S_FørOgNu_1918

for at frastjæle og berøve dem, saadant man nu langt mere hører om end fast nogen Tid tilforn . . . Men som jeg holder for og ganske vist allerydmygst kan forsikre, at de fleste Misgerning;! af Tyveri, Røveri, Vold og deslige, der begaas, rejse sig mest fra Utugtshusene og deslige liderlige Huse, da saa mange unyttige og skarnagtige Mennesker sig der fast over Natten opholde, hvilke deslige merbemeldte Huse aabne staa for saadanne Folk, som did- hen tage deres Tilflugt, naar de forfølges af Vægterne eller andre, saa har jeg og i Særdeleshed ved Inkvisitioner af udslukkede Politibetjente lade saadanne Huse paa det skarpeste besøge og udforske for, saa meget ske kunde, at faa deslige Huse afskaffede og ruinerede. Deslige løse Kvindemennesker ere vel efter Eders Majestæts allernaadigste Lov og Forordninger brødige til Straf med Spindehuset, men saasom de befindes meget lidet saadan Straf at agte, da jeg, siden Eders Majestæt allernaadigst har anfortroet mig dette mit Politimesterembede, kan forsikre at have fundet mange løse Kvindemennesker, som den samme Dag, de af Spinde­ huset ere udkomne, have atter i slige Huse sig indforføjet, ja endog de som tvende Gange forhen have været tildømte Spinde-

Hos Rasmus Falck, Øltapper, i Slippen, nu Landemærket Nr. 53 sad to Malere, drak sammen og drillede hinanden. „Det er en Hundsfot til Barber, Du har!“ sagde den ene, Niels Jonsen, til den anden, og tog ham i Skægget. „Og det er en Hundsfot til Parykmager, Du har!“ sagde den anden, tog Niels Jensen i Parykken, stødte ham med sin tændte Tobakspibe paa Kinden og tog en Slurk 01, som han ikke sank, men sprøjtede ud i Ansigtet paa ham. Det var at gaa langt ud over Gengældelsens Ret, mente Niels Jonsen og nu maatte der gøres noget. Saa tog han sin Modstan­ ders Hat og Paryk af Hovedet paa ham. Hatten smed han paa Gulvet, men med Parykken tørrede han Øllet af sit Ansigt og satte den saa omvendt paa dens Ejermands Hoved. Men nu blev den anden først vred for Alvor, og i det Slags- maal, der paafulgte, dunkede han Niels Jonsen saa eftertrykke­ ligt oven i Hovedet, at Manden faldt om og døde. I alle de Kipper og Knejper, som dette Holbergs ægte køben­ havnske Opland, Kvarteret mellem Købmagergade og Gotersgade, var saa mylrende rig paa, dreves der et mægtigt Bondefangeri,

PIPPI

R aadhusm useet. Ejendomm ene Frederiksborggade 3 (G larm ester D uvier) og Ros hvor det særlig var „Gaudiebe“ og Soldater, der i og uden Forklædning „filouterede“ Bønderne deres Penge fra. Historien med den pantsatte Bondedreng er grebet lige ud af Datidens Kobenhavn, og Holbergs Typer har man kunnet se gaa lyslevende om paa Gaderne. En Figur, som han ikke har haft Brug for, men som sikkert har taget sig meget besynderlig ud, var en af de svenske Fanger fra Erobringen af Tønningen, som hed Mikkel Polak og som københavnske Mødre, ifølge en Udtalelse af selve Byens Politimester, brugte til at skræmme deres Børn med. Ja, der var mange flere mærkelige Mennesker og Genstande at se paa Københavns Gader i gamle Dage end i vore Tider. Og de mærkeligste og interessanteste Skuespil sattes i Værk af den høje Øvrighed selv. Ingen synes at have været mere opfindsom i denne Retning end Københavns Politimester Himmerich, Ophavs­ manden til den mærkelige „Drille“, der maa have været af en ganske ejendommelig Virkning i Københavns Gader. I en Indberetning til Kongen af Februar 1728 om Forholdsregler over for „de mange liderlige, løse og ryggesløse Folk, som ophol­ der sig i Eders Kongelige Majestæts Residensstad og foraarsager Indvaanerne stor Skræk og Fare, ej alene formedelst Overfald paa Gaderne ved Aftenstide, men og Indbrud i deres Huse om Natten

iborggade 2 forinden N edbrydningen Aar 1S87, set fra R osenborggade. huset. Hvorfor jeg — til at forskrække saadanne løsagtige Kvinde­ mennesker saa meget desto mere — har ladet forfærdige hosføl- gende Maskine, nemlig D r ille , hvori de udi Utugt befundne Kvinder kunne omdrejes paa offentlige Pladser, idet en anden med hosføjede Kappe paa Hovedet kunde omdreje samme Drille, og saa derefter paa en Kærre paa hosføjede Maade i Børnehuset ind­ sættes. Jeg har taget Inventionen af mangfoldige deslige Maader, jeg ved mine udenlandske Rejser et og andet Sted har set, og som de ingen Skade lide derved paa Kroppen, men alene en stor Spot og Skam, som jeg virkelig tror mere end Spindehuset vil skrække dem, saa vilde jeg allerunderdanigst bede om Eders Majestæts allernaadigste Approbation.“ Det var nu ikke Maskinerne selv, som Politimesteren siger, der blev indsendt til Majestæten, men Tegninger af dem. Af disse fremgaar det, at Drillen nærmest var at ligne ved et stort Pape­ gøjebur, hvori den ene Forbryderske blev sat. Buret kunde drejes rundt og dette skulde besørges af en anden løsagtig Dame, der skulde bære en Kappe eller Hue med opstaaende Fjer. Samme Hovedtøj skulde endelig bæres af to andre Damer af samme Slags, som skulde trække Kærren med de to førstnævnte om i Gaderne og endelig bringe dem og sig selv ind i Børnehuset.

86