehuset, hvortil Tilkørslen skete fra den tilbageblevne Stump af GI. Farimagsvej. Langs Svineryggen, nord for Vandværksbassinerne, blev Jernbaneværkstederne og Lokomotivremiserne anlagt, og her­ ovre boede Overmaskinmesteren; længst ude, dér hvor en ny Gangbro førte over Sporene som Forbindelse mellem Svineryggen og Ladegaardsvejen, byggedes en tolvkantet Vognremise, Mage til den, der stod ovre ved Tivoli i den første Banegaards Dage. Ladegaardsvejen blev paa Stykket mellem Peblingesøen og St. Jørgens Sø udvidet, og ved Opfyldning tilvejebragtes et for Da­ tidens Jernbanetrafik passende bredt Udløb for Nordbane- og Vestbanetogene. I Tiden indtil 1870 skete der ikke andre væsentlige Foran­ dringer paa Banegaardens Terræn end Opførelsen af Driftsinspektør- og Stationsforstanderboligen lige for Frihedsstøtten og Toldpak­ 204