S_FørOgNu_1918

Raadliusbiblio'tjjekct.

Parti af K ultorvet m ellem H ausergade og Pustervig om kring 1900.

Stifteren synes at liave været født i Hamborg. Stiftelsen blev først i 1909 flyttet uden for Byen. Nuværende Sværtegade bar oprindelig Navnet Gæthusstræde (af Gieszhaus), og det er vel ikke umuligt, at det er det Sorte, Sværtende ved Støberiet og dets Arbejdere, der har sat sig et Minde i Gadens anden Betegnelse: Sværtegade. Klostrets Kirke blev .1574 af Kongen først overladt de i Byen boende mange Tyskere til Gudstjeneste paa deres eget Sprog. Omkring 1585 fik de dog i Stedet den gamle St. Peders Kirke, som de benytter endnu. Derfor var der dog ingen Grund til at forandre den stadig danske Sognekirkes gode gamle Navn til det hæslige St. Petri Kirke. Men i 1593 blev St. Klara Kirke indrettet til Kanonstøberi, medens Mønten vedvarende havde til Huse i Klostret. Kort før Kalmarkrigens Udbrud tænkte Chri­

snart maatte „komme tilbage til sit Rige til Gavn og Glæde for Klarisserne, der havde været hans Moders synderlige og udkaarne Børn“. Men det blev der nu ikke noget af. Endnu 1535 boede der dog Søstre i Klostret, men deres Tilstand var kun ringe. „Terminssøstrene, som skulde indsamle Almisse til dem, havde forladt dem; der var nok beskikket dem nogle Graabrødre, der skulde tigge ind til dem. Men disse maatte kun samle ind i en Afstand af 40 Mil fra Byen og kunde ikke faa Almisserne, der mest bestod af Pødevarer, transporteret ind til Byen, saa de maatte sælge dem for Penge. Men det kneb med at finde Købere, da Munkene var bleven saa forhadt, eftersom den nye Lære vandt Tilhængere, at ingen vilde købe af dem“. Faa Aar efter gjorde Reformationens endelige Indførelse Ende paa dette som paa de andre Klostersamfund, og St. Klare Kloster

stian IV paa at bygge en ny Kirke paa Ste­ det, som skulde hedde St. Anna Kirke til Min­ de om Dron­ ningen. Arbej­ det blev paa­ begyndt og Grundstenene lagt, men det giksnartiStaa, og i 1620 blev den nye St. Klara Kirke nedbrudt og Grunden ud­ stykket. Det var den be­ kendte Rente-

med sit Tillig­ ende tilfaldt Kongen. Klosterbyg­ ningen blev omdannet til kongelig Møn- tergaard. 1558 lod Kongen Ga­ den omkring Mønten bro­ lægge, hvorved de Gader op­ stod, der lidt senere fik Nav­ net Mønterga­ de og Gammel­ mønt. Brolæg­ ningen har dog næppe strakt sig langt, thi

Parti af K ultorvet med N ørreport i B aggrunden i 1856.

1572 hedder det om den sydligste Del af nuværende Gammelmønt, at det var et øde og for Vandflod og Dynd ubrugeligt Stræde. Det var Mindelser om det gamle Vandløb, som i Byens første Tid havde haft sin Vej herigennem. I 1558 var Povl Fechtel Mønt­ mester og boede paa „Møntergaarden“, som Klostret nu hed. Hans Navn har til den nyeste Tid været knyttet til Stedet, idet han paa en Grund, som han fik af Kongen, i det gamle Klosters umid­ delbare Nærhed oprettede den Stiftelse, som hedder Povl Fechtels Stiftelse — Møntergade Nr. 28 — eller de Hamborger Sjæleboder.

mester Henrik Müller, der byggede de første Huse her, nuværende Nr. 4—14 i Møntergade. Støberiet var dog endnu i Virksomhed i længere Tid. Stykkestøberiet ved St. Klara blev flere Gange udvidet af Chri­ stian IV ved Tilbygninger. Fra et Øjenvidne har vi en Beretning om en Prøveskydning med nyt Skyts, der giver et levende Bil­ lede af Christian IV og hans Virksomhed mellem sine Folk midt inde i Kongens København. Det er i Aaret 1615 en tidlig Sommermorgen. Støberiets Folk 74